Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - elektriske Sporveje. Herved forstaas en Sporvej, hvor Elektriciteten under en ell. anden Form benyttes som Drivkraft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa driftssikkert, idet den smalle Aabning ned
til Kanalen jo let kan tilstoppes af Sten, Sne,
Is o. l.
3) Overfladekontaktsystemet.
Kontaktledningen bestaar her af flere fra
hinanden isolerede Smaaskinner, der nedlægges i
Gadens Niveau, og som normalt er
spændingsløse, men automatisk sættes under Spænding,
naar Vognen passerer forbi. Systemet har
været en Del anvendt i Frankrig (Paris), men det
er meget kompliceret og derfor kostbart og
vanskeligt at holde i Orden, hvorfor det ingen
videre Udbredelse har faaet.
En moderne elektrisk Sporvogn bestaar
i Almindelighed af en Undervogn (Fig. 4),
der dannes af en stærk Ramme af Profiljern
ell. Staalstøbegods og gennem Fjedre hviler paa
Akselkasserne, samt en Vognkasse, der
ligeledes fjedrende hviler paa Undervognen.
Vognkassens Form og Størrelse er yderst forsk. ved
de forsk. Typer og er bestemt under Hensyn til
Arten og Størrelsen af den forhaandenværende
Trafik samt ved Sporvidde og Kurveradius.
Motorerne, hvoraf der som Regel findes 2,
er anbragte under Vognbunden, og man har
Adgang til dem gennem Lemmene i denne; de er
elastisk ophængte paa Undervognen og driver
ved Tandhjulskobling hver sin af Vognakslerne.
For at forhindre vuggende Bevægelser af
Vognen, maa dennes Længde ikke gerne overstige
4 Gange Akselafstanden, der igen er bestemt
i Forhold til den mindste paa Linien
forekommende Kurveradius (ikke gerne større end 1/5
af denne). Ved lange Vogne maa derfor
anvendes Boggier, idet da selve
Undervognen bæres af 2 mindre firhjulede Vogne, hvis
lodrette Akser er drejelige i Forhold til
Undervognen. Ved meget stærk Trafik anvender man
for at undgaa for lange Vogne 2 Etager paa
disse, dette benyttes navnlig i England.
Som Strømaftagere benyttes ved
overjordisk Strømtilførsel Ruller ell. Bøjler.
Rullen (Kobber ell. Bronze) er anbragt i en
Gaffel i Enden af Kontaktstangen, der ved Hjælp
af Fjedre presses op imod Køretraaden. Den er
særlig egnet for mindre Strømstyrker og
forholdsvis smaa Hastigheder, medens Bøjlen,
der giver en sikrere Kontakt, anvendes ved
større Hastigheder. Den bestaar af en let
Ramme, der foroven bærer et vandret
Kontaktstykke af Staal, Messing ell. Aluminium.
I Fig. 5 er skematisk vist den elektriske
Udrustning i en Motorvogn. Strømmen
gaar fra Bøjlen gennem Sikring og
Afbryder m. m. til et Styreapparat, den
saakaldte Kontroller (Fig. 6), og
derfra igennem Igangsætningsmodstandene til
Motorerne. Der findes som Regel en Kontroller i hver
Ende af Vognen; ved Hjælp heraf kan
Vognstyreren regulere Vognens Hastighed, idet der
ved Drejning paa Kontrollerens Haandsving
udskydes en mere ell. mindre Del af
Igangsætningsmodstanden - ligesom Motorerne ogsaa
herved kan kobles enten i Serie {langsom Fart)
ell. parallelt (hurtig Fart). Som oftest anvendes
 |
| Fig. 1. Stykke af en Kontaktledning med Bærestykke og Kontaktrulle. |
|
| Fig. 2. Underjordisk Strømtilførsel. |
|
| Fig. 3. Underjordisk Strømtilførsel. Stykke af Kontaktskinne med Strømaftager. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
