Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - ekspedere (lat.), udfærdige, afsende, befordre, gøre Ende paa, skaffe ud af Verden, - Ekspedition, se ekspedere. - Ekspeditionssekretær. Titel, der tillægges en af Kontorets Fuldmægtige - Ekspektance (lat.), Retten til at faa et Embede, naar det engang bliver ledigt - Ekspektant (lat.), en, som har Udsigt til, Forventning om at opnaa noget. - ekspektativ Metode, Ekspektation kaldes den i Lægevidenskaben brugelige Fremgangsmaade - Ekspektoration (lat.), Ophostning - ekspellere (lat.), uddrive, fordrive, jage bort. - Ekspenser (lat. expensæ), Udgifter, Omkostninger. - Eksperiment (lat.), Forsøg, en Handling foretaget for at erfare, hvad der vil ske under visse givne Betingelser - Eksperimentalfonetik ell. Instrumentalfonetik er Navnet paa den Retning inden for den fonetiske Videnskab - Eksperimentalfysik, se Fysik. - Eksperimentalpsykologi søger at tilvejebringe et mere omfattende Erfaringsmateriale ved Eksperimentets Hjælp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
betjene; expediatur ɔ: det vil være at udfærdige;
Ekspedient (Ekspeditør), Udfærdiger,
Handelsbetjent; Ekspedition, Besørgelse,
det Sted, hvorfra der ekspederes; Udfærdigelse;
videnskabelig Sendefærd i større Stil; krigersk
Foretagende uden for den egl. Krigsskueplads,
ekspedit, rask, flink, hurtig til at besørge
noget.
Ekspedition [’æks-], se ekspedere,
Ekspeditionssekretær. I ministerielle og
andre offentlige Kontorer her i Landet er E.
en Titel, der tillægges en af Kontorets
Fuldmægtige, i Reglen den ældste; med Titlen følger
et mindre Lønningstillæg. - I Norge var E.
tidligere (indtil 1899) Benævnelsen for de
Embedsmænd, der nu kaldes Ekspeditionschefer,
hvilket svarer til, hvad vi her i Landet kalder
Departementschefer.
K. Hch.
Ekspektance [-’taŋsə] (lat.), Retten til at
faa et Embede, naar det engang bliver ledigt;
brugtes baade i Lensretten og i Kirkeretten.
Kongen ell. Fyrsten kunde give E. paa et Len,
enten alm. E., hvorved der ikke nævntes noget
bestemt Len, ell. særlig E., der gjaldt et
bestemt Len. Paa det kirkelige Omraade varede
det længe, inden E. blev indført, fordi man
havde den Regel, at ingen maatte udnævnes til et
Embede, som ikke var ledigt. Brugen af E.
indsneg sig dog. Forgæves modsatte Alexander III
og Lateran-Mødet 1179 sig en saadan Praksis;
i de flg. Tider vandt den Overhaand og blev
Kurien en god Indtægtskilde.
Tridentiner-Mødet forbød saadanne E. uden dog endnu helt
at faa Bugt med dem. En anden Slags kirkelig
E. var de Anbefalinger, som baade Paven og
Kejseren ell. Kongerne under Form af »første
Bøn« gav Prælater til et ell. andet Embede;
Bønnen opfattedes ofte nok som Bud. De
pavelige »Provisionsmandater« ophævedes af
Tridentiner-Mødet; dog kan Paven beskikke en
Koadjutor med Ret til at efterfølge i Embedet. I
de protestantiske Kirker har E. tidligere spillet
en stor Rolle; dog har man ikke betragtet en
Patrons Tilsagn som retsgyldig E.
H. O.
Ekspektant (lat.), en, som har Udsigt til,
Forventning om at opnaa noget.
ekspektativ Metode, Ekspektation kaldes
den i Lægevidenskaben brugelige
Fremgangsmaade, hvorved man uden at anvende nogen
som helst Behandling ell. i alt Fald kun ved at
give indifferente Midler afventer - ekspekterer
- Sygdommens videre Forløb.
(A. F.). H. I. B.
Ekspektoration [’æks-] (lat.), Opbringelse
af Slim, Blod ell. anden Afsondring fra
Aandedrætsorganerne ved Hjælp af Hoste, derfor det
samme som Ophostning.
(A. F.). H. I. B.
ekspellere (lat.), uddrive, fordrive, jage bort.
Ekspenser (lat. expénsæ), Udgifter,
Omkostninger.
Eksperiment [’æks-] (lat.), Forsøg, en
Handling foretaget for at erfare, hvad der vil
ske under visse givne Betingelser. E. er altsaa
forsk. fra den blotte Iagttagelse derved, at den,
der foretager det, selv lægger i det mindste
nogle af de Forhold til Rette, af hvilke det
Fænomen, han vil undersøge, antages at
afhænge. Man iagttager Himmellegemerne,
men man eksperimenterer med fysiske
Instrumenter. E. staar ogsaa i en vis
Modsætning til den rene Fornuftslutning; dets
Anvendelse i Matematikken regnes ikke til de rigtig
lovlige Fremgangsmaader. Anvendelsen af det
omhyggelig planlagte og nøjagtig udførte E.
danner det mest ejendommelige Træk i den
moderne Naturvidenskab i Modsætning til
Oldtidens, der vel kendte baade den skarpe
Iagttagelse af givne Naturforhold og store
Omraader af Matematikken og dens Anvendelser,
men som var fremmed for den systematiske
Anvendelse af Forsøget.
K. S. K.
Eksperimentalfonetik ell.
Instrumentalfonetik er Navnet paa den Retning
inden for den fonetiske Videnskab, der i størst
muligt Omfang benytter selvregistrerende og
maalende Apparater for at bestemme
Sproglydene og deres Frembringelsesmaade mere
objektivt, end det er muligt gennem Øret alene.
Hovedværker i denne Retning er Abbé
Rousselot, Principes de Phonétique experimentale
(Paris 1897 ff.) og E. Wh. Scripture, Elements of
Experimental Phonetics (New York 1902).
Fortræffelige Resultater er i de sidste Aar
frembragte bl. a. af E. A. Meyer. Retningen raader
over to Tidsskrifter, La Parole (Paris) og Vox,
»Internationales Zentralbliatt f. experimentelle
Phonetik« (Berlin). Til Kritikken, navnlig af de
ældre Studiemetoder, se Jespersen,
»Phonetische Grundfragen« (Leipz. 1904) Kap. VI.
O. Jsp.
Eksperimentalfysik [’æks-], se Fysik.
Eksperimentalpsykologi er den Retning
inden for Psykologien, som søger at tilvejebringe
saavel paalideligere Selviagttagelser som et
mere omfattende Erfaringsmateriale ved
Eksperimentets Hjælp. E. er ikke og kan ikke være
en selvstændig Videnskab ved Siden af den paa
Selviagttagelse byggede Psykologi, fordi
Selviagttagelse overhovedet er den eneste Vej, ad
hvilken sjælelige Fænomener kan erkendes. Men
medens de ældre Psykologer alene støttede sig
paa deres personlige Oplevelser, hvorved
Materialet baade blev meget sparsomt og usikkert,
for saa vidt som der ikke var nogen Garanti for,
at de hos den enkelte iagttagne Lovmæssigheder
ikke var rent individuelle Ejendommeligheder,
saa har Psykologerne, siden Fechner’s
grundlæggende Arbejde »Elemente der Psychophysik«
udkom 1860, i stedse større Udstrækning
anvendt Eksperimentet. Herved tilsigtes ved
bestemte Paavirkninger hos et større Antal
Forsøgspersoner at fremkalde sjælelige
Forandringer, som forholdsvis let kan angives af de
Ppagældende, og hvis fysiske Aarsager og
eventuelle legemlige Udslag desuden objektivt lader
sig maale og registrere. E. giver saaledes
foruden mere omfattende og paalideligere
Iagttagelser tillige kvantitative Bestemmelser, som
aldrig kan faas ad den tilfældige Selviagttagelses
Vej. Men nogen bestemt Grænse mellem E. og
anden Psykologi lader sig ikke drage, og naar
enkelte Psykologer af den ældre Skole endnu
ignorerer E.’s Resultater som den almindelige
Psykologi uvedkommende, lader dette sig
næppe paa nogen Maade videnskabeligt forsvare,
saasom en Kendsgernings Betydning for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
