- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
36

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - elektrisk Lysbue, en Form af elektrisk Strøm igennem Luft, ved hvilken Strømbanen og Polerne er stærkt lysende - elektrisk Lyskaster - elektrisk Mølle, se Elektrisermaskine. - elektrisk Pistol, se Elektrisermaskine.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forbindelse med en Stærkstrømsmikrofon M
med tilhørende Element E. D er en Kondensator
paa nogle Mikrofarad. Taler ell. synger man
ind i Mikrofonen, vil de varierende Strømme i
denne inducere tilsvarende Strømme i
Lysbuekredsen, der adderes til den konstante Strøm
fra Batteriet. Strømmens Forøgelse og
Formindskelse fremkalder Udvidelser og
Sammentrækninger af Lysbuen, der overføres til den
omgivende Luft som Lydsvingninger. Det er
fordelagtigst at have en ret lang Bue med stærk
Strøm. Kondensatoren D virker som en god
Leder for de inducerede Strømme, saa at de
holdes i Kredsen FDA og ikke svækkes i
Modstanden G.

Lystelefoni. Strømsvingningerne
fremkalder ogsaa Svingninger i Buens Lysstyrke.
H. Th. Simon har anvendt dette til en
traadløs Telefoni. Lyset fra Lysbuen sendes samlet
ud i een Retning og opfanges i nogen Afstand,
f. Eks. 1-2 km. ved Hjælp af et Hulspejl og
koncentreres paa en Selencelle. Dennes
Ledningsevne vil da variere i Takt med Lysstyrkens
Svingninger, og er der i dens Kreds indskudt
et Batteri og en Telefon, kan man i denne høre,
hvad der tales ind i Lysbuens Mikrofon. Denne
Form af traadløs Telefoni har dog ikke faaet
nogen Anvendelse i Praksis. (Litt.: Rasch,
»Das elektrische Bogenlicht« [Braunschweig
1910]; Müller-Pouillet, »Lehrbuch der
Physik« IV, 2, 3 [Braunschweig 1914]; Artiklen
»Lichtbogen« [af A. Hagenbach] i
»Handbuch der Radiologie«, Bd IV [Leipzig 1917]).
E. S. J.

elektrisk Lyskaster. Fig. 1 viser et
Fotografi af en større elektrisk Lyskaster, hvis
væsentligste Dele er en Buelampe med vandrette
Kul og et parabolsk Spejl, der som vist i Fig. 2
kaster det fra Krateret kommende Lys tilbage
som et Bundt parallelle Straaler. Reguleringen
af Lampen kan ved mindre Strømstyrker foregaa
ved en lgn. Mekanisme som i alm. Buelamper;
ved store Projektører anvendes Motorregulering,
d. v. s. en lille Elektromotor nærmer Kullene til
hinanden ell. fjerner dem fra hinanden, idet
den sættes i Gang snart i den ene Retning, snart
i den anden Retning, og stoppes af et System
af Relaiser, som paavirkes af Lampens Strøm
og Spænding. Projektører skal i Reglen kunne
drejes og vippes, saa at Lysbundtet kan
indstilles i en hvilken som helst Retning. Ved store
Projektører udføres disse Bevægelser ligeledes
af Elektromotorer, som styres med en
Kontroller. Projektører anvendes af Skibe ved
Besejling af vanskelige Farvande. Ved Besejling af
Suez-Kanalen forlanges f. Eks., at Skibene
benytter Projektører, som udsender to Lysbundter,
et for hver Bred med et mørkt Parti i Midten.
Den hovedsagelige Anvendelse er til Krigsbrug.
Til denne Anvendelse forlanges det, at der kan
lukkes fuldstændig for Lyset. Dette sker ved en
stor Irisblænder. Til Afgivelse af Lyssignaler
anvendes jalousiformet Lukker som vist paa
Fig. 1. De bedste Spejle er af Glas med
Sølvbelægning, mindre godt er forsølvede ell.
forgyldte Metalspejle. En Marineprojektør med
90 cm’s Spejl og 90 Ampères Lampe vejer
eksempelvis 600-700 kg. Projektører fabrikeres
navnlig af Schuckert & Co., Nürnberg.
Herhjemme er Fabrikationen optaget af Ingeniør
Selmer Trane (se »Elektroteknikeren«, 12. Juli
1916).
Abs. L.

illustration placeholder
Fig. 1. Elektrisk Lyskaster.


illustration placeholder
Fig. 2. Tilbagekastning fra en parabolsk Reflektor.


elektrisk Mølle, se Elektrisermaskine.

elektrisk Pistol, se Elektrisermaskine.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free