Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eksterritorialitet, i Folkeretten: at en Person ell. Ting inden for en Stat ikke er underkastet dens Jurisdiktion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Personer, f. Eks. Fritagelsen for direkte,
personlige Skatter, Retten til fri Religionsøvelse i
Gesandtskabshotellet o. l. I disse Tilfælde
foreligger der noget mere end den blotte E., nemlig
en begrænset Eksemtion fra Opholdsstatens
materielle Retsordning.
II. E. af væsentlig samme Indhold som det
ovenfor beskrevne tilkommer endvidere
Konsuler, der er ansatte i Lande med
Konsularjurisdiktion (se Konsul), derimod ikke alm.
Handelskonsuler, være sig udsendte Konsuler
(consules missi) eller Valgkonsuler {consules
electi). Disse nyder nemlig kun E. m. H. t.
deres Embedshandlinger, for hvilke de altsaa
ikke kan drages til Ansvar i Opholdsstaten, samt
m. H. t. deres Embedslokaler og Embedsarkiv,
forudsat, at Lokalerne ikke anvendes til andet
Brug, og Arkivet kun rummer Embedspapirer.
I deres private Forhold tilkommer der derimod
ikke Handelskonsuler E., men der er dog i
nyere Tid nogen Tilbøjelighed til at indrømme
consules missi visse af de samme Privilegier
som Gesandter. Dette forudsætter dog altid
særlige Aftaler i Konsularkonventioner ell. anden
speciel Hjemmel.
III. Ved Traktat er der tilsikret
Medlemmerne af den staaende
Voldgiftsret i Haag E., naar de under Udøvelsen af
deres Hverv opholder sig uden for deres
Hjemland, og denne E. har samme Indhold som
Gesandters. Ogsaa Delegerede paa
officielle Kongresser og Konferencer
kan være ligestillede med disse, nemlig naar
der er tillagt dem diplomatisk Karakter. Hvor
dette derimod ikke er Tilfældet, hvilket
regelmæssigt gælder, naar Forhandlingerne drejer
sig om Anliggender af tekn. Art, f. Eks. Post-,
Telegraf- og Jernbanevæsen, nyder de
Paagældende ingen fuldstændig E., men en saadan er
dog ikke blot hjemlet m. H. t. deres
Embedsforretninger og Embedspapirer, men tilkommer
dem ogsaa for deres Personer, hvilke maa
anses for ukrænkelige, saa længe de for
Kongressens Skyld opholder sig i det fremmede Land.
Paa lgn. Maade forholder det sig med
Kommissærer uden diplomatisk Karakter, der
uden for Tilfælde af Kongresser sendes til
Udlandet for at føre officielle Forhandlinger om
et ell. andet Anliggende.
IV. Krigsskibe nyder E. under Ophold
paa fremmed Søterritorium ell. i fremmede
Havne, forudsat at deres Ophold dér har
Hjemmel i alm. Folkeret ell. Traktat ell. i en speciel
Tilladelse fra Opholdsstatens Side. Dette
gælder dog ikke om krigsførende Magters
Krigsskibe, som i Krigstid interneres i neutrale
Havne. Lige med Krigsskibe stilles andre
Statsskibe samt private Skibe, der f. T. udelukkende
staar til Disposition for Staten, for saa vidt de
benyttes til Befordring af Statsoverhovedet ell.
et Gesandtskab ell. paa anden Maade tjener alm.
Statsformaal, derimod ikke Statsskibe, der
benyttes i Erhvervsøjemed, og ej heller private
Skibe, selv om de delvis anvendes i Statens
Interesse, f. Eks. til Befordring af Post. Hvad
Indholdet af E. i disse Tilfælde angaar, staar
det for det første fast, at Opholdsstaten ikke
kan udøve nogen Art af Myndighed over selve
Skibet, ell. hvad der befinder sig om Bord paa
dette. Statens Embedsmænd kan saaledes ikke
uden Tilladelse betræde Skibet, og der kan ikke
gøres civil Arrest ell. Eksekution deri, saa lidt
som i det ombordværende Gods. Det er
ligeledes utvivlsomt, at alle Handlinger, som begaas
paa Skibet af de til dette hørende Personer,
udelukkende henhører under Skibschefens ell.
hans Hjemstats Jurisdiktion, men mange Forf.
bliver ikke staaende herved, men opfatter
overhovedet Skibet som en flydende Bestanddel af
Hjemstatens Territorium, hvoraf da videre
udledes, dels at Skibschefen ogsaa kan udøve
Jurisdiktion over saadanne ikke til Skibet hørende
Personer, som midlertidig befinder sig om Bord,
dels at Skibet m. H. t. Udlevering af
Forbrydere, der har søgt Tilflugt paa det, er at anse
som Udland. Om disse Sætninger virkelig har
Hjemmel i gældende Folkeret, er dog højst
usikkert, og de vil i hvert Fald næppe blive
fastholdte fuldt ud i Praksis. Under Ophold i
Land nyder Mandskabet E., naar det færdes
der i tjenstlige Anliggender, dog at der i
Tilfælde af Lovovertrædelser efter
Omstændighederne maa være Adgang til rent midlertidig
at anholde Overtræderne for at aflevere dem
til deres Foresatte. Skyldes Opholdet i Land
derimod ikke tjenstlige Anliggender, er et Krav
paa E. ikke begrundet, saa at de Paagældende
ikke blot kan anholdes, men ogsaa straffes for
begaaede Forbrydelser. Ogsaa her vil man dog
som oftest nøjes med at udlevere den Skyldige.
V. Handelsskibe nyder ikke nogen alm.
E. under Ophold paa fremmed Søterritorium,
men ligesom det er anerkendt, at en Stat som
Regel ikke bør udstrække sin Jurisdiktion til,
hvad der foregaar om Bord paa fremmede
Handelsskibe, der blot passerer dens Søterritorium,
saaledes er det gennem Praksis og Traktater
blevet meget alm., at Staten heller ikke blander
sig i fremmede Skibes indre Forhold under
Ophold i Havn. Nogen alm. Folkeretsregel herom
kan dog ikke siges at eksistere, og Sætningen
anerkendes derhos altid kun med en Række
Forbehold, hvortil navnlig hører, at det
Passerede ikke har været til Forstyrrelse for Ro
og Orden i Havnen, samt at den, mod hvem
Retshaandhævelsen skal finde Sted, ikke er
Opholdsstatens egen Undersaat. Som oftest stilles
endog videregaaende Fordringer.
VI. Fremmede Troppeafdelinger
nyder E. efter Regler, der er analoge med de
om Krigsskibe gældende. Vedk. Kaserne eller
Lejr maa i denne Henseende sidestilles med
Skibet, ligesom Militærpersoner, der færdes uden
for de nævnte Lokaliteter, bliver at behandle
efter samme Regler som Skibsmandskabet, naar
det færdes i Land.
VII. I Lande med
Konsularjurisdiktion nyder Undersaatter af Stater, der
er berettigede til at udøve saadan Jurisdiktion,
en mere ell. mindre udstrakt E. Herom
henvises til Konsul.
VIII. Som et Tilfælde af speciel Art kan
endelig nævnes, at Paven, skønt han siden 1870
ikke er Statsoverhoved, nyder fuldstændig E. i
Italien. Hjemlen herfor er at søge i en ital.
Lov, nemlig den saakaldte Garantilov 13. Maj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
