Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Buelamper - Glødelamper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Tandhjulsomsætning til en Snorskive, over
hvilken er lagt en Snor, som bærer henh.
Over- og Underkulholderen.
Flammebuelamper. En
Flammebuelampe er vist i Fig. 7. Kullene vender skraat
nedad og gaar gennem Huller i en
Chamotteskaal. Buen blæses nedad af en Elektromagnet
som skematisk vist paa Fig. 8.
Regulermekanismen lader Kullene glide nedad efterhaanden,
som de brænder bort. Jævnstrøms- og
Vekselstrømslamper er omtr. lige gode. Ved
Vekselstrøm anvendes en lgn. Regulermekanisme som
den, der er vist paa Fig. 6.
Kvægsølvdamplamper. Den første til
praktiske Belysningsformaal anvendelige
Kvægsølvdamplampe er udarbejdet af Cooper
Hewitt. En saadan Lampe er vist paa
Fig. 9. Den bestaar af et c. 1/2 à 1 m
langt skraatstillet Glasrør, som er pumpet
lufttomt. Gennem indsmeltede Platintraade
faar Strømmen Forbindelse med to
Elektroder, foroven en Jernelektrode, som
forbindes med den positive Tilledning, og
forneden en i en Udvidelse af Røret
værende Kvægsølvelektrode, som forbindes med
den negative Ledning. Desuden maa der i
Strømkredsen være indskudt en passende
Modstand og helst tillige en Induktionsrulle
(Drosselspole). For at tænde Lampen vipper man
Røret, saa at der løber en Kvægsølvstreng ud
fra Kvægsølvbeholderen hen til Berøring med
Jernelektroden, hvorved Strømmen sluttes.
Dernæst vippes Røret tilbage i den paa Fig. viste
Stilling, hvorved Kvægsølvstrengen trækker sig
tilbage under Dannelse af en Lysbue, som til
sidst fylder hele Røret. En Lampe som den
afbildede brænder ved c. 80 Volt og c. 3,5
Ampère. Det er vanskeligt at give noget bestemt
Tal for Lysstyrken, da Lyset væsentlig bestaar
af enkelte Spektrallinier og vanskeligt lader sig
sammenligne med andre Lampers Lys.
Imidlertid er der opnaaet væsentlige
Forbedringer af Lyset ved Anvendelse af Kvarts som
Materiale til Røret. I Beg. anvendtes Kvarts
simpelthen til Lamper til Lægebrug, da det
lader mange ultraviolette, kemisk virkende
Straaler passere; men ved Forsøg af Küch og
Retschinsky viste det sig, at naar man driver
Strømtætheden langt op over den ved de første
Kvægsølvlamper anvendte Værdi, stiger
Lysudbyttet for samme Strømforbrug fl. Gange,
saaledes at Kvartslampen bliver en meget
økonomisk Lysgiver ved store Lysstyrker. Til alm.
Belysning maa man beskytte sig mod de
ultraviolette Straaler ved at omgive Lampen med en
Glaskuppel. Kvartsrøret er lige fuldt
nødvendigt, da et Glasrør ikke vilde kunne taale den
høje Temperatur.
Fig. 10 viser det ydre af en Kvartslampe.
Fig. 11 viser Brænderen set skraat nedenfra.
Selve Kvartsrøret er c. 8 cm langt. Ved Enderne
bærer det Udvidelser og Tilføjelser af udvendig
paasatte Jernblik, som tjener til at lede Varmen
bort. Over Røret ligger en Porcelænsskaal, der
tjener som Reflektor. I Lampens Overdel findes
en Forlagsmodstand og en automatisk
Tændemekanisme, som vipper Røret, naar Kontakten
sluttes.
Kvægsølvlampen kan kun lade Strømmen
passere i Retning fra den faste Elektrode gennem
Røret til Kvægsølvelektroden, paa hvilken der
danner sig en glødende Plet, der udsender
Elektroner. En Kvægsørvlampe kan derfor anvendes
som Ventil til at aftage ensrettet Strøm fra et
Vekselstrømsnet (se Ensrettere). (Litt.:
»Die Quarzlampe von Dr. I. C. Pole« [Berlin
1914]).
 |
| Fig. 10. Kvartskvægsølvlampe. |
|
| Fig. 11. Brænder af Kvartskvægsølvlampe. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
