Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektricitetsforsyning - Elektricitetskommissionen. Dens Opgave er at varetage Tilsyn med Udførelsen og Driften af elektriske Stærkstrømsanlæg - Elektricitetsmaalere er Apparater, som viser den i en Installation forbrugte elektriske Energi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anvendes en Betalingsmaade, efter hvilken der
fastsættes Betaling for Forbrug indtil en vis
Størrelse i kW, uafhængig af Antallet af
Benyttelsestimer og spærres for større Forbrug,
»Pauschaltarif«, f. Eks. 4 à 5 Kr pr Lampe à
25 Normallys pr Aar.
Hvad Kraftforbrug angaar, saa vil kun en
stor Produktion kunne gøre Strøm hertil
billig nok, men hvor dette er Tilfældet, finder man
stadig, ogsaa her i Landet, fl. og fl. Eksempler
paa, at Fabrikker gaar bort fra selv at have
Kraftanlæg og i Stedet køber Kraften i Form af
elektrisk Strøm. De Priser, der her er Tale
om, er fra 3-4 til 9-10 Øre pr kWh. Der
findes endvidere, navnlig i Udlandet, mange
Eksempler paa, at Byer køber hele deres
Elektricitetsforbrug i St f. at producere selv, og
endelig finder man Eksempler paa, at
Oplandscentraler, i St f. som hidtil at producere selv,
køber hos en Leverandør, der kan sælge
billigt nok. Det skal nævnes, at f. Eks. Göteborg
køber hele sit Forbrug - 25 à 30 Mill. kWh. pr
Aar - af Trollhätte-Kraftværket og betaler
50 Kr pr kW af Maksimalbelastningen og
desuden 0,5 Øre pr kWh. Med en
Maksimalbelastning paa 5 à 6000 kW bliver
Gennemsnitsprisen lidt under 2 Øre pr kWh. Endvidere
skal det nævnes, at Nordsjællands Sporvejs- og
Elektricitets A/S. 1914-15 har nedlagt Kabler
mellem Helsingør og Helsingborg og nu køber
Strøm fra Sydsvenska Kraftaktiebolagets
Kraftværk ved Lagan. Tendensen maa utvivlsomt
siges overalt at gaa i Retning af faa og store
Elektricitetsværker (Oplandscentraler). En af
de Opgaver, der ofte volder
Vanskeligheder, er E. af udprægede Landdistrikter,
fordi saadanne i Reglen giver relativt
store Maksimalbelastninger og smaa
Aarsforbrug. Da det har stor Værdi for Landbruget at
kunne faa en saa let anvendelig Drivkraft som
den elektriske til en billig Pris, har man flere
Steder, f. Eks. i Sverige, hvor »Kungl.
Vattenfallsstyrelsen« og private Kraftaktiebolag har
vist Spørgsmaalet megen Interesse, taget meget
rationelt fat paa Løsningen af denne Opgave
og det synes, som om Løsningen ligger deri
at medtage Landdistrikterne i større
Omraader, Byer, Fabrikker o. s. v., der forsynes med
højspændt Drejestrøm fra store Kraftværker.
Der er kun den Vanskelighed, at
Anlægskapitalen til Ledningsnettet bliver høj (2-3000 Kr
pr 1 km); det imødegaas ofte ved, at
Forbrugerne paa Landet er sammensluttede i
Andelsselskaber, der bygger Lavspændingsnettene og
køber Strømmen lige fra Transformatoren. I
Danmark er man for fl. Egnes Vedkommende -
Nordsjælland, Nordvestsjælland og
Sydøstsjælland - inde paa de samme Veje. Fra ældre Tid
findes her i Landet en hel Del smaa
Elektricitetsværker (lidt over 300) til Forsyning af
Landsbyer o. l., men de opviser
gennemgaaende kun daarlige økonomiske Resultater.
Den Vigtighed, det har at kende Forbruget,
d. v. s. at kunne dimensionere Anlægget -,
hvilket for øvrigt kan belyses derved, at af et
Kraftværks aarlige Udgifter er kun c. en
Trediedel egl. Driftsudgifter, medens c. to
Trediedele medgaar til Forrentning og Afskrivning af
Anlægget - har ført til, at der i de fleste
Lande hvert Aar samles statistiske Oplysninger
om de eksisterende Værkers Drift og om de
Forbrug, der er tilknyttede disse. For
Danmarks Vedk. udkommer der hvert Aar
statistiske Oplysninger om Byværkerne (Kbhvn og
Frederiksberg undtagne) og desuden
Oplysninger for alle Landets Værker (saavel
Byværkerne som Kbhvn og Frederiksberg samt
Landværkerne) i »Teknisk Tidsskrift«. For øvrigt
indhenter den tyske Statistik ogsaa Oplysning
om de største danske Værker.
Af de Tal, der anvendes som Udtryk for et
Forsyningsomraades Egenskaber og Centralers
Udnyttelse, skal nævnes flg.:
Benyttelsestid paa Maksimalbelastningen, d.
v. s. det aarlige Forbrug i kWh. divideret med
den største forekommende Belastning i kW.
Denne Værdi andrager fra c. 600 Timer for
Landsbyers Vedk. til op imod 2000 for
Oplandscentrers Vedk. For Fabrikker o. l.
Storforbrugere kan den være adskilligt større.
Udnyttelsesgrad, d. v. s. producerede kWh.
pr Aar divideret med Værkets Maskineffekt X
8760 Timer. Denne Værdi andrager fra c. 5 %
for smaa Forsyningsomraader til c. 35 % og
mere for store (Oplandscentraler).
Som et summarisk Maal anvendes undertiden:
Producerede kWh. pr Aar, divideret med
Anlægskapital i Kr. For godt udnyttede Værker
er denne Værdi oftest fra c. 1 til c. 1,3 eller
lidt mere. I elektriske Anlæg i Danmark var
1915 anbragt en Kapital paa c. 112 Mill. Kr,
og det aarlige solgte Antal kWh. beløb sig til
c. 87 Mill. kWh.
Cand. polyt. Povl Vinding.
Elektricitetskommissionen er oprettet i
Henhold til L. om elektriske Stærkstrømsanlæg
af 19. Apr. 1907 § 2. Dens Opgave er at
varetage Tilsyn med Udførelsen og Driften af
elektriske Stærkstrømsanlæg og at bistaa Ministeriet
for offentlige Arbejder ved Afgivelse af
Betænkning ang. Sager vedrørende elektriske
Stærkstrømsanlæg. E. bestaar af en af Kongen
udnævnt Formand og 4 af Ministeriet udnævnte
Medlemmer; det ene af Medlemmerne skal være
kvalificeret til at have Sæde i Overretterne, og
3 skal have elektroteknisk Sagkundskab. De
udnævnes for 6 Aar ad Gangen.
M. G.
Elektricitetsmaalere er Apparater, som til
Opgørelse af Betaling af Elektricitetsforbrug
viser den i en Installation forbrugte elektriske
Energi. Enheden er enten Kilowatttimer eller
Hektowatttimer. Tælleværket er i Reglen
fortløbende, saa at f. Eks. Forbruget fra 1. Jan.
til 1. Apr. fremkommer ved, at man trækker
Aflæsningen 1. Jan. fra Aflæsningen 1. Apr.
Til Jævnstrøm kan anvendes 1)
elektrolytiske Maalere, hvor enten hele
Strømmen ell. kun en Brøkdel af Strømmen passerer
en Elektrolyt, ved hvis ene Elektrode der finder
en Udfældning Sted.
En kendt elektrolytisk Maaler er Wright’s
Kviksølvmaaler.
Denne (Fig. 1) bestaar af en lukket Glasbeholder,
der i Hovedtrækkene er sammensat af en øvre
Kuppel K, som nedadtil ender i et tykt Rør T.
Kuplen K danner i Bunden en ringformet
Beholder A, inden for hvis Rand der findes en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
