Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektrisermaskine, en Maskine, der frembringer Elektricitet ved Gnidning ell. elektrostatisk Fordeling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
negativ Elektricitet ud i Spidserne, medens der
bliver positiv Elektricitet tilbage paa
Konduktoren a. Den negative Ladning paa Spidserne
bryder ud i Luften og gaar over paa den
positive Skive, som derved bliver omtr. uelektrisk.
- Konduktorerne er gerne hule, da Ladningen
kun ligger paa deres Overflade, og det derfor
ikke vilde være til nogen Nytte at gøre dem
massive. De maa ikke have skarpe Kanter,
gennem hvilke Elektriciteten let slipper ud i
Luften. De Glasstænger, der bærer dem,
overtrækkes gerne med Shellakfernis; Glas er
nemlig noget tilbøjelig til at fortætte Vanddamp fra
Luften paa sin Overflade, og selv om det
Vandlag, der herved dannes, er ganske usynligt, kan
det lede Ladningen temmelig hurtig bort fra
Konduktoren. Glasstænger uden Fernisovertræk
gør dog ogsaa god Nytte, naar man gnider dem
varme med en Klud og derpaa indgnider dem
med en Smule Svinefedt. Er ingen af
Konduktorerne afledede til Jorden,
vil man finde, at naar man
har taget nogle faa Gnister
fra den ene af dem, bliver
den uvirksom; den anden
kan da give nogle Gnister
og holder saa op, medens
den første nu atter er blevet
virksom o. s. v. Der
udvikles nemlig lige megen
Elektricitet paa begge
Konduktorer; den, som ikke afledes,
faar stærkere og stærkere
Ladning, indtil denne
omsider langs Skivens
Overflade finder Vej til den
anden Konduktor og binder
dennes Ladning. For at
undgaa denne Ulempe plejer
man ved en Kæde (m) at
aflade den negative Konduktor til Jorden.
Den Gnistlængde, en Maskine kan give,
er afhængig af Glasskivens Størrelse. Er
denne ringe, kommer Gnidetøjet og
Kammene saa nær sammen, at der gaar
Elektricitet over mellem dem, inden Spændingen
paa den ikke afledede Konduktor er blevet saa
stor, at Konduktoren kan give lange Gnister.
Undertiden har man anvendt en hul
Glascylinder i Stedet for Skiven, ligesom man ogsaa kan
anbringe Konduktorer og Gnidetøj paa forskellig
Maade, men Maskinens Grundtanke berøres ikke
af saadanne Ændringer. For at vise Maskinens
Virkninger har man dannet forskellige
Apparater, der kan betragtes som dens Tilbehør.
Paa Siden af den ene Konduktor, gerne den
positive, anbringes sædvanlig et Hul, hvori der
passer en kort Messingstang, som paa sin ene
Ende bærer en Messingkugle. Denne bruges til
at trække Gnister af, ved Ladningen af en
Leydnerflaske, til at hænge en Ledning paa,
som skal føre Elektricitet til et andet Apparat
o. s. v. Et lgn. Hul findes gerne oven paa
Konduktoren. Sættes her en foroven tilspidset
Metalstang fast, vil man se Spidsen lyse i Mørke,
naar Maskinen arbejder. Paa Spidsen kan man
lægge et Stykke tyndt Metalblik, der er skaaret
ud som et S, men med tilspidsede Ender. Naar
dette hviler saaledes paa Spidsen, at det med
Lethed kan dreje sig i en vandret Plan, vil
det komme i hurtig Rotation, naar Maskinen
sættes i Gang. Elektriciteten strømmer
nemlig ud af Spidserne, elektriserer Luften, og ved
Frastødningen mellem denne og Spidserne
kommer »Møllen« til at løbe rundt. Et Bundt
Strimler af Silkepapir, der sættes fast paa
Konduktoren, vil sprede
sig i alle Retninger,
fordi de ens
elektriserede Strimler frastøder
hinanden. Elektrisk
Kugledans (Fig. 2)
fremstilles ved
Hyldemarvskugler i en
Glascylinder, der foroven og
forneden er lukket med
en Metalplade og staar
paa Bordet. En Kæde
hænger fra Maskinens
Konduktor ned paa den
øverste Plade, og naar
denne elektriseres,
tiltrækker den Kuglerne,
som lades med denne
Elektricitet, falder ned
paa den nederste Plade,
hvor de afgiver deres
Ladninger for saa igen
at hoppe i Vejret. Paa
et ganske lgn. Princip beror det elektriske
Klokkespil (Fig. 3), hvor en lille Metalkugle,
der hænger i en Silketraad, skiftevis tiltrækkes af
to Metalklokker, af hvilke den, der er ophængt
ved c, staar i ledende Forbindelse med
Konduktoren, medens den anden hænger i en
Silketraad og ved en Kæde er i Forbindelse med
Bordet, altsaa med
Jorden. Silketraaden er
knyttet til en
Metalbøjle, der ved b er
ophængt paa Konduktoren.
Den elektriske
Pistol (Fig. 4) er et Kar
af Metalblik, i hvis Væg
Glasrøret t t er
indkittet. Gennem Røret gaar
en lille Messingstang,
der paa hver Ende
bærer en Kugle b og b’.
Beholderen fyldes med
Knaldgas (en Blanding
af Luft ell. Ilt med Brint
ell. Belysningsgas), man tager den i Haanden og
nærmer den udvendige Kugle til Maskinens
Konduktor. Herved bringes en Gnist til at slaa
over mellem den indre Kugle og Karvæggen,
hvorved Knaldgassen bringes til Eksplosion.
Isolerskammelen er en Træskammel
med Fødder af Glas ell. Ebonit. En Person,
der staar paa den og ved en Kæde er i ledende
Forbindelse med en E.’s Konduktor, bliver selv
i elektrisk Henseende en Del af Konduktoren,
saa han kan give Gnister, fremkalde
Frastødning og Tiltrækning o. s. v. -
Gnidningsmaskinen, der allerede havde faaet sin væsentlige
Form i Midten af 18. Aarh., er nem at holde
 |
Fig. 2. Elektrisk Kugledans. |
|
Fig. 3. Elektrisk Klokkespil. |
|
Fig. 4. Elektrisk Pistol. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
