Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - elektriske Kraftstationer (elektrisk Central, Elektricitetsværk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
drives Dynamoen ved Remtræk. Dynamo og
Drivmaskine udgør, eventuelt sammen med nogle
mindre Hjælpemaskiner, Centralens
Maskinanlæg. Centralen har desuden et elektrisk
Apparatanlæg ell. Tavleanlæg, hvori saavel
Strømmen som Spændingen og den afgivne Energi
maales og kontroleres. Jævnstrømsdynamoer er
enten Shuntdynamoer, Seriedynamoer ell.
Compounddynamoer. Seriedynamoer anvendes
meget sjældent, og kun hvor man enten stadig
afgiver samme Strøm (f. Eks. til Forsyning af
Buelamper), ell. hvor man af en ell. anden
Grund ønsker meget høje
Jævnstrømsspændinger, i hvilket Øjemed i Række forbundne
Seriedynamoer har fundet nogen Anvendelse. Da
det i de senere Aar er lykkedes at fremstille
Jævnstrømsshuntmaskiner med indtil 5000 Volts
Spænding, maa den sidste specielle Anvendelse
af Seriedynamoer sikkert siges at have ringe
Udviklingsmuligheder. Compounddynamoer
anvendes hyppigt ved Centraler til Bane- og
Sporvejsdrift samt ved Krandriftanlæg; men langt
den almindeligste Anvendelse finder
Shunt-dynamoen. Ved næsten alle e. K. er det af
Vigtighed at holde Spændingen konstant ell.
omtr. konstant uden Hensyn til Belastningens
(Strømmens) Størrelse. Der maa derfor findes
Midler til Regulering af Spændingen, idet denne,
saafremt Regulering ikke foretages, varierer med
Strømmen, grundet paa Ohm’ske Spændingstab.
Saadanne Midler er som Regel
Reguleringsmodstande, der indskydes i Dynamoens
Magnetiseringsstrømløb og ved at forandres efter
Forholdene svækker ell. forstærker Strømmen i
Dynamoens Magnetvikling og dermed
Magnetiseringen, hvorved Spændingen stiger ell. falder.
Regulering af Spændingen ved Regulering af
Omdrejningstallet bruges meget sjældent, da
Drivmaskinerne, der trækker Dynamoerne, som
Regel har konstant Omdrejningstal, ens for alle
Belastninger. En Reguleringsmodstand af nævnte
Art kaldes en Shuntreguleringsmodstand (se i
øvrigt under elektriske Maskiner og
Transformatorer). Hvor Anvendelsen af
Shuntreguleringsmodstand ikke er nok, fordi Dynamoen
ikke giver tilstrækkelig Spænding, naar
Shuntreguleringsmodstanden er helt udskudt, kan man
anvende en mindre Dynamo,
Spændingsforhøjer, der forbindes i Serie med
Hoveddynamoen, saaledes at dens Spænding adderes
til dennes. Spændingsforhøjerens Spænding kan
reguleres fra 0 Volt til en ønsket afpasset
Spænding, bestemt efter Forholdene. Skal f. Eks.
en 440 Volts Central afgive Strøm af 490 Volt
Spænding, medens dens Dynamo af en ell. anden
Grund kun kan udvikle 470 Volt, indskyder man,
enten i Fødeledningen, der skal have nævnte
Spænding, ell. i Forbindelsen mellem Dynamo
og Samleskinner (se ndf.) en
Spændingsforhøjer, der kan give 490÷470 = 20 Volt, og
som kan taale at gennemløbes af hele
Dynamostrømmen (ell. Strømmen i Fødeledningen). En
Spændingsforhøjer kan være enten en Serie-
ell. en Shuntdynamo, eventuelt en
Compounddynamo. For at kunne drive en e. K. med
tilstrækkelig Sikkerhed maa man have
Maaleapparater, hvormed Strøm, Spænding og Energi
(elektrisk) kan maales (se elektriske
Maaleinstrumenter), og Apparater,
Maksimalafbrydere og Smeltesikringer, der udskyder
Dynamoen af det elektriske Kredsløb, saafremt
Strømmen vokser over en bestemt Grænse.
Saadanne Maaleapparater og
Sikkerhedsindretninger er anbragte i Centralens Apparat- ell.
Tavleanlæg, hvortil Strømmen ledes fra Dynamoerne
gennem Kabler e. l., der forbindes med et paa
langs gennem Apparatanlægget gaaende Sæt
Kobberskinner, der er fastgjorte paa Isolatorer
og isolerede godt fra Jord og fra alle i ledende
Forbindelse med Jorden værende Dele (dette
gælder som Regel altid ved Centraler, der ikke
anvendes til Banedrift; ved saadanne er den
ene af disse Kobberskinner ofte jordforbundet).
Nævnte Kobberskinner benævnes
Samleskinner og er det centrale, »Hovednerven« i
Centralen. Fra Samleskinnerne udgaar dels
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>