Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 30 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glødelamper

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Watt pr Lys, saaledes at f. Eks. en 16-Lys
Lampe bruger godt og vel 50 Watt.
Kultraadslamper anvendes p. Gr. a. dette store Forbrug
nu praktisk talt ikke mere til alm. Belysning.
De fortjener dog stadig en Plads, hvor det
drejer sig om en behagelig Belysning, da deres
Lys er mindre hvidt end Metaltraadslampernes.

Temperaturstraaling. Det teoretiske
Grundlag, som man har bygget paa ved
Forbedring af Glødelamper, er Lovene om
Temperaturstraaling. Ved en ell. anden højere
Temp., T, vil et glødende Legeme udsende
Straaler af alle Bølgebredder, stærkest af en
Bølgebredde λ max og svagere baade ved
mindre og større Bølgebredder. Fig. 12 viser den
omtrentlige Fordeling af Intensiteten paa de
forsk. Bølgebredder ved en Temp. af c. 1550°
absolut for et Legeme med det »absolut sorte«
Legemes Egenskaber for hvilket

T absolut =	2940	.
	λ max

Kun de Straaler, der ligger inden for det
skraverede Areal (fra c. 0,4 til c. 0,8
Tusindedelsmillimeter), giver Lysindtryk paa Øjet.
Energien af de synlige Straaler kan sættes lig det
skraverede Areal, naar Energien af samtlige
Straaler sættes lig det hele Areal mellem den
vandrette Linie og Kurven. Forholdet mellem
det skraverede Areal og det hele Areal er da
et Maal for Lysgiverens Virkningsgrad, som det
gælder om at faa saa stor som mulig, naar man
tilstræber at faa meget Lys ved et lille
Elektricitetsforbrug. Ved Glødelamper med lufttom
Pære gaar saa godt som al den af den
elektriske Strøm udviklede Varme bort ved
Straaling og kun en ganske ringe Del ved
Varmeledning. Det hele Areal er derfor praktisk talt
bestemt ved den elektriske Effekt, som tilføres
Lampen.

Opvarmer man det glødende Legeme til en
højere Temp., vokser Intensiteten af alle
Straaler, men mest for de korte Bølgebredders Vedk.
Maksimum paa Kurven flytter sig i Retning
af de korte Bølgebredder. Det skraverede Areal
vil vokse forholdsvis mange Gange stærkere end
det hele Areal. Vil man derfor forbedre en
Glødelampes Økonomi, skal man søge efter en
Traad, som i Længden kan taale en højere
Temp. I en Kultraadsglødelampe taaler Traaden
praktisk talt ikke over c. 2000° G. Ved denne
Temp. synker Lysstyrken 20 % i 500 Timer
væsentligst p. Gr. a., at fine Kulpartikler slaar
sig ned paa Glasset og sværter dette. Man kan
meget vel brænde en Kultraadslampe ved en
betydelig højere Temp. og med fl. Gange forøget
Virkningsgrad, men Fornøjelsen varer ikke længe,
idet Glasset hurtig sværtes. En Kultraadslampe
til 110 Volt, der anvendes ved 220 Volt, vil en
lille Tid give et Lys, der med et rundt Tal er
100 Gange stærkere, men den sværtes i Løbet af
nogle faa Sekunder, og Traaden brænder over
efter en ganske kort Tids Forløb.

Det »absolut sorte« Legeme er et saadant, som
absorberer alle de Straaler, der rammer det,
og som følgelig hverken tilbagekaster Straaler
ell. lader Straaler gaa igennem sig. Efter
Kirchhoff’s Lov vil et Legeme som Lysgiver
fortrinsvis udsende de Straaler, som det selv
absorberer, naar det bestraales. En Lysgiver, f. Eks.
en Kultraad ell. en Metaltraad, vil derfor for
en ell. anden Temp. vel kunne udsende mindre
Lys af en ell. anden Bølgebredde, men ikke mere
end det absolut sorte Legeme (for lige Størrelse
af den lysende Overflade). Det er heldigt, at
baade Kultraade og navnlig Metaltraade viser
saadanne selektive Egenskaber, at det navnlig
er Straaler af store Bølgebredder
(Varmestraaler), som er svagere end i det absolut sorte
Legemes Straaling. Deres Virkningsgrad som
Lysgiver er følgelig bedre end det absolut sorte
Legemes. Ogsaa dette Forhold er af Bet. ved
Bestræbelserne for at skaffe mere økonomiske
Glødelamper.

Fabrikation af
Metaltraadslamper med trukken Traad. Fig. 13 med
de enkelte Afb. 1-17, som er gengivne efter
N. L. Müller, »Die Fabrikation und Eigenschaften
der Metalldrahtlampen«, viser de forsk. Stadier
i en Metaltraadslampes Fabrikation. 1 er et
Stykke Glasrør, skaaret af et længere Rør; i en
hed Flamme gøres Røret blødt i den ene Ende
og udvides til Formen 2. 3 er et afskaaret
Stykke Glasrør, hvorpaa der smeltes to Kraver,
som vist i 4 og 5. 6 viser en Nikkeltraad
og en Kobbertraad forbundne med et kort Stykke
Platintraad. To saadanne sammensatte Traade
indsmeltes i Glasstykket 2, som ligeledes
forlænges med Glasrøret 5, hvorved 7 fremkommer. I
de to Kraver paa Glasstangen indsættes i
Glødhede smaa Metalkroge som vist i 8, de to
Gennemføringstraade bøjes, 9, og den til Lysgiver
bestemte tynde Metaltraad klemmes fast i en
Ombøjning paa den ene Gennemføringstraad og
trækkes dernæst i Siksak over Metalkrogene,
og Enden klemmes fast til den anden
Gennemføringstraad som vist ved 10. 11 viser
Glasbeholderen, som den kommer fra Glasværket.
12 viser, at der er stukket et Hul i den med
en spids Flamme. 13 og 14 viser den, efter at
der er tilsmeltet et Rør, og den nederste Del
er skaaret lige af. 15 viser Metaltraaden paa
sin Bærer, 10, indsat i Glasbeholderen, 14.
Den nederste Rand af Kraven paa Traadbæreren
er i en hed Flamme blæst sammen med
Glasbeholderens Rand. Denne Sammensmeltning
foregaar paa en Maskine. Efter at Traaden
saaledes er sat ind i Beholderen, pumpes denne
lufttom og tilsmeltes foroven som vist paa 16.
Endelig viser 17 den færdige Lampe. De to
Gennemføringstraade er loddede henh. til
Bundpladen og til den med Gevind forsynede

Fig. 12. Energifordeling ved Temperaturstraaling.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>