Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 37 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - elektrisk Pistol, se Elektrisermaskine. - elektrisk Polarisation, se elektrolytisk Polarisation. - elektrisk Potential, d. s. s. elektrisk Spænding. Se Elektrostatik. - elektrisk Resonans - elektrisk Spænding ell. elektrisk Potential - elektrisk Spændingsrække. Forbindes to forsk. Metaller med hinanden, vil de faa forsk. - elektrisk Spænding - elektrisk Strøm i en Ledningstraad (Metaltraad, Kultraad)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

elektrisk Polarisation, se
elektrolytisk Polarisation.

elektrisk Potential, d. s. s. elektrisk
Spænding. Se Elektrostatik.

elektrisk Resonans. I en Strømkreds med
Modstand, Selvinduktion og Kapacitet i Serie
kan der, naar Modstanden ikke er for stor,
opstaa fri Svingninger af et Periodetal n =

1	, hvor n er Antallet af Svingninger
2 π kvadratrod(L C)

pr Sek., L er Selvinduktionen i Henry, C
Kapaciteten i Farad. Hvis der i Kredsen virker en
vekslende elektromotorisk Kraft, som har
netop dette Periodetal, er der Resonans
mellem Paavirkningen og Egensvingningen, og der
kan da i Kredsen opstaa en Spænding, som er
langt større end den elektromotoriske Kraft.
Ved Kabelanlæg har dette Forhold undertiden
været Aarsag til Gennemslag af Isolationen. Det
er da i Reglen ikke Vekselspændingens
Grundsvingning, men en højere harmonisk, som har
haft det til Resonans svarende Periodetal. Ved
traadløs Telegrafering beror Afstemningen paa
Resonans mellem Modtagerens Egensvingninger
og de ankommende Bølger.
Abs. L.

elektrisk Spænding ell. elektrisk
Potential i et Punkt maales ved det Arbejde, der
udfordres for at føre Enhed af positiv
Elektricitet fra Jorden til Punktet. Dette Begrebs
store Bet. for Elektricitetslæren ligger i, at man
gennem det indfører Læren om Energiens
Vedligeholdelse. Udtrykket e. S. anvendes
undertiden i anden Bet., hvilket dog ikke kan
anbefales, naar man vil undgaa Forvirring. Se
for øvrigt Elektrostatik.
K. S. K.

elektrisk Spændingsrække. Forbindes to
forsk. Metaller med hinanden, vil de faa forsk.
elektrisk Spænding, hvilket man kan paavise
ved Hjælp af et fintmærkende
Kondensatorelektroskop. I Rækken Zink, Bly, Tin, Jern,
Kobber, Sølv, Guld, der er opstillet af Volta,
bliver hvert Metal positivt elektrisk ved Berøring med
et efterfølgende, negativt ved Berøring med
et foregaaende. Zink er altsaa det mest
»elektropositive« i Rækken, Guld det mest
»elektronegative«. Foran Zink staar Kalium, Natrium
og Magnium, efter Guld Platin og Grafit.
Spændingsforskellene har saadanne Størrelser, at
ingen Kæde, dannet af forskellige Metaller, kan
frembringe nogen elektrisk Strøm, naar alle
Berøringsstederne har samme Temp., idet f. Eks.
i en Ring, dannet af Zink, Jern og Sølv,
Spændingsforskellen mellem Zink og Sølv er lig
Summen af Forskellene Zink-Jern og Jern-Sølv.
Bringes en ledende Vædske ind i Kæden i St f.
et Metal, opstaar der i Reglen en Strøm;
Vædskerne lader sig altsaa ikke indordne i Rækken.

Volta antog, at Spændingsforskellens Sæde var
Berøringsfladen mellem Metallerne
(»Berøringselektricitet«), og alle hans Forsøg kan tydes ved
denne Antagelse. Nyere Forsøg, hvorefter
Spændingsforskellen er afhængig af den omgivende
Lufts Natur og helt forsvinder ved stærk
Udtørring i Vakuum, har dog godtgjort, at dens Sæde
er Berøringsfladerne mellem Metallerne og den
omgivende Luft ell. rettere mellem Metallerne
og de Vædskehinder, hvormed de overtrækker
sig i fugtig Luft. Spændingsforskellen er altsaa
af ganske samme Natur som den, der opstaar
i galvaniske Elementer, hvor Metallerne er i
Berøring med en ledende Vædske (en
Elektrolyt); Metallerne er nemlig i Volta’s Forsøg ogsaa
i Berøring med en yderst ringe Mængde
Elektrolyt. Alle Volta’s Forsøg tydes lige saa godt
ud fra denne Opfattelse. Derved forstaas
tillige, at Metallernes Plads i den e. S. er noget
variabel, idet den er afhængig af smaa Mængder
Urenheder paa Overfladen ell. i Luften, da
disse kan ændre Vædskehindens Beskaffenhed
kendeligt. (Smlg. dog
Kontaktpotential). (Litt.: Müller-Pouillet,
»Lehrbuch der Physik und Meteorologie«, Bd IV, 1
[Braunschweig 1909]).
H. M. H.

elektrisk Strøm i en Ledningstraad
(Metaltraad, Kultraad) opstaar, 1) naar Traaden
forbinder to Ledere af forsk. Spænding med
hinanden, f. Eks. den ydre og den indre Belægning
af en ladet Leydnerflaske, 2) naar den
forbinder Polerne af et galvanisk Element ell. Batteri,
3) naar den danner en lukket Ledning,
bestaaende af to forsk. Metaller, og de to
Forbindelsessteder mellem disse Metaller holdes paa
forsk. Temp., og 4) naar der ved magnetiske
Kræfter induceres Strøm i Traaden.
Kendetegnene paa, at Traaden er Sæde for en e. S., er
i alle Tilfælde de samme: Traaden opvarmes,
der dannes et magnetisk Felt omkr. den, og
Strømmen frembringer kem. Virkninger, hvis
den føres gennem en Elektrolyt. Endelig kan
Strømmen frembringe Sanseindtryk af forsk.
Art og Muskelsammentrækninger, naar den
ledes gennem et Menneskes ell. et Dyrs Legeme.
Strømmens Hastighed er ikke noget
bestemt Begreb; man kan ikke forfølge nogen
Del af en elektrisk Ladning langs
Ledningstraaden, og forstaar man ved Hastigheden den,
hvormed et elektrisk Signal forplanter sig, faar man
forsk. Værdier under forsk. Forhold. Bruger
man som Ledningstraad et Stykke tørt Sejlgarn,
der forbinder Skjoldet paa et Elektrofor med
Stilken paa et Guldbladelektroskop, kan det
vare fl. Sek. ell. Min., fra man løfter Skjoldet,
til Guldbladene gør Udslag. Strømmen trænger
her frem efter lgn. Love som de, der gælder
for Varmeledning i en Metalstang, og nogen
bestemt Hastighed kan overhovedet ikke findes.
Derimod vil et Signal, som sendes gennem en
tyk Kobbertraad, der som en Telegraftraad er
ført gennem Luften, fare af Sted med Lysets
Hastighed (300000 km i Sek.); Signalet gaar
som en elektrisk Bølge gennem Traaden. I en
undersøisk Telegrafledning er Hastigheden
betydelig mindre. Om Bestemmelsen af Strømmens
Styrke, se elektriske Maaleenheder,
om dens Virkninger elektrisk
Strømvarme, Elektrolyse, Elektrodynamik,
Elektromagnetisme o. s. v. Som
Strømmens Retning betegner man den, hvori den
positive Elektricitet bevæger sig; Strømmen gaar
altsaa fra et Legeme med højere Spænding til
et Legeme med lavere, fra et galvanisk Batteris
Kul- ell. Kobberpol gennem Ledningstraaden til
Zinkpolen.
K. S. K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>