- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
26

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Buelamper

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

passende Modstand af et ell. andet
Modstandsmateriale. Det positive Kul har i Reglen en
»Væge« af løsere Materiale, hvilket hjælper til
at holde Buen i Midten. Fig. 1 viser et Snit
gennem en normal Lysbue. Begge Kulstænger
brænder langsomt bort og antager derved den
viste Form. Der transporteres Kul fra det
positive Kul, som derfor faar en Fordybning,
»Krateret«, gennem Lysbuen til det negative
Kul, som derfor bliver spidst. Det væsentligste
Spændingsfald findes umiddelbart ved Krateret
(c. 40 Volt), medens der i den øvrige Del af
Buen findes et Spændingstab, som omtr. vokser
proportionalt med Afstanden mellem Kullene,
Buelængden. Desuden er der et Spændingstab
paa nogle faa Volt ved den glødende Spids paa
det negative Kul. Krateret har en meget høj
Temp. og giver den overvejende Del af Lyset.
En lille Del af Lyset kommer fra Spidsen paa
det negative Kul og fra Buen.

Lyset fordeler sig i forsk. Retninger omtr. som
vist ved den optrukne Kurve i Fig. 2. Hvis man
et Øjeblik tænker sig det negative Kul borte,
vilde Lyset fra Krateret alene fordele sig som
vist ved den punkterede Kurve, stærkest lige
nedad og aftagende ud til Siden, og i det hele
i enhver Retning proportional med den
tilsyneladende Størrelse af Krateret set fra denne
Retning. Det negative Kul skygger imidlertid for
det Lys, som gaar lige nedad, og Resultatet
bliver, at Lyset er stærkest i en skraa
nedadgaaende Retning. Hvis Kullene brænder lige,
hliver Lysfordelingen ens i alle lodrette Snit.

Man taler om den maksimale
Lysstyrke
, endvidere om Middellysstyrken paa en
tænkt nedadvendende Halvkugle (den
hemisfæriske Lysstyrke) og Middellysstyrken
paa en tænkt, Lampen helt omgivende Kugle
(den sfæriske Lysstyrke). For en
Buelampe, som brænder med 10 Ampère og en
Spænding mellem Kullene paa 45 Volt, er
eksempelvis den maksimale Lysstyrke 1570 Lys, den
hemisfæriske Lysstyrke 860 Lys, og den sfæriske
Lysstyrke 450 Lys. Forbruget i selve Lampen
er 450 Watt. Ved mindre Strømstyrker er
Økonomien noget daarligere, ved større Lysstyrker
noget bedre. En Buelampe paa 40 Ampère og
en Spænding mellem Kullene paa 52 Volt giver
henh. 11700, 6400 og 3400 Lys. Forbruget er
2080 Watt.

illustration placeholder
Fig. 1. Snit gennem Lysbue og Kul.


illustration placeholder
(Trotter.)

Fig. 2. Lysfordeling ved Buelys.


illustration placeholder
Fig. 3. Shuntlampe.


illustration placeholder
Fig. 4. Differentiallampe.



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free