Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ejjubider (Ajjubider), Herskerslægt i Ægypten og Syrien paa Korstogenes Tid - Ejjub-Khan, d. s. s. Ejub-Khan. - Ejkeviken, Bugt paa Nordsiden af Fårø (N. f. Gotland) - Eiler, dansk Mandsnavn, indvandret i Middelalderen fra Tysk. - Ejsengarn, stærkt appreteret, glinsende Bomuldsgarn, bleget ell., oftest, sortfarvet. - Ejub Khan, afghansk Prins, (1855- ) - ejusdem (lat.), Genetiv af idem »den samme«, e. med underforstaaet mensis, anni: »i samme Maaned, Aar«. - Ek, Johan Gustaf, sv. Filolog og lat. Digter (1808-62) - Ek, Selma, sv. Operasangerinde (Sopran), (1856- ) - Ekaterinburg, se Jekaterinburg. - Ekbatana, gr. Navn paa en Hovedstad i det gl. Medien, der laa ved Foden af Bjerget Elvend - Ekblastesis (bot.), monstrøs Udvikling af Skud fra Hjørnet af Blosterbladene. - Ekchymose (gr.), Blodudtrædning i og under Huden, frembragt ved Stød, Slag ell. sygelig Tilstand - Ekdemit (Heliofyllit), et Mineral med den omtrentlige Sammensætning Pb4As207.2PCl2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
El-Adid’s Navn, hvorpaa han efter dennes Død var
blevet Enehersker i Landet. Nominelt
proklamerede han vel den abasidiske Kalif i Bagdad
som sin Overherre, ligesom han anerkendte
Nureddin, i hvis Tjeneste hans Fader og han
selv havde staaet, som sin Herre. Men da
Nureddin døde, forjog Saladin hans umyndige Søn
og gjorde sig snart efter, da han havde slaaet
de Kristnes Hære, til Hersker over næsten hele
Syrien og over Dele af Mesopotamien, foruden
over Ægypten. 1187 indtog Saladin Jerusalem,
hvad der fremkaldte ny Korstog, der omtr. alle
nu var rettede mod Herskere af Slægten E.,
hvilke for øvrigt idelig laa i indbyrdes Kampe
og derfor af og til var nødte til at styrke sig
ved Forbund med de Kristne. 1193 var nemlig
Saladin død, hvorpaa hans Rige deltes mellem
hans mange Sønner og andre Slægtninge, men
1199 lykkedes det hans Broder, Melck al-Adil,
atter at samle hele Riget, der forblev sammen
til hans Død 1218, da det paa ny splittedes i
fl. Riger, som dog alle efter nogen Tid gik tabte
for E. I Ægypten styrtedes E. 1250, da den
sidste Sultan Turan Shah myrdedes af
Mammeluken Eibek (Ibek). Han nødtes vel til at tage
en ung E., Søn af Herskeren i Jemen, til
Medregent, men han fandt snart Lejlighed til at
skille sig af med denne. I Syrien holdt E. sig
endnu nogen Tid; nogle af dem blev slagne af
Ægyptens ny Hersker Kottus og derpaa
nedhuggede af Mongolerne 1260. En anden E.,
Fyrste af Karak, blev af den ægypt. Sultan Bibars
lokket ud af sin faste Borg, hvorpaa han
dræbtes af dennes Hustru. I Hamah holdt Slægten
sig endnu en Tid. Den berømte Abulféda skal
stamme fra E. Man har mange Mønter, slaaede
af E., paa Forsiden læses Sultanens, paa
Bagsiden den samtidige Kalifs Navn.
V. S.
Ejjub-Khan, d. s. s. Ejub-Khan.
Ejkeviken [æ^i-], Bugt paa Nordsiden af Fårø
(N. f. Gotland), hvor man i Nødstilfælde kan
ankre i 7 til 10 m Vand.
G. F. H.
Ejler, dansk Mandsnavn, indvandret i
Middelalderen fra Tysk.
Ejsengarn, stærkt appreteret, glinsende
Bomuldsgarn, bleget ell., oftest, sortfarvet.
Ejub Khan, afghansk Prins, Søn af Shir-Ali
og Fætter til Emiren Abd-er-Rahman, f. 1855.
Efter Shir Ali’s Død 1879 bemægtigede E. sig
Herat og holdt sig der paa Trods af
Englænderne og under stadige Kampe med disse indtil
1881, da han blev slaaet og maatte flygte. I
nogle Aar levede han i Persien af en Pension,
som den pers. Regering tilstod ham, men 1887
gjorde han et nyt Forsøg paa at komme til
Magten i Afghanistan, men led atter Nederlag,
og efter nogen Tids Omflakken i Persien
overgav han sig til Englænderne, der lod ham
internere i Indien.
A. C.
ejusdem (lat.), Genetiv af idem »den
samme«, e. med underforstaaet mensis, anni: »i
samme Maaned, Aar«.
H. H. R.
Ek [e.k], Johan Gustaf, sv. Filolog og
lat. Digter (1808-62). E. blev 1842 Prof. i Latin
ved Univ. i Lund; han virkede her især for
Korrektheden i Brugen af det lat. Sprog. Han
har forfattet talrige mindre Afh., næsten alle i
Univ.’s Lejlighedsskrifter; deriblandt en Overs.
paa Latin af 7. Sang af Tegnér’s »Frithiofs
Saga«. Særskilt har han udg. en sv. Overs. af
Horats (2 Bd, 1847 og 1853) samt et dansk-sv.
Leksikon (1861). Hans mindre, lat. Digte, der i
Sverige har et stort Navn, er ikke udgivne
samlede.
A. B. D.
Ek [e.k], Selma, sv. Operasangerinde
(Sopran), f. 3. Septbr 1856 i Sthlm, blev Elev af
Konservatoriet, debuterede 27. Febr 1878 paa
Operaen som Agathe i »Jægerbruden« og indtog,
indtil hun 1890 tog sin Afsked, en fremragende
Stilling som Bæreren af de store Sopranpartier
(Margrete i »Faust«, Grevinden i »Figaro«,
Elvira i »Don Juan«, Valentine i »Hugenotterne«,
Elisabeth i »Tannhäuser«, Aïda, Julie i »Romeo
og Julie« o. s. fr.). Gentagne Gange er hun
optraadt paa Turneer i Norge og i Kbhvn, 1883
og 1886 med det stockholmske Operaselskab,
1886 som Gæst paa det kgl. Teater, og ved
forsk. Koncerter.
S. L.
Ekaterinburg [jekatjerin’burk], se
Jekaterinburg.
Ekbatana, gr. Navn paa en Hovedstad i
det gl. Medien, der laa ved Foden af Bjerget
Elvend, og af Oldperserne kaldtes Hangmatana,
som af Babylonierne gengaves ved Agamtanu
ell. Agamatanu (i Biblen Achmata); nu hedder
Stedet Hamadan, en større pers. By. Iflg.
Kong Nabonedos’ Indskr blev E. i denne Konges
6. Regeringsaar indtaget af Perserkongen Kyros.
Byen var dengang Hovedstad i et Rige, hvis
Konge af Babyionerne kaldtes Istivegu,
aabenbart den samme Konge, som af Grækerne kaldtes
Astyages. Iflg. Herodot (I, 98) skal særlig
Kongepaladset i E. have været meget
pragtfuldt; det skulde efter ham skyldes en tidligere
medisk Konge Dejokes, hvilket næppe er
rimeligt; de gr. Efterretninger om det mediske Riges
Fortid er i det hele ikke meget paalidelige.
Derimod er det sikkert, at de pers. Konger oftere
residerede i E., særligt i Sommertiden, ligesom
senere de parthiske Konger; Alexander den
Store og siden Seleukos fandt i E. et rigt Bytte.
Da E. (Hangmatana) skal bet.
»Forsamlingssted«, er det ikke urimeligt, at fl. Steder i
Medien har været benævnede E. Midt imellem
Hamadan og Tebris ligger, i det gl. Media
Atiopatene, en stor Ruinhøj Takht-i-Soliman, som
Sir Henry Rawlinson formodede ogsaa havde
Navnet E., og som han antog ogsaa havde været
Hovedstad tidligere end det mere kendte E. ved
Hamadan. (Rawlinson, On the site of the
Northern Ecbatana i Journal of the R.
Geographical Society, X; 1844). Den By, der fordum
laa her, havde dog rimeligvis et andet Navn,
maaske Gazaka.
V. S.
Ekblastesis (bot.), monstrøs Udvikling af
Skud fra Hjørnet af Blosterbladene.
V. A. P.
Ekchymose [ækky-] (gr.), Blodudtrædning i
og under Huden, frembragt ved Stød, Slag ell.
beroende paa en sygelig Tilstand af Individet
(Skørbug, medfødt Blødersygdom); se
Blodunderløb. Meget nærstaaende er
»Sugillatio«.
E. A. T.
Ekdemit (Heliofyllit), et Mineral med
den omtrentlige Sammensætning Pb4As2O7.2PCl2,
gul, indtil grøn Farve og sandsynligvis
tetragonal Krystalform, forekommer i ringe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
