Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) Beviser for Ionteorien - 2) Ionernes Bevægelighed - 3) Ionernes taagedannende Evne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saakaldte Mætningsstrøm. Det er muligt ud fra
Teorien at beregne Kurvens Form, som viser
sig at stemme overens med den iagttagne Kurve.
Ved Ionteorien forklares ogsaa let flg.
Forsøg. Man lader Luftstrømmen først passere
en anden Kondensator, hvor man anvender saa
stærk en Spænding, at man opnaar
Mætningsstrøm. Man finder da, at Luften, naar den
bagefter kommer ind i Maalekondensatoren, har
mistet sin Ledningsevne, idet Ionerne allerede
er blevet den berøvet. Ogsaa uden at anvende et
elektrisk Felt, kan Ledningsevnen formindskes.
Formindsker man blot Luftstrømmens
Hastighed, saaledes at der forløber længere Tid
mellem dens Ionisering ved Røntgenstraalerne og
dens Undersøgelse i Maalekondensatoren, finder
man dens Ledningsevne mindre. Dette
forklares ved, at de modsat ladede Ioner, der jo maa
tiltrække hverandre, da faar mere Tid til at
forene sig til neutrale Molekyler. Man har af
Teorien beregnet den Lov, hvorefter
Ledningsevnen maa aftage med Tiden, og fundet den
bekræftet ved Forsøg. Endelig finder man, at
Ledningsevnen formindskes stærkt, naar
Luften passerer et Filter af Glasuld e. l. I de
talrige snævre Passager kommer Ionerne tæt ind
til det faste Stof, tiltrækkes af dette og afgiver
deres Ladninger. Ogsaa ved denne Iondiffusion
har den teoretiske Behandling givet rigtige
Resultater.
De anførte Forsøg gør allerede Ionteorien
meget sandsynlig, og denne Sandsynlighed er ved
de mange senere, der har haft til Formaal
nærmere at undersøge Ionernes Natur, vokset
til Vished. Her skal kun omtales nogle faa
Forsøg, der viser Muligheden af at maale Ionernes
Hastighed og Ladning.
2) Ionernes Bevægelighed. I Fig. 4
er A og B to parallelle Metaltraadnet. A er
forbundet med et Elektrometer, B holdes ved
konstant Spænding ved at forbindes med den ene
Pol af et Batteri, f. Eks. den positive. Ioniseres
Luften mellem A og B ved Hjælp af
Røntgenstraalerne R, vil A - som ved Forsøgets Beg.
antages uladet - efterhaanden faa en positiv
Ladning hidrørende fra, at de positive Ioner
af den elektriske Kraft føres fra B til A. Man
kan forhindre denne Opladning ved at blæse
en Luftstrøm L af passende Hastighed fra A
mod B. Den Hastighed, hvorved Opladningen
lige netop forhindres, maa være lig den
Hastighed, som de positive Ioner vilde faa fra det
elektriske Felt, hvis Luftstrømmen ikke var der.
Paa samme Maade kan de negative Ioners
Hastighed bestemmes. Man finder, at Ionernes
Hastighed er proportional med den elektriske Kraft
og med Luftens absolutte Temperatur og
omvendt proportional med dens Tryk. Hastigheden
ved normalt Tryk og Stuetemp. (18° C.) for
den elektriske Kraft 1 Volt pr cm kaldes
Bevægeligheden. Den er i atmosfærisk Luft 1,35
og 1,82 cm i Sek. for henh. de positive og de
negative Ioner. I de fleste andre Luftarter er
Bevægeligheden af samme
Størrelsesorden som i Luft; en Undtagelse danner de
negative Ioners Bevægelighed i yderst tør og ren
Kvælstof, Argon og Helium, hvor den er henh.
120, 200 og 500 cm i Sek.
3) Ionernes taagedannende Evne.
Beholderen B i Fig. 5 indeholder Luft mættet
med Vanddamp. Frembringes en pludselig
Fortynding af Luften, f. Eks. ved et Træk i
Stemplet S, vil man se en Taage, som synker
langsomt ned. Gentages Forsøget nogle Gange,
bliver Taagen for hver Gang svagere og kommer
til sidst ikke frem. Aarsagen til Taagens
Dannelse er, at Luften afkøles ved Udvidelsen, og
til den lavere Temp. svarer et mindre
Mætningstryk af Vanddamp. Med den
forhaandenværende Vanddamp er Luften derfor
overmættet, og Overskuddet vil søge at udskille sig som
Draaber. Draabedannelsen sker om
Støvpartiklerne i Luften, og naar disse er berøvede den
ved, at Taagen har taget dem med sig til
 |
| Fig. 4. |
|
| Fig. 5. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
