Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - elektriske Kraftstationer (elektrisk Central, Elektricitetsværk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forbindelser til Maskinerne i Centralen (alle
Forbindelser med ensbenævnte Polariteter, f. Eks.
plus, for samtlige Dynamoer forbindes med
samme Samleskinne), dels Forbindelser,
Fødeledninger til Ledningsnettet (se elektrisk
Kraftoverføring). Desuden udgaar der
fra Samleskinnerne Forbindelser til
Akkumulatorbatteriet, Centralens egen Lysinstallation og
egne Maskiner og Centralens vigtigste
Maaleapparater (Hovedmaaler, Samleskinnevoltmeter).
Strømfordelingen i Jævnstrømscentraler kan
ske paa mange Maader, i Reglen dog efter det
saakaldte Parallelsystem d. v. s. alle Maskiner
arbejder i elektrisk Henseende parallelt paa
samme Sæt Samleskinner, og Forbrugerne er
indskudte parallelt paa Nettet. Seriesystemet
bruges meget sjældent til Kraftfordelingen (se
Ledningssystemer). I Reglen anvender
man som nævnt Parallelsystemet og enten
Toleder ell. Treleder-Systemet, næsten aldrig
Systemer med fl. Ledere (Flerledersystemer). Ved
Toleder-Systemer (Fig. 4) er samtlige Maskiners
og det som Regel anvendte Akkumulatorbatteris
positive Poler alle forbundne med den ene,
samtlige negative Poler med den anden af to
Samleskinner. Det samme er Tilfældet ved
Treleder-Systemer (Fig. 5), men her findes foruden
disse to Samleskinner, de spændingsførende,
tillige en tredie, Nul-Samleskinnen, der oftest er
jordforbundet og altid forbundet med
Akkumulatorbatteriets Midte, saaledes at dette elektrisk
set deles i to lige store Dele, den positive og
den negative Halvdel, der hver har den halve
Spænding af hele Batteriet; Spændingen mellem
den positive og den negative Samleskinne deles
herved i to lige store Halvdele af
Nul-Samleskinnen; er der f. Eks. 440 Volt mellem den
positive og den negative Samleskinne (Fig. 5),
vil der mellem hver af disse og
Nul-Samleskinnen være 220 Volt henh. + 220 Volt og ÷ 220
Volt. Ved Treleder-Systemer kan man i St f.
at benytte en (ell. fl.) Dynamo, der arbejder
med hel Spænding (d. v. s. arbejder parallelt
paa de spændingsførende Samleskinner)
anvende to Dynamoer, der hver har den halve
Spænding og arbejder mellem hver sin af disse
Samleskinner og Nul-Samleskinnen. I St f. ell.
foruden Akkumulatorbatteriet kan man - for
at udjævne mulige Spændingsdifferenser mellem
Samleskinnesystemets to Spændinger, hvilke
Spændingsdifferenser optræder ved uensartet
Belastning paa Ledningsnettets to med hver sin
af Samleskinnesystemets to Sider forbundne
Halvdele - anvende de saakaldte Udligningsmaskiner. Disse
bestaar af to direkte sammenkoblede
Jævnstrømsshuntmaskiner, hvis
Ankerviklinger U indskydes mellem
hver sin af en af de
spændingsførende Samleskinner (Fig. 6) og
Nul-Samleskinnen. Disse to Ankerviklinger bliver
saaledes serieforbundne. Udligningsmaskinernes
Magnetviklinger M indskydes
ligeledes paa hver sin Halvdel af
Samleskinnesystemet, bedst saaledes, at
den ene Maskines Ankervikling og
den andens Magnetvikling ligger
mellem samme to Samleskinner. Naar
Belastningen paa Centralen er ensartet fordelt paa
Systemets to Halvdele, løber begge
Shuntmaskiner som Motorer, idet de tilsammen kun
forbruger saa megen Energi, som er nødvendig
for at overvinde deres Tomgangstab. Optræder
der imidlertid Belastningsskævhed, vil den af
Udligningsmaskinerne, hvis Anker ligger i den
svagest belastede Halvdel, gaa som Motor, idet
Spændingen i denne Halvdel bliver lidt højere
end i den anden, og drive den anden
Udligningsmaskine, der da gaar som Dynamo og
virker udlignende. Udligningsmaskinerne
beregnes i Reglen saaledes, at de kan udligne
Spændingsdifferenser ved 15 %’s
Belastningsskævhed; dog gøres de ofte noget større, hvor
de anvendes til at drive Ladedynamoer for
Akkumulatorbatteriet. Dette maa nemlig oplades
regelmæssigt, men da dets Ladespænding er
betydelig højere end dets Afladespænding,
anvender man oftest under Ladning foruden en af
Centralens Hoveddynamoer tillige en ell. to
saakaldte Ladedynamoer, der enten giver en
![]() |
Fig. 8. Tavleanlæg fra Gothersgade Elektricitetsværk. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>