Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektricitetsforsyning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indtil c. 30 %. Idet 1 kWh.[1] = 860 kg cal.,
medens 1 kg gode Kul indeholder 7000 à 7500 kg
cal. og 1 kg Raaolie c. 10000 kg cal., svarer
dette omtr. til 1 kg Kul pr kWh. og 280 gr
Olie pr kWh. I al Alm. kan det siges, at ved
Anlæg under 4 à 500 kW. er Dieselmotoren
fordelagtigst. Fra 4 à 500 kW. indtil c. 1500 kW.
er der kun ringe Forskel paa Dieselmotorer og
Dampturbiner, og over den sidstnævnte
Størrelse er Dampturbinen overlegen i Økonomi.
Det Forhold, der imidlertid først og fremmest
paatrænger sig Opmærksomheden, er den
Belastning, Maskinerne faar. Selv om man i nogle
Tilfælde kan regne med en Udjævning af
Belastningsspidser paa Maskinerne ved Hjælp af
Akkumulatorbatteri, saa maa man dog som
Hovedtilfælde gaa ud fra den Forudsætning, at
Maskinernes Produktion hvert Øjeblik maa
være lig Forbrug plus Tab, d. v. s. Forbruget
med et tilnærmelsesvis konstant Procenttillæg,
idet Batteriets Udjævning kun kan faa Bet. for
Døgnets Ujævnheder, men ikke for Aarets, og
fordi den Størrelse af Produktionen, der er
nødvendig for at kunne producere billigt nok, i de
fleste Tilfælde gør det nødvendigt at producere
Energien som trefaset Vekselstrøm,
»Drejestrøm«, idet Energien i denne Form lettest og
billigst lader sig fordele til mange Forbrugere
i fl. mindre Byer, Landdistrikter o. l., og ved
Drejestrømsanlæg lader et Akkumulatorbatteri
sig kun undtagelsesvis anvende med Fordel. Et
Værk, der ved Hjælp af højspændt Strøm
forsyner et større Omraade, kaldes en
Oplandscentral. Det følger umiddelbart af det her
sagte, at en vigtig Opgave ved
Elektricitetsforsyningen bestaar i at studere Forbruget og
Forbrugerne, for ved Hjælp af den vundne
Kundskab at naa saa nær som muligt til det
ideale Tilfælde, at Maskinerne gaar fuldt
belastede i alle Aarets 8760 Timer. Strengt taget
har hver Forbruger naturligvis sine
Ejendommeligheder, men en hel Del Forskelligheder vil
være uden nogen praktisk Bet., og i det store
og hele indordner de sig i faa større Kategorier,
hver med sine typiske Egenskaber. I en alm.
mindre By, hvor det, man kunde betegne som
Husholdningsforbruget, er det dominerende, vil
den relative Fordeling af Forbruget være omtr.
som vist paa de to hosstaaende Figurer. For
Landbrugets Vedk. vil Forbruget til Motorer
gøre sig gældende og give Belastningsspidser
paa lidt andre Tider end her vist. For nogle
af de vigtigste og værdifuldeste Forbrugere:
Fabrikker med hel ell. delvis elektrisk
Drivkraft gælder nærmest, at hver enkelt maa
betragtes for sig. Det, der altid har
Elektricitetsproducentens Interesserer at opnaa en
Udjævning mellem de forsk. Forbrugskategorier,
saaledes at Sammenhobning af Belastningsspidser
undgaas, og Midlerne hertil er ved forsk.
Tariffer at give en Forbruger ell. Kategori af
Forbrugere en billig Pris i den Tid, hvor det er
fordelagtigst for Elektricitetsværket at have
denne Belastning (»Tarifpolitik«), f. Eks. Strøm
til Teglværker om Sommeren (8-10 Øre pr
kWh.), Strøm til Pumpeværker om Sommeren
ell. i sene Nattetimer (5-6 Øre pr kWh.) og
Forbrug til Tærskemotorer i
Foraarsmaanederne (ned til f. Eks. c. 5 Øre pr kWh. i
Marts-Juni). Endvidere kan der gribes regulerende
ind ved at anvende Dobbelttarifmaalere,
d. v. s. Maalere, der viser en højere Pris i en vis
Tid af Døgnet, for Forbrug, man nødig vil have
samtidig med andre, f. Eks. for Forbrug til
Motorer i den Tid, hvor Lysforbruget giver sin
største Belastning. Forskellen i Pris mellem Strøm
til Lys og til Kraft (i Reglen resp. 35 à 40 og
15 à 20 Øre pr kWh.) bunder dels i, at det
tidligere altid var Lysforbruget, der gav
Maksimalbelastningen og derved bestemte Værkets
Størrelse, saaledes at Kapitaludgifterne
(Forrentning og Afskrivning) væsentlig skulde
bæres af dette Forbrug, og dels i, at Strøm til
Lys kan bære en højere Pris pr kWh. end
Strøm til Kraft; med de mest moderne
elektriske Glødelamper vil 1 Normallystime med
en Strømpris paa 35 Øre pr kWh. kunne faas
for c. 0,020 Øre, og det vil sige, at man ikke
kan vente at faa Lys billigere paa anden
Maade, det er fra Trediedelen til Fjerdedelen
af, hvad Petroleumslys koster. I Modsætning
hertil kan Anvendelsen af elektrisk Strøm til
Opvarmning, p. Gr. a. at Virkningsgraden af
gode Ildsteder er ret høj (Kakkelovne indtil
over 90 %), medens 1 kWh. kun indeholder 860
kg cal., kun ganske undtagelsesvis bliver
fordelagtig. Det skal endnu nævnes, at der undertiden
 |
|
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
