Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer / 878 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektricitetsmaalere er Apparater, som viser den i en Installation forbrugte elektriske Energi - Elektricitetsmængde, se elektriske Maaleenheder og Elektrostatik. - Elektricitetsværk, se elektriske Kraftstationer. - Elektriker kaldes en Haandværker, som er specielt uddannet i Udførelsen af elektriske Arbejder - elektrisere, gøre elektrisk. - Elektrisermaskine, en Maskine, der frembringer Elektricitet ved Gnidning ell. elektrostatisk Fordeling

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hvirvelstrømme og Felter, og ved rigtig Indstilling bliver
Drejningskraften proportional med Produktet
Strøm X Spænding X cosinus til
Faseforskydningen mellem Strøm og Spænding, d. v. s.
Effekten. - Naar Skiven drejer sig,
bremses den af den permanente
Staalmagnet, ganske som ved andre
Maalere med en Kraft, der er
proportional med
Omdrejningshastigheden. Denne bliver derfor
proportional med Effekten, og
Tælleværkets Fremgang i en vis Tid
proportional med Effekten X Tiden, d. v.
s. med Forbruget i Watttimer (ell.
Kilowatttimer). - Til Kompensation
af Gnidningsmodstanden giver man
Spændingsmagneten en Usymmetri ved Tilføjelse af et lille
Stykke Jern, som kan indstilles forsøgsvis.
Derved kan man nemlig opnaa, at Spændingsfeltet
alene paavirker Skiven til Drejning, og denne
Paavirkning indregulerer man, indtil den netop
opvejer Gnidningsmodstanden.

Ved Maalere til 3-faset Strøm (uden
Nulleder) udkræves to trækkende
Vekselstrømssystemer, der forbindes til det 3-fasede Net som
vist paa Fig. 13. - De to Systemer kan enten
virke paa samme Skive ell. paa to Skiver, som
er fæstede over hinanden paa samme Akse. En
3-faset Maaler af sidstnævnte Form med aftaget
Kappe er vist paa Fig. 14.

E. viser naturligvis aldrig helt rigtigt.
Fig. 15 giver et Begreb om, hvilke Fejl
man med Rimelighed maa finde sig i, idet
den for fire virkelig prøvede
Vekselstrømsmaalere, betegnede 2, 4, 5 og 6, i Kurveform
angiver, hvor mange % vedk. Maaler viser for
meget ell. for lidt, lige fra 2 % af den
nominelle fulde Belastning, til 20 % over fuld
Belastning. De punkterede Linier viser Grænserne
for, hvilke Fejl man anser for tilladelige fra
5-100 % af fuld Belastning. Mellem Maaler 2
og Maaler 6 er der en karakteristisk Forskel.
Nr 6 viser for lidt ved ganske smaa Belastninger.
Kompensationen af Gnidningsmodstanden er
utilstrækkelig. Ved Nr 2 er derimod
Kompensationen for kraftig, hvorfor Maaleren viser en
Del for meget ved ganske smaa Belastninger.
Naar der slet intet Forbrug finder Sted, gaar
Maaleren dog ikke rundt, da der paa et
enkelt Sted af Omdrejningen er en Hindring i
Form af et lille Stykke Jern fæstet paa
Bremseskiven, som ikke kan komme forbi
Bremsemagneten, uden der gaar en vis ringe
Strøm. For Elektricitetsværkerne er det
navnlig af Interesse, at Maalerne i Lysinstallationer
allerede gaar i Gang. selv naar kun en enkelt
lille Glødelampe er tændt.
Abs. L.

Fig. 15. Fejlkurver.

Elektricitetsmængde, se elektriske
Maaleenheder og Elektrostatik.

Elektricitetsværk, se elektriske
Kraftstationer.

Elektriker kaldes en Haandværker, som er
specielt uddannet i Udførelsen af elektriske
Arbejder: Ophængninger af Ledninger,
Montering af Brugsgenstande, Maskiner o. l. Til
selvstændig Udførelse af elektriske Anlæg
kræves nu overalt særlig Autorisation, som
for alm. Installationers Vedk. efter en forud
aflagt Prøve gives af de forsk.
Elektricitetsværker, medens der
til Udførelse af
Højspændingsanlæg samt Installationer i særlig
farlige (fugtige) Rum kræves
Autorisation af
Elektricitetskommissionen.
R. J. J.

elektrisere, gøre elektrisk.

Elektrisermaskine, en
Maskine, der frembringer
Elektricitet ved Gnidning ell. elektrostatisk
Fordeling. I
Gnidningsmaskinerne er det sædvanlig en Glasskive (A i Fig.
1), der gøres elektrisk ved Gnidning. Ved Hjælp
af Haandtaget k drejes den om Aksen i, der
bæres af Glasstængerne h h. Den yderste Del
af Aksen er af Glas og kan støttes af en
Træsøjle. Man gør dog ogsaa ofte baade Aksen og
dens Støtter af Træ. Skiven gnides mellem to
Læderpuder, der er indfedtede og bestrøede
med en pulveriseret Blanding af Tin, Zink og
Kviksølv (»Amalgam«). Ved en Metalbøjle, der
bæres af Glasstangen f, og hvis Evne til at
optage Elektricitet er forstørret ved
Tilføjelse af de to Metallegemer c c,
der danner den negative »Konduktor«, trykkes
Gnidepuderne ind mod Skiven. Ved Gnidningen
bliver Skiven positiv elektrisk,
medens Gnidetøjet faar en lige saa
stor negativ Ladning. For at Skiven ikke før
Tiden skal tabe sin Ladning, anbringer man
ofte en Silkehætte e omkr. det Parti af den,
der under Omdrejningen bevæger sig fra
Gnidetøjet hen til »Kammene« b d. Disse dannes af
to Metalgrene, undertiden formede som Ringe,
der tilsammen danner en Gaffel, som griber
ind over Skivens Rand. Grenene er paa den
Side, der vender mod Glaspladen, besatte med
Metalspidser, der peger ind mod Skiven uden
at berøre den. Den positive Skive trækker

Fig. 1. Gnidningsmaskine.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>