Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 25 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - elektrisk Lodning. Ved e. L. forstaas i Almindelighed Lodning med en elektrisk opvarmet Loddekolbe - elektrisk Lugt, se Ozon. - elektrisk Lys. Der er væsentligt to Arter af elektrisk Lys, Buelys og Glødelys - Buelamper

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

henføres under elektrisk Svejsning (s. d.). En
elektrisk Loddekolbe kan som den paa Fig. 1 viste
indeholde en Varmepatron, en i Emaille
indstøbt Traadspiral, som opvarmes af
Strømmen og saa afgiver sin Varme til Kolbens
Kobberspids. Paa Fig. 2 er vist et skematisk Billede
af en elektrisk Loddekolbe med
Lysbueopvarmning. Den ene Ledning sættes i Forbindelse med
Kobberspidsen b, den anden med den
bevægelige Kulstang, der er anbragt i Midten af
Kulholderen g. Naar Kullet løftes lidt, tændes der
imellem dette og Kobberet en Lysbue, der
opvarmer Kobberet. Kulstangen brænder
efterhaanden bort og maa derfor stadig indstilles.
R. J. J.

Fig. 1. Elektrisk Loddekolbe med Modstandsopvarmning.

Fig. 2. Elektrisk Loddekolbe med Lysbueopvarmning.

elektrisk Lugt, se Ozon.

elektrisk Lys. Der er væsentligt to Arter
af elektrisk Lys, Buelys og Glødelys. Buelyset
er det ældste og gaar hist. set tilbage til
Englænderen Humphry Davy, som i Beg. af
forrige Aarh. bemærkede, at naar han fra et
galvanisk Batteri sendte en elektrisk Strøm
gennem to ved Siden af hinanden anbragte
Kulstykker og derpaa fjernede Kulstykkerne lidt
fra hinanden, opstod der mellem dem en stærkt
lysende Flamme, som p. Gr. a. Lufttrækket
blæste opad og dannede en lysende Bue. Derfra
hidrører Navnet, som bibeholdtes ogsaa for
Lamper, hvor Kullene har Form af Stænger, der
anbringes over hinanden, og hvor det ledende
Luftrum mellem Stængerne aldeles ikke har
Bueform. Buelamper anvendtes enkeltvis til
Fyrtaarne i Midten af forrige Aarh. Strømmen
leveredes af magnetoelektriske Maskiner, en for
hver Lampe (se Dynamo). I 1870’erne fik
Buelamperne praktisk talt den Form, de har endnu.
Epokegørende var Hefner v. Alteneck’s
Differentiallampe, hvis Regulermekanisme tillod fl.
Lamper at faa Strøm fra samme elektriske
Maskine. Den første praktiske Form for
Glødelamper er Edison’s Kultraadslampe,
som første Gang saas paa Pariserudstillingen
1881. Indtil c. 1900 er der ingen principielle
Fremskridt at notere. - Paa Paris-Udstillingen
1900 fremkom Bremer med en Buelampe af
enorm Lysstyrke, ophængt i Eiffeltaarnet. Den
bestod af fire Lysbuer. Kulstængerne var
anbragte skraat ved Siden af hinanden, og Buen
blæstes af en Magnet nedad som en Flamme.
Til Kullene var der sat et stort Indhold af
Metalsalte, som gav Lyset en stærk Farve (gul ell.
rødlig). Den gav for samme Strømforbrug c. 3
Gange saa meget Lys som alm. Buelamper.
Saadanne Lamper fabrikeres under Navn af
Effektlamper ell. Flammebuelamper af de fleste
Buelampefabrikker.

Imidlertid har dette Fremskridt paa
Buelysets Omraade ikke faaet den Bet., som man
straks var tilbøjelig til at vente. Derimod har
de sidste 15 Aar været Vidne til en Udvikling
paa Glødelysets Omraade, som betegner en hel
Omvæltning, og som for de alm. Anvendelser af
elektrisk Lys rimeligvis vil overflødiggøre
Buelyset, der dog stadig vil beholde sin
Anvendelighed til specielle Formaal, f. Eks. til
Projektører til medicinske og fotografiske
Anvendelser. Det begyndte med
Nernstlampen, hvis lysende Del er en Stift
af en porcelænsagtig Masse, som først
leder Elektriciteten, naar den er
varmet op. Nernstlampen gav dobbelt saa
meget Lys som Kultraadslampen ved samme
Forbrug af Elektricitet; men ogsaa denne
Lampe er nu at betragte som slaaet af Marken af
Glødelamper med Metaltraad. De
første af disse var Dr. Auer’s
Osmiumlampe og Siemens & Halske’s
Tantallampe. Til Fremstilling af Lampetraade af
Metal er der patenteret en Række Metoder, der
dog nu alle er forældede og uden Bet., efter at
det er lykkedes General Electric Company i
Amerika at trække Wolfram til
Traade, ligesom det tidligere var lykkedes Siemens
& Halske at trække Tantal til Traade.

Glødelamper vil i Øjeblikket praktisk talt sige
Wolframlamper med trukket Traad, og
Strømforbruget er c. 1,0-1,2 Watt pr Lys (3 Gange
mindre end for Kultraadslamper). Det nyeste er
Wolframlamper med Kvælstoffyldning,
som for store Lysstyrker driver det til et
Forbrug af kun c. 1/2 Watt pr Lys.

Nærmest henhørende under Buelamper er de
i de senere Aar fremkomne
Kvægsølvlamper, hvor Strømmen gaar gennem et evakueret
Rør, hvori der kun er Kvægsølvdamp. Disse er
blevne væsentlig forbedrede ved Anvendelse af
Kvarts som Materiale til Røret, hvorved det har
været muligt at drive Temp. betydeligt
højere op.

Buelamper.

I alm. Buelamper for Jævnstrøm anvendes
Kulstænger af haardt, kunstig forarbejdet Kul.
Det øverste Kul er i Forbindelse med den
positive, det nederste med den negative Ledning,
og i Strømkredsen er desuden altid indskudt en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>