Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ekdemit (Heliofyllit), et Mineral med den omtrentlige Sammensætning Pb4As207.2PCl2 - Ekeberg kaldes den Højde, som ligger paa Østsiden af Kristianiafjordens Bund, lige ved Byen - Ekebergit, se Skapolit. - Ekecheiri (græsk), »Vaabenhvile«, »Landefred«, som bl. a. herskede, saa længe de store gr. Natiotialfester varede. - Ekeblad, - 1) Klas d. Æ., svensk Greve og Officer (1669-1737) - 2) Klas den Y., (1708-1771) Rigsraad og Øverstemarskalk - Ekelund, Adam Vilhelm, sv. Fysiker, (1796-1885) - Ekelund, Vilhelm, sv. lyrisk Digter, (1880- ) - Ekenäs (finsk: Tammisaari), Havneby i det sydvestlige Finland, Landskab Nyland - Ekenæs, Jahn, norsk Maler, (1847- ) - Eker, Herred, nedre, Buskerud Fogderi, Buskerud Amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mængder ved Långban og Pajsberg i Sverige. - Et
beslægtet Mineral med samme kem.
Sammensætning, men rombisk Krystalform er
Ochrolit, der ligeledes forekommer ved Pajsberg.
(N. V. U.). O. B. B.
Ekeberg [’e.kəbærg] kaldes den Højde, som
ligger paa Østsiden af Kristianiafjordens Bund,
lige ved Byen. Den er 205 m o. H., falder
temmelig brat af mod Fjorden, men er flad
ovenpaa. E. er bevokset med Fyr og Løvskov og er
nu meget stærkt villamæssig bebygget. Her er
en Folkepark, fl. Friluftsrestauranter og
Forlystelsessteder samt Sømandsskolen. Jernbane og
Chaussé gaar langs dens Fod, tæt ved Fjorden,
og oppe paa Plateauet fører Chaussé, langs
hvilken der nu bygges elektrisk Sporvej. Paa
et Fremspring nærmest Byen ligger E.
Hovedgaard, der 1781 blev oprettet som Fideikommis,
og som til sin Tid skal tilfalde Opfostringshuset i
Kria. Interessante Helleristninger fra den
arktiske Stenalder er 1915 fundne lige ved Fjorden
og Chausséen. Gaardsnavnet E. forekommer
ellers paa mange Steder i Landet.
M. H.
Ekebergit, se Skapolit.
Ekecheiri [-kæ^i-] (græsk), »Vaabenhvile«,
»Landefred«, som bl. a. herskede, saa længe
de store gr. Nationalfester varede.
H. H. R.
Ekeblad [’e.kəbla.d], 1) Klas d. Æ., svensk
Greve og Officer (1669-1737), Søn af den som
Memoireforfatter kendte Johan E., blev 1704
Oberst, 1711 Kommandant i Stralsund, 1714
Amtmand i Nerike og Värmland og 1719
Rigsraad. Udmærkede sig ved stor Tapperhed i den
store nordiske Krig (saaledes ved Klissov og
Gadebusch).
2) Klas den Y., f. 30. Marts 1708 i Elbing,
d. 9. Oktbr 1771, Søn af foreg. Studerede ved
forsk. sv. og udenlandske Univ. og kom 1726
ind paa Embedsmandsbanen. I Partikampene i
30’erne sluttede han sig til Hattene og
begyndte sin politiske Virksomhed ved Rigsdagen 1738
-39, hvor han var Medlem af det hemmelige
Udvalg. Allerede 1741 regnedes han for en af
Hattenes Ledere, som deltog i de
allerhemmeligste Raadslagninger om Krigsplanerne mod
Rusland. 1742 blev han Envoyé ved det fr. Hof
- den vigtigste Sendemandspost paa den Tid.
Paa egen Anmodning kaldtes han 1744 tilbage
fra Frankrig og valgtes trods sin Ungdom til
Rigsraad. 1750 blev E. Øverstemarskalk. 1761
overtog E. Regeringens Ledelse som
»Kanslipresident« paa et Tidspunkt, hvor Hattenes
Parti allerede hældede mod sit Fald. 1765 var
Partiets Magt foreløbig endt, og E. afgik, indtil
Huerne 1769 maatte vige, og E. blev da paa ny
Kancellipræsident. - E. var en lærd og
fintdannet Mand og var Kansler, først for Åbo og
siden for Upsala Univ. Desuden var han nobel
og elskværdig, men han ejede ikke Kraft og
Hensynsløshed nok til at klare sig gennem alle
Tidens Intriger.
A. M. D.
Ekelund [’e.kəlund], Adam Vilhelm,
sv. Fysiker, f. 1796, d. i Lund 1885. 1821 blev
han Docent i Matematik i Lund og 1839 Prof. i
Fysik, fra hvilken Post han tog Afsked 1874.
1834 blev han Medlem af Videnskabsselskabet i
Sthlm. Foruden fl. mindre Arbejder har han
udg. en Lærebog i Statik (1838) og en Lærebog
i Fysik (1878), den sidste fl. Aar efter, at han
var blevet blind.
K. S. K.
Ekelund [’e.kəlund], Vilhelm, sv. lyrisk
Digter, f. 14. Oktbr 1880 i Skaane, Student fra
Lund. Han har foretaget længere
Udenlandsrejser og har i fl. Aar været bosat i Danmark. E.
debuterede som Digter 1900 med nogle Digte
i »Lundakalenderen« og har derefter udg. en
Række Digtsamlinger: »Vårbris« (1900), »Syner«
(1901), »Melodier i skymning« (1902), »Elegier«
(1903), »In candidum« (1905), »Båge och lyra«
(1912) o. fl. E. tilhører den saakaldte skaanske
Skole, som efter Ola Hansson’s, Bååth’s o. fl.’s
Eksempel fortrinsvis beskæftiger sig med
Landskabs- og Stemningsskildringer fra Hjemegnen.
Hans Digte udmærker sig ved varme og fine
Naturskildringer og stor Stilsikkerhed i
Behandlingen af Versene. Han ynder de fri Rytmer og
har paa dette Omraade frembragt særdeles
skønne Ting. E. er desuden en aandfuld
Essayist og Aforistiker (»Böcker och vandringar«
[1910], »Vera similia« o. fl.) samt en smagfuld
Oversætter (»Grekisk bukett«, 1906).
I. F.-H.
Ekenäs [’e.kənæs] (finsk: Tammisaari),
Havneby i det sydvestlige Finland, Landskab
Nyland, ligger paa en Landtunge, der strækker
sig ud i den finske Bugt, 117 km V. f.
Helsingfors, ved Jernbanen Hangö-Hyvinge. (1908)
2776 Indb. E. har et sv. Lærerindeseminarium
og en Haandværkerskole. Industrien omfatter
Ølbryggeri, Uldvæveri og Savskæreri. E.’s
Handel er gaaet tilbage efter Grundlæggelsen af
Hangö (1874).
G. Ht.
Ekenæs [’e.-], Jahn, norsk Maler, f. 28.
Septbr 1847 i Hof i Jarlsberg og Larviks Amt.
Han kom 1861 i Malerlære i Kria hos
Teatermaler Wilhelm Krogh. Denne skaffede ham ind
paa Tegneskolen, og senere (1865) fik han
ogsaa Friplads paa Eckersberg’s Malerskole.
Vinteren 1870 gik han paa Akademiet i Kbhvn.
Fra Efteraaret 1872 til 1894 boede han i
München, hvor han et Par Aar studerede hos Prof.
Seitz og senere en Tid hos Prof. W.
Lindenschmidt. I München havde han under sit lange
Ophold udfoldet en betydelig Virksomhed, og
hans Arbejder har faaet en vid Udbredelse. Af
hans mange Billeder, som knytter sig nær til
Tidemand’s og Sundt-Hansen’s Kunst, kan
nævnes: »Fiskere paa Hjemvejen« (1883),
»Hjemkomst fra Sæteren, Valle i Sætersdalen« (1886),
»Forberedelse til Fiske« (1889; tilhører Galeriet
i Stuttgart), »Fiskere paa Isen« (1891; tilhører
Prinsregent Luitpold af Bayern). 1894 flyttede
han hjem til Norge.
E. L-w.
Eker [’e.kər], Herred, nedre, Buskerud
Fogderi, Buskerud Amt, (1910) 5781 Indb.,
ligger paa begge Sider af Drammenselvens nedre
Del straks ovf. Byen Drammen. Ved Elven deles
E. i to Dele, af hvilke den nordligste
væsentlig bestaar af et Fjeldparti, der strækker
sig over mod Holsfjord, det sydligste er ogsaa
bjergrigt og strækker sig over mod Nummedal.
Fjeldene er lave, skovbevoksede Aaser, der naar
op i en Højde af 536 m. Drammenselven
ell., som den her kaldes, Storelven,
gennemskærer E. fra V. mod Ø. Den er her et
mægtigt Vasdrag med stor Bredde og
Vandmasse og ringe Fald. Dyrkbar Mark findes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
