Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektrisermaskine, en Maskine, der frembringer Elektricitet ved Gnidning ell. elektrostatisk Fordeling - elektrisk Antændelse benyttes nutildags til Antændelse af Sprængladninger og Miner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Orden og kan give lange Gnister, men man
faar kun lidt Elektricitet i Forhold til det
Arbejde, man maa anvende for at holde
Maskinen i Gang, da det meste Arbejde gaar med til
Overvindelse af Gnidningsmodstand. Meget
større Mængde faar man af
Influensmaskinen og af den kun lidet anvendte
Dampelektrisermaskine.
K. S. R.
elektrisk Antændelse benyttes nutildags i
stor Udstrækning saavel i Felt- som i
Fæstningskrigen til Antændelse af Sprængladninger
og Miner, særlig hvor det gælder om at faa en
samtidig Sprængning af fl. Ladninger ell.
Miner, ligesom den ogsaa finder stor Anvendelse
i Bjergværksindustrien og ved Udførelsen af
større Ingeniørarbejder. Antændelse ved
Elektricitet kræver en
Elektricitetsfrembringer, Ledninger, en ell. fl. elektriske
Patroner og forsk. Tætningsmidler samt
til Undersøgelse af Ledninger og Patroner et
Galvanometer og et Ohmmeter. I
en moderne Hærs Ingeniørparker
findes en rigelig Forsyning af de her
nævnte Genstande, og ganske
tilsvarende anvendes i Alm. i det civile Liv.
Elektricitetsfrembringeren
bestaar i Alm. enten af Tørelementer
(f. Eks. à 1,5 Volt), der samles i et
Tændbatteri, ell. af en lille
Dynamo, der drives enten direkte ved
Haandkraft, som f. Eks. det i den
danske Hær anvendte Lundell’s
Tændapparat (c. 12 Volt), ell.
indirekte ved Hjælp af en spændt
Fjeder, der udløses, som f. Eks. det
i den tyske Hær anvendte Apparat
(c. 30 Volt). Ledningerne
fører fra Arnestedet, det Sted,
hvorfra Ladningen skal antændes,
og ud til denne; de bestaar i Alm.
af en isoleret Tilledning og en blank
(ikke isoleret) Tilbageledning, begge
af Kobbertraad. Den elektriske
Patron (Fig. 1) dannes af et
Kobberrør, c. 25 mm langt og c. 5,5 mm
i Diameter, i hvis ene Ende der
væsentlig ved Hjælp af Svovl er
faststøbt to c. 1 m lange Patrontraade
af Kobber paa en saadan Maade, at kun
et lille Stykke af Traadene naar ind i
Rørets frie Ende, hvor de er indbyrdes
forbundne med en tynd Platintraad, og hvori der
findes en Tændsats, i Alm. en Blanding af
klorsurt Kali og Svovlantimon, som ved en
Voksprop hindres i at falde ud af Røret. Den Del
af Traadene, der rager uden for Røret, er
isoleret og tjener til Fastgørelse af
Ledningerne. Skal den elektriske Patron, hvad der
meget hyppig vil være Tilfældet, bruges til
Antændelse af brisante Ladninger, er den
nævnte Tændsats ikke tilstrækkelig kraftig, og
Patronerne sættes derfor i Alm. ind i en
Knaldhætte (Knaldkviksølvhætte), der
bestaar af et Kobberrør, c. 55 mm langt, og c.
7 mm i Diameter, lukket i den ene Ende og
godt halvt fyldt med Sprængsats
(Knaldkviksølv), hvortil Patronen fastholdes ved Hjælp
af en isolerende Tætningsmasse.
For at antænde en Ladning vil det altsaa
være nødvendigt at anbringe Patronen i denne,
at forbinde Patrontraadene hver med sin
Ledning og disse igen med
Elektricitetsfrembringeren, idet Ladningen da vil bringes til
Sprængning (Detonation) i det Øjeblik, Platintraaden
i Patronen ved den elektriske Strøms Slutning
bringes til at gløde og derved antænder
Tændsatsen og denne eventuelt Knaldkviksølvet. Ved
Antændelse af fl. Ladninger paa een Gang, f.
Eks. ved Sprængning af en Bro, anbringes en
Patron i hver Ladning. Den første og den
sidste Patrons ene Patrontraad forbindes
med henh. Til- og Tilbageledningen, medens
alle de øvrige Patroner ved Hjælp af isoleret
Traad forbindes indbyrdes paa en saadan
Maade, at Strømmen maa passere hele
Rækken fra den første gennem den 2., 3.
Patron o. s. v. indtil den sidste. (Fig.
2). Forinden en saadan større Sprængning, og
for øvrigt ogsaa ved mindre Sprængninger, er
![]() |
Fig. 1. Elektrisk Patron. |
![]() |
Fig. 2. |
![]() |
Fig. 3. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>