Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - elektrisk Svejsning er en fælles Benævnelse dels paa Sammensmeltning, dels paa virkelig Sammensvejsning af Metaldele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anvender særlige Svejsedynamoer,
Jævnstrømsdynamoer, som er saaledes konstruerede,
at de dels giver en Spænding, der praktisk talt
er uafhængig af Belastningen, dels kan taale
den direkte Kortslutning, der fremkommer, idet
man kortslutter de to Elektroder for at faa
Buen tændt. Der anvendes 3 forsk. Principper
for Lysbuesvejsning. Bernados anvender
den paa Fig. 1 viste Anordning. Dynamoens
ene Pol føres til en Kulstang K, den anden til
Godset. Man indleder Buen ved at lade
Kulstangen røre Godset et Øjeblik og derefter
trække den lidt bort derfra; Lysbuen vil da
blive staaende. Fører man nu med Haanden
Kulstangen langsomt hen ad Svejsefugen, vil en
Del af Godset smelte, hvorved de to Flader
forenes. Der maa anvendes megen Properhed for
at undgaa, at Materialet forurenes ved
fremmede Bestanddele. En Del Kulstof vil altid
blive overført fra Buen, hvorfor Jern og Staal
ved denne Metode bliver haardt i Svejsfugen.
Denne Ulempe undgaar Slavianoff, idet han
i St f. Kulstangen K i Fig. 1 benytter en
Metalstang af samme Materiale som Godset. Den
positive Pol i Lysbuen er c. 900° C. varmere
end den negative. Man sætter derfor ved
tungtsmelteligt Gods, som Støbestaal, +Polen til
Godset, ved letsmelteligt Gods, som Kobber,
÷Polen til Godset. Zerener anvender den
i Fig. 2 viste Anordning. Lysbuen dannes her
 |
| Fig. 3. |
|
| Fig. 4. |
|
| Fig. 5. |
|
| Fig. 6. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
