Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eksperimentalpsykologi søger at tilvejebringe et mere omfattende Erfaringsmateriale ved Eksperimentets Hjælp - eksperimentere (lat.), gøre, anstille Forsøg (smlg. Eksperiment); eksperimental, grundet paa Forsøg. - Ekspert (lat.), Sagkyndig. - Ekspiation (lat.), Forsoning, Bod, Fyldestgørelse, Syndsudslettelse, Oprejsning - eksplanere (lat,), udlægge, forklare, oplyse; Eksplanation, Udlægning, Forklaring. - Eksplementvinkler eller -buer kaldes to Vinkler ell. Buer, der tilsammen udgør 360°. - eksplicere (lat.), forklare, udvikle. Eksplikation, Forklaring, Udvikling; eksplikativ, forklarende. - eksplodere (lat.), springe med et Knald, knalde af, briste. Smlg. Eksplosion. - eksploitere (af fr. exploiter) udnytte, drage Fordel af, udbytte. - Eksploration (lat.), Undersøgelse, et i Lægekunsten alm. brugt Udtryk om Undersøgelse ved Finger eller Instrumenter - eksplorere (lat., fr.), udforske, nøje undersøge. - Eksplosion (lat.), ikke alene Aarsagsfænomenet, en pludselig, voldsom Udvikling af Dampe ell. Luftarter - Eksplosionskrater, se Vulkaner. - Eksplosionsmaskiner kaldes en Rk. Kraftmaskiner - Eksplosionspipette, Pipette med indsmeltede Metaltraade, der kan faa en i Pipetten indespærret Gasblanding til at forbrænde - Eksplosionssignal, se Knaldsignal. - Eksplosiv (lat.) (eller Eksplosivlyd)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Videnskaben er ganske uafhængig af, ad hvilken Vej
den er konstateret.
Alfr. L.
eksperimentere [’æks-] (lat.), gøre, anstille
Forsøg (smlg. Eksperiment);
eksperimental, grundet paa Forsøg.
Ekspert (lat.), Sagkyndig.
Ekspiation (lat.), Forsoning, Bod,
Fyldestgørelse, Syndsudslettelse, Oprejsning ;
ekspiatorisk, gældende for Bod for Synd,
forsonende; ekspiabel, som kan sones,
oprettelig.
eksplanere (lat.), udlægge, forklare, oplyse;
Eksplanation, Udlægning, Forklaring.
Eksplementvinkler eller -buer kaldes to
Vinkler ell. Buer, der tilsammen udgør 360°.
eksplicere (lat.), forklare, udvikle.
Eksplikation, Forklaring, Udvikling;
eksplikativ, forklarende.
eksplodere (lat.), springe med et Knald,
knalde af, briste. Smlg. Eksplosion.
eksploitere [’æksploa-] (af fr. exploiter),
udnytte, drage Fordel af, udbytte.
Eksploration [’æks-] (lat.), Undersøgelse, et
i Lægekunsten alm. brugt Udtryk om
Undersøgelse ved Finger (digital E.) eller Instrumenter
(især Sonde) af Dele af Legemet, der ikke er
synlige. Man taler saaledes om Exploratio
rectalis ved Indførelse af Fingeren i Endetarmen,
E. vaginalis ved samme Undersøgelse gennem
Moderskeden o. s. v. Siges blot E., tænkes
særlig paa sidstnævnte Slags E., der benyttes
saavel til Undersøgelse af de indvendige kvindelige
Kønsorganer som under Fødselen til
Undersøgelse af dennes Stand og Fremgang. Hyppigst
eksplorerer man bimanuelt ell.
kombineret (ɔ: med begge Hænder), idet en Finger af
den ene Haand indføres i Moderskeden (ofte
samtidig en anden Finger af samme Haand i
Endetarmen - E. rectovaginalis), medens den
anden Haand ved et Tryk gennem Bugvæggen
søger at trænge de Organer, der skal undersøges,
ned mod den eksplorerende Finger.
Lp. M.
eksplorere (lat., fr.), udforske, nøje
undersøge.
Eksplosion (lat.) betegner paa Dansk som
oftest ikke alene Aarsagsfænomenet, en
pludselig, voldsom Udvikling af Dampe ell. Luftarter,
men tillige Virkningerne, saasom Lys- og
Lydfænomener, mekaniske Virkninger o. l. Ved
»Dampkedeleksplosion« forstaas saaledes ikke
alene den p. Gr. a. Hedefladens Overhedning
frembragte voldsomme Dampudvikling, men
ogsaa den af den hurtige, heftige
Damptrykstigning foraarsagede Sprængning af Kedlen m. m.
I snævrere Bet. er E. en eksoterm kem. Proces,
i hvilken de ved Processen dannede luftformede
Produkter p. Gr. a. den stedfindende
Temperaturstigning og den dermed flg. Forøgelse af
Reaktionshastigheden betinger en heftig
Rumfangs- resp. Trykforøgelse. Saaledes vil
Nitroglycerin ved E. sønderdeles efter Ligningen:
2C3H5(ONO2)3=6CO2+5H2O+3N2+1/2 O2, d.v.s. at
1 kg Nitroglycerin (0,625 l) giver 712 l Luftarter,
maalte ved 0° og 760 mm Tryk; men da der
ved E. i yderst kort Tid som Eksplosionsvarme
udvikles 1640 kg Kalorier, hvorved Temp. stiger
til over 3400°, vil 1 g Nitroglycerin ved E. i et
Rumfang af 1 cm3 frembringe et Maksimaltryk
af mere end 35000 Atm. (se i øvrigt
Sprængstoffer).
Styrken, Intensiteten af en E. er ifølge
Definitionen afhængig af
Reaktionshastighedsforøgelsen, der igen betinges af indre og ydre
Forhold; er den kun mindre, betegnes E. ofte
som Detonation, Forpufning, og
Stoffet siges at detonere, forpuffe.
R. K.
Eksplpsionskrater, se Vulkaner.
Eksplosionsmaskiner kaldes en Rk.
Kraftmaskiner, i hvilke Arbejdet frembringes ved, at
en Blanding af forsk. Luftarter indføres i en
med et bevægeligt Stempel lukket Cylinder og
der bringes til at eksplodere. Ved Eksplosionen,
der ikke er andet end en meget hurtig
Forbrænding, bliver en betydelig Varmemængde fri,
Forbrændingsprodukterne opvarmes stærkt, og
der frembringes i Cylindren en Spænding, et
Tryk, mod Cylindervæggene, hvorved Stemplet
drives frem. De i E. almindeligst anvendte
Luftarter er Højovngas og Lysgas m. fl. Den
til Forbrændingen nødvendige Ilt tilvejebringes
ved Tilførsel af atmosfærisk Luft til Cylindren.
Ogsaa Dampe af Petroleum (ell. Benzin) og
Spiritus anvendes i E., ligesom disse Vædsker
ogsaa anvendes i forstøvet Form. Angaaende de
enkelte Arter af E. se Benzin,
Dieselmotor, Gasmaskine,
Petroleumsmaskine og Spiritusmotor.
H. H. S.
Eksplosionspipette kaldes en Pipette med
indsmeltede Metaltraade, der muliggør, at man
kan faa en i Pipetten indespærret Gasblanding
til at forbrænde (eksplodere) ved Hjælp af en
elektrisk Gnist. Anvendes ved
Gasanalyser.
R. T.
Eksplosionssignal, se Knaldsignal.
Eksplosiv (lat.) (eller Eksplosivlyd).
Udtaler man en Lydforbindelse som apa, vil
man se, at først hele Munden staar aaben til a,
at dernæst Læberne lukkes helt til ved p, og
at de straks efter aabnes paa ny for at indtage
den til a krævede Stilling. Medens Læberne er
lukkede, vedbliver Lungerne at drive Luften ud;
men da den p. Gr. a. Læbelukket ikke kan
slippe ud af Munden, komprimeres den og
volder derfor i det Øjeblik, da Læberne fjerner sig
fra hinanden, en lille Eksplosion, før a-Lyden
kommer frem. Det samme finder, om end ikke
med samme Styrke, Sted ved Lydforbindelsen
aba; og inde i Munden har vi lgn. Eksplosioner
ved ata, ada, aka og aga. Man har derfor
anset Eksplosionen for det egl. karakteristiske
for hele den Lydart, hvis almindeligst kendte
Repræsentanter er p, b, t, d, k og g, og kaldt
disse Lyd for E. Men denne Opfattelse støder
paa Vanskeligheder ved Gennemførelsen. I en
Forbindelse som apma (smlg. f. Eks. dansk
Opmand) finder der ingen Oplukning af Læberne
Sted før m-Lyden; p eksploderer altsaa ikke
paa sædvanlig Vis, men hvad der foregaar ved
Overgangen fra p til m, er, at Ganesejlet, der
under p har holdt Luftens Vej til Næsehulheden
lukket, sænkes, saa at Luften slipper ud
(eksploderer, om man vil) gennem Næsen. Ser
man altsaa Særkendet for p i Eksplosionen ved
Læberne, maa man konsekvent sige, at vi i
apma ikke har noget p, men en Velareksplosiv
(af velum, Ganesejlet). Saaledes ogsaa ved tn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
