Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 14) Den stille Udladning, Spidsstrøm og Buskstrøm - elektrisk Strømvarme. En elektrisk Strøm frembringer Varme i sin Leder - elektrisk Stød, en pludselig Fornemmelse ledsaget af Muskelsammentrækninger - elektrisk Svejsning er en fælles Benævnelse dels paa Sammensmeltning, dels paa virkelig Sammensvejsning af Metaldele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gnist fra en Induktor vil ogsaa ved normalt
Tryk i Alm. være en Lystaagestrøm. Derimod
vil den intensivt lysende og stærkt knaldende
Gnist, der fremkommer ved Udladning af
Leydnerflasker, være en kortvarig Vekselstrømslysbue
(se elektrisk Gnist). Foruden disse Former
af den elektriske Udladning har man ogsaa den
saakaldte stille Udladning, som let iagttages ved
en Elektrisermaskine i et mørkt Værelse. Paa
den negative Pol ser man smaa blaaligt
lysende Pletter. Undersøger man dem i
Mikroskop, viser de alle Katodelysets
Ejendommeligheder, blot at dets Dimensioner p. Gr. a. det
høje Tryk er stærkt formindskede. Særlig let
fremkommer det blaa Lys paa en negativ Spids
over for en Plade p. Gr. a. det stærke Felt om
Spidsen. Er Spidsen positiv, faar Lyset den
positive Lystaages røde Farve. Man kalder
denne Form for den stille Udladning for
Spidsstrøm (eng. point-discharge, tysk
»Spitzenstrom«). Teorien for Fremkomsten af en
Spidsstrøm er ganske analog med den, der er givet
ovf. for Lystaagestrømmen. Blot er her
Ioniseringen ogsaa for de negative Ioners Vedk.
begrænset til Rummet umiddelbart om Spidsen —
hvor Lysningen optræder —, hvad der let
forstaas at være en Følge af, at Feltet der er
meget stærkt, men at det aftager brat, naar man
fjerner sig fra Spidsen. Da de Ioner, der gaar
over til Pladen, ikke frembringer nye, vil
Strømmen paa hele den mørke Del af Strømbanen alene
bæres af Ioner med samme Fortegn som Spidsen,
saaledes at de alle gaar i samme Retning. Ved
Gnidning vil deres Bevægelse overføres til den
omgivende Luft, hvorved den bekendte
elektriske Vind fra Spidser opstaar. For at
Spidsstrømmen skal kunne fremkomme, kræves
der en vis mindste Spænding. Denne er for en
Spids i 5 cm’s Afstand fra en Plade c. 3200 Volt,
naar Spidsen er positiv, og c. 2700 Volt, naar
den er negativ. For at give en Forestilling om
Strømstyrken skal anføres, at en
Spændingsforskel paa 9000 Volt vil ved negativ Spids
give c. 200 Mikroampère, ved positiv en c. 8 %
mindre Strøm. Ved større Strømstyrker kan
Spidstrømmen udvikle sig til en Buskstrøm
(eng. brush-discharge, tysk »Büschelstrom«),
hvor Ioniseringen og Lysningen strækker sig
længere ud i Strømbanen, oftest forgrenende sig
som en Kost ell. Busk, hvoraf Navnet. Denne
Udladningsform, der er meget instabil, iagttages
særlig let ved en positiv Spids. Den er at
betragte som en Mellemform mellem
Spidsstrømmen og den fuldt udviklede Lystaagegnist. Det
er Spidsstrømme og Buskstrømme, der giver
Anledning til den Lysning om de moderne
Højspændingsledninger, som kaldes Coronaen, og
som ved Kraftoverføringsanlæg med meget høj
Spænding (50-100000 Volt) er forbundet med
et Tab, der kan beløbe sig til nogle Kilowatt pr
km ell. mere, hvis man ikke sikrer sig derimod
ved et hensigtsmæssigt Valg af Traadtykkelse
og Traadafstand.
Den stille Udladning er ledsaget af en
ejendommelig Lugt, som hidrører fra, at der dannes
Ozon ved den. (Litt.: J. J. Thomson,
Conduction of Electricity through Gases [Cambridge
1906]; J. Townsend, Ionization of Gases
[Cambridge 1916]; Müller-Pouillet,
»Lehrbuch der Physik«, IV, 2, 3 [Braunschweig
1914]).
E. S. J.
elektrisk Strømvarme. En elektrisk Strøm
frembringer Varme i sin Leder, og Joule
fandt, at den Varmemængde, der udvikles i en
vis Tid, er proportional med
Ledningsmodstanden og med Kvadratet paa Strømstyrken, der
maales ved Strømmens kemiske og magnetiske
Virkninger.
Abs. L.
elektrisk Stød, en pludselig Fornemmelse
ledsaget af Muskelsammentrækninger, som man
faar, naar en ikke alt for lille
Elektricitetsmængde pludselig farer gennem Legemet. En
alm. Maade at vise e. S. paa er at lade en Rk.
Personer tage hinanden i Hænderne og lade den
ene Fløjmand lægge sin Haand paa en ladet
Leydnerflaskes ydre Belægning. Naar saa den
anden Fløjmand rører ved Flaskens Knap, faar
hele Rækken et e. S.
K. S. K.
elektrisk Svejsning er en fælles
Benævnelse dels paa Sammensmeltning, dels
paa virkelig Sammensvejsning af
Metaldele, hvor den fornødne Varme frembringes ad
elektrisk Vej. Man skelner imellem to Systemer
af e. S., nemlig 1) Lysbuesvejsning, som
egl. er en Sammensmeltning af de to Metaldele,
og 2) Modstandssvejsning, som er en
virkelig Svejsning. Ved den første Metode
benyttes Varmen fra den elektriske Lysbue, hvis
Temp. er c. 3500° C. til Smeltning af Metallet.
Den i Buen anvendte Strømstyrke og Spænding
retter sig efter Størrelsen af de Stykker, der
skal forenes; man anvender Strømstyrker fra
100—800 Amp. og Spændinger fra 40—65 Volt.
Da det saaledes er Strømme af lav Spænding
og stor Styrke, der anvendes, er det uøkonomisk
at tage dem fra alm. Lys- og Kraftanlæg; man
 |
| Fig. 1. |
|
| Fig. 2. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
