Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Buelamper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Strømstyrken indstilles ved, at man afpasser den
Modstand, som er i Serie med Lamperne, og den
kan forandres inden for rimelige Grænser, uden
at man behøver at ændre noget ved selve
Lamperne. Ved Overgang til en større Strømstyrke
vil man dog indsætte andre Kulholdere.
Hvis man i en Shuntlampe erstatter
Fjederens Træk med Trækket af en Elektromagnet,
hvis Bevikling gennemløbes af Hovedstrømmen,
fremkommer en Differentiallampe. En
saadan er vist paa Fig. 4. Ved en
Differentiallampe er Ligevægten betinget
af, at Trækket paa Ankeret fra
Hovedstrømsmagneten og fra Shuntmagneten
holder hinanden i Ligevægt. Ændrer man
Strømmen (for Eks. ved Ændring af
Forlagsmodstanden), vil Kullene indstille sig
saaledes, at Spændingen ændrer sig tilsvarende.
Lampen regulerer paa konstant Forhold mellem
Spænding og Strøm. Da nu Lampespændingen
maa have en bestemt Værdi (godt 40 Volt), for
at Lampen skal brænde normalt, ser man, at
det er nødvendigt at lade en Differentiallampe
brænde ved den for vedk. Lampe normale
Strømstyrke. Ønsker man i en Installation med
Differentiallamper at sætte Strømstyrken op,
maa man give Lamperne ny Strømspoler med
tilsvarende færre Vindinger. Differentiallamper
egner sig godt til at brænde mange i Serie.
Hovedstrømslamper er saadanne,
hvor Reguleringen udføres af en Elektromagnet,
hvis Bevikling gennemløbes af Lampestrømmen.
Denne Reguleringsmaade anvendes
hovedsagelig i Lamper med indelukket Bue;
en saadan Lampe, Janduslampen, er vist i Fig.
5. Overkullet hænger i et Rør, som bæres af en
konisk Jernkerne, a, der hæves af en Solenoide,
som gennemløbes af Lampestrømmen. Ved
normal Strøm kan Solenoiden lige netop bære
Jernkernen med Kullet. Naar Kullet forkortes ved
Afbrænding, synker Jernkernen tilsvarende
nedad. Denne Bevægelse fortsættes dog kun over
en Strækning af c. 1 cm, hvorefter det Rør,
hvori Overkullet er fæstet, udløses fra sin
Forbindelse med Jernkernen og falder nedad, indtil
Kullene rører hinanden. Jernkernen hæver sig da
atter og tager Røret (og Overkullet) med sig.
Røret hænger i Jernkernen ved Hjælp af en
Krans af smaa Ringe, c, som klemmer sig fast
mellem Rørets ru Overflade og den skraa Kant,
d, af en med Jernkernen fast forbundet Ring.
I Jernkernens nederste Stiling møder Ringene
c et Anslag, som tvinger dem ud fra Røret,
som derved frit kan falde.
Det væsentlige ved denne Lampe, bortset fra
Regulermekanismen, er, at Buen er omsluttet
af en indre Glasklokke, som næsten afspærrer
Buen fra den ydre Luft. Naar den i den indre
Klokke værende Ilt er forbrugt, brænder Buen
derefter praktisk talt i Kvælstof.
Buelysfænomenet bliver derved væsentligt anderledes. Der
bliver intet bestemt Krater, Kullene vedbliver
at beholde deres Form, selve Buen kan gøres
meget lang og giver da en væsentlig Del af
Lyset, som derved bliver stærkt violet og rigt
paa fotografisk virkende Straaler. Man har
Lamper med indelukket Bue, som brænder
enkeltvis paa indtil 220 Volt. Kullene brænder
mange Gange langsommere bort end ved alm.
Buelamper.
I alm. Vekselstrømsbuelamper er
Over- og Underkul ens, og begge brænder omtr.
ens til, idet de for hver Strømveksling bytter
Rolle. Fordelingen af det fra Kullene og Buen
udgaaende Lys er ens opad og nedad, men som
Regel anbringes der tæt oven for Buen en
Reflektor, som kaster største Delen af det
opadgaaende Lys diffust nedad. Lysstyrken synker
langt ned, for hver Gang
Strømmen under
Vekslingen passerer Nul. Dette
giver sig tydelig til
Kende, naar man betragter
en af en
Vekselstrømslampe belyst Genstand,
som bevæges nogenlunde
hurtigt. Man ser da en
hel Række Omrids af
Genstanden tæt ved Siden
af hinanden.
Vekselstrømmen har som Regel 50
Perioder i et Sekund;
Lyset vil da være svagt
100 Gange pr Sekund, og Over- og Underkul
skiftevis lyse stærkt, hver af dem 50 Gange pr
Sekund. Under alm. Forhold lægger Øjet ikke
Mærke til denne Flimren. - Alm.
Vekselstrømsbuelampers Økonomi er væsentlig daarligere
end Jævnstrømslampens.
Regulermekanismen ved
Vekselstrømsbuelamper kan være indrettet som ved
Jævnstrømslamper med den Forskel, at Jernkernerne
i Magneterne er lamellerede ell. dannede som et
opskaaret Rør; men som oftest anvendes en
særlig Regulerindretning, som er vist i Fig. 6.
Hovedstrømmen gaar gennem den med tyk
Traad viklede Magnet. En Shuntstrøm gaar
gennem den med tynd Traad viklede Magnet.
Hver af Magneterne fremkalder ved Induktion
Hvirvelstrømme i en Aluminiumsskive, som
derved paavirkes til Drejning til modsatte Sider af
de to Magneter. Skivens Bevægelser overføres
 |
| Fig. 8. Flammebuelampe. |
|
| Fig. 9. Kvægsølvlampe. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
