Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Einarsson, Isleifur, Justitiarius i den islandske Landsoverret, (1765-1836) - Einarsson, Marteinn, isl. Præst og Biskop, ( -1570) - Einarsson, Oddur, isl. Biskop, (1559-1630) - Einar Thambarskelve, en af de mægtigste Stormænd i Norge i 1. Halvdel af 11. Aarh. ( -1055) - Eina Vand i Toten Præstegæld, Kristians Amt, er en 12,7 km2 stor Sø - Einbeck, tidligere Eimbeck, By i Kongeriget Preussen, Prov. Hannover, ligger N. f. Göttingen ved Ilme - Eindhoven, By i Kongeriget Holland, Prov. Nordbrabant, ligger ved Gender's Munding i Dommel - Eindride, - 1) nordisk Mandsnavn (af ein- en, ell. snarere: ypperlig, æret; og -riði, Rytter, Kæmpe),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nidkær Embedsmand; han søgte at opmuntre
Bønderne til at oparbejde deres Gaarde og gav
selv et smukt Eksempel herpaa. Hans sjældne
Karakterfasthed og Mod stod sin Prøve under
de af Jørgen Jørgensen fremkaldte Uroligheder
i Island 1809.
B. Th. M.
Einarsson [’æj-], Marteinn, isl. Præst
og Biskop, d. 1570. Som Dreng tilbragte han fl.
Aar i England, hvor han lærte Latin og i øvrigt
fik praktisk Uddannelse. 1538 blev han Præst,
og efter Biskop Gissur E.’s Død valgtes han
modstræbende af Lutheranerne til hans
Efterfølger. Han kom straks i Strid med den ivrige
Katolik, Biskop Jón Arason til Hólar. Alt,
hvad denne havde anordnet i Skálholts Stift, fik
E. paa Altinget erklæret for ugyldigt, men Jón
Arason lod ham fængsle (1549) og førte ham
fangen med til Altinget den flg. Sommer; derfra
drog Arason til Skálholt, hvor han genoprettede
Tingenes tidligere Tilstand; her skal han ogsaa
have løsladt E. Om Efteraaret blev Jón
Arason tillige med sine 2 Sønner taget til Fange
og henrettet, hvori E. indvilligede paa
Tilskyndelse af den kgl. danske Foged. Herved
paadrog han sig manges Uvillie. Den verdslige
Øvrighed, hos hvilken han skulde have fundet
sin Støtte, var desuden hensynsløs imod ham
og skaltede vilkaarlig med Domkirkens
Ejendomme. E. var en fredsommelig Mand og ikke
udrustet med den nødvendige Snarraadighed og
Kraft for at magte en saa vanskelig Stilling;
alt dette bevirkede derfor, at han 1556
nedlagde sit biskoppelige Embede. Den første isl.
Salmebog med tilhørende Manuale skyldes E.
(tr. i Kbhvn 1555). (Litt.: se ovf. under
Einarsson, Gissur).
B. Th. M.
Einarsson [’æj-], Oddur, isl. Biskop, f.
1559, d. 28. Decbr 1630. Han studerede Teologi
ved Kbhvn’s Univ. og Matematik under Tyge
Brahe paa Hveen. 1586 blev han Rektor ved
Skolen paa Hólar og et Par Aar senere, ved
Biskop Gudbrandur Þorláksson’s
Indflydelse, valgt til Biskop til Skálholt. Over for
den verdslige Myndighed hævdede han sin
Stands Rettigheder, men han undsaa sig ikke
heller ved at favorisere sine Slægtninge, naar
det gjaldt deres Vel og Fremgang. E. var en
sjælden imponerende Personlighed og en
kundskabsrig Mand med en udpræget litterær Sans.
Han samlede Bøger og Haandskrifter og lod
gl. Aktstykker afskrive. Han var en af de
første efter Reformationen, der syslede med
historiske Optegnelser; ligeledes oversatte han
nogle Skr af teol. Indhold. Det meste af hans
Samlinger gik til Grunde ved Bispegaardens
Brand 1630. (Litt.: F. Johannæi, Hist.
ecclesiastica Islandiæ, III; Jón Halldórsson,
»Biskupasögur«, I [Reykjavik 1910]).
B. Th. M.
Einar Thambarskelve [’æj-’tam-], en af de
mægtigste Stormænd i Norge i 1. Halvdel af 11.
Aarh., var Søn af Eindride Styrkaarssøn paa
Gimse i Gauldalen og udmærkede sig ved sin
Styrke i Brugen af sin Bue; han fik dog næppe
sit Tilnavn deraf, men af sin tykke Vom, som
rystede, naar han gik. Med sin berømte Bue
kæmpede han, 18 Aar gl, paa »Ormen lange« i
Olaf Tryggvessøn’s Kamp under Svolder. Efter
at Haakon Ladejarl’s Sønner, Erik og Sven,
var komne til Magten, udsonede han sig med
dem, ægtede deres Søster, Bergljot, og bosatte
sig paa Gaarden Husaby i Skaun. Allerede
tidlig nævnes han som en stor Høvding i sin
Egn. Da Olaf Haraldssøn senere optraadte med
sine Krav paa Kongemagten i Norge, var E.
bl. hans fornemste Modstandere, og han
formaaede ogsaa i nogen Tid at holde denne
Stangen. Efter Slaget ved Nesjar blev han nødt
til at ty til Sverige, hvor han opholdt sig i
nogen Tid; men 1022 søgte og opnaaede han
Udsoning med Olaf, der tilsikrede ham
Besiddelsen af hans omfattende Ejendomme,
deriblandt ogsaa hans Hustrus Slægtsarv. Noget
Venskab mellem dem kunde der dog ikke være
Tale om, og allerede 1023 begav han sig, som
saa mange andre af de Misfornøjede, Olaf’s
Strenghed skabte, over til Kong Knud i
England og opfordrede denne til at underlægge sig
Norge. Knud efterkom Opfordringen; men da
han i Stedet for at genoprette det tidligere
Jarlevælde indsatte sin Søn Sven til Konge,
sluttede E. sig til de Misfornøjede, som Sven og
hans herskesyge Moder vakte til Rejsning. Nu
indkaldte E. og de andre trønderske Høvdinger
Olaf’s unge Søn, Magnus, der opholdt sig i
Gardarike, og Sven maatte forlade Landet. Saa
længe Magnus den Gode levede, stod E. ved
hans Side som en trofast Raadgiver. Men
Bladet vendte sig, efter at dennes Farbroder,
Harald Haardraade, var kommet til Magten. Da
E. modsatte sig, at Kong Harald bekrigede
Sven Estridssøn for at underlægge sig hans
Rige, Danmark, kom det ofte til Rivninger
mellem dem. Under Paaskud af at søge
Udsoning med E. fik Harald ham og hans Søn
Eindride lokkede til Kongsgaarden i Nidaros, hvor
de myrdedes i Kongens Overværelse (1055).
(O. A. Ø.). Edv. B.
Eina Vand [’æjna-] i Toten Præstegæld,
Kristians Amt, er en 12,7 km2 stor Sø paa
Vandskellet mellem Randsfjorden og Mjøsen.
Søen har Udløb gennem Hunselven N. over
til Mjøsen ved Gjøvik. Langs Søens Østside
fører Hovedvejen mellem Randsfjorden til Mjøsen;
det var ad denne Vej, »Kjølvejen«, at Kong
Sverre slæbte sine Skibe over Land.
(J. F. W. H.). M. H.
Einbeck [’a^inbæk], tidligere Eimbeck,
By i Kongeriget Preussen, Prov. Hannover,
ligger N. f. Göttingen ved Ilme og ved Jernbanen
Salzderhelden-Dassel. (1910) 9419 mest luth.
Indb. Det er en gl By, der endnu har mange
middelalderlige Træhuse. I Alexanderkirken
findes Hertugerne af Grubenhagens Grave. E. har
en betydelig Tekstilindustri samt Fabrikation af
Tobak, Sukker og Øl. I 14. Aarh. var E.
Hovedstad i Fyrstendømmet Grubenhagen og hørte
senere til Hanseforbundet; i 15. Aarh. blev den
kendt for sit Øl »Eimbecker Bier«.
G. Ht.
Eindhoven [’æ^indho.fən], By i Kongeriget
Holland, Prov. Nordbrabant, ligger ved Gender’s
Munding i Dommel og er Knudepunkt paa
Jernbanen Breda-Venloo. (1910) 5665 Indb. E. har
en blomstrende Industri i Bomuld, Uld, Hør,
Tobak, Tændstikker og Øl.
G. Ht.
Eindride [’æjn-], 1) nordisk Mandsnavn
(af ein- en, ell. snarere: ypperlig, æret; og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
