Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 51 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektrodynamik, Læren om de Kræfter, hvormed elektriske Strømme virker paa hinanden - elektrodynamisk Induktion, se Induktion. - Elektrodynamometer, et Apparat til Maaling af elektriske Strømmes Styrke - Elektrofor (græsk: »Elektricitetsbærer«), Apparat, der tjener til Frembringelse af Elektricitet ved Fordeling - Elektroformaskine, se Influensmaskine. - Elektrografi, en særegen Fremgangsmaade til galvanisk Ætsning af Zinkplader til Bogtryk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Retninger. Disse Virkninger, saavel som alle andre
mellem Strømledere af andre Former, kan
udledes af de Kræfter, hvormed den ene Strøms
magnetiske Felt virker paa den anden
Strømleder. To retlinede Strømme, der danner en
Vinkel med hinanden, vil søge at dreje sig
saaledes, at de bliver parallelle, og at deres
Strømme gaar i samme Retning. Strømme gennem
Traadspiraler (»Solenoïder«) virker paa
hinanden som Magneter (se
Elektromagnetisme). Forsøg over disse Virkninger kan
udføres med Ampère’s Stativ. To Metalbøjler v og
t, der staar paa Træpladen A,
bærer ved y og y’ smaa Metalskaale med
Kviksølv, hvori to Staalspidser, der danner Enderne
af Rammen cde, dykker ned.
Denne Ramme dannes af en Kobber- eller
Aluminiumstraad og tjener som bevægelig
Strømleder, idet Klemskruer paa den
nederste Ende af v og t sættes i Forbindelse
med Polerne paa et galvanisk Batteri. En lgn.,
men fast opstillet Ramme a b, der forsynes med
Strøm gennem Ledningstraadene f og g, nærmes
til den bevægelige Ramme, og ved at holde den
i forsk. Stillinger kan man undersøge de to
Strømmes indbyrdes Virkninger. Er
Ophængningen fin og Strømmen stærk, vil den
bevægelige Strømkreds under Jordmagnetismens
Paavirkning indstille sig i magnetisk Øst og Vest
paa en saadan Maade, at Strømmen vil bevæge
sig i samme Omløbsretning som Viseren paa et
Ur, naar man ser Strømkredsen Syd fra. Ogsaa
Virkningerne af en Magnet paa en Strømleder
vises ved Ampère’s Stativ. De findes ved
Anvendelse af Holten’s Regel til at bestemme en
Strøms Virkning paa en Magnetpol (se
Elektromagnetisme); Strømlederen flytter sig
i en Retning, der er den modsatte af den, hvori
Strømmen søger at drive Magnetpolen.
K. S. K.

Ampère’s Stativ.

elektrodynamisk Induktion, se
Induktion.

Elektrodynamometer, et Apparat, der er
konstrueret af W. Weber til Maaling af
elektriske Strømmes Styrke ved Hjælp af de
Kræfter, hvormed Strømlederne virker paa
hverandre. Det bestaar af en større fast Rulle af
isoleret Kobbertraad, i hvis Hulning der
svæver en mindre Traadrulle, som er ophængt ved
to fine Metaltraade. Naar en elektrisk Strøm
sendes gennem begge Rullerne, vil der i den
faste Rulles Indre dannes et Magnetfelt, som
paavirker den ophængte Rulle til Drejning, saa
at denne gør et Udslag. Hvis Udslaget aflæses
ved Spejlaflæsning, kalder man Instrumentet
et Spejldynamometer. Elektrodynamometre i
andre Former anvendes til Ampèremetre,
Voltmetre og Wattmetre (se elektriske
Maaleinstrumenter).
Abs. L.

Elektrofor (græsk: »Elektricitetsbærer«) er
Navnet paa et af Volta opfundet Apparat, der
tjener til Frembringelse af Elektricitet ved
Fordeling. Det bestaar af en flad Metalskaal,
Formen, hvori der er indstøbt en Kage af Lak
og Harpiks. Nu bruges ofte en Ebonitplade i
Stedet for Harpikskagen. Paa Kagen sættes et
Skjold af Metal ell. af Træ, beklædt med
Stanniol. En Glas- ell. Ebonitstang er fæstet til
Skjoldet og tjener som isolerende Haandtag.
Fra Formens Bund gaar en Metalstift op
gennem Kagen og ender i Højde med dennes
Overflade. Skal E. bruges, tager man Skjoldet af,
gnider Kagens Overflade med Katteskind,
hvorved den bliver negativ elektrisk, og sætter
Skjoldet ned paa den. En Gnist slaar igennem
Metalstiften over mellem Skjoldet og Formen,
der ved Stiften kommer i ledende Forbindelse
med hinanden. E. danner nu en Kondensator,
hvor den ene Belægning, Skjoldet, har en positiv
Ladning paa sin Underflade, medens den anden,
Formen, indvendig har en negativ Ladning, og
Kagen, der er »polariseret« saaledes, at dens
Overflade er negativ, dens Underflade positiv,
danner det isolerende Mellemlag. Alle
Ladningerne binder hverandre, saa de ikke kan
afledes til Jorden, og Apparatet synes uelektrisk.
Løfter man Skjoldet op, bliver dettes positive
Ladning fri, saa man kan trække en lang Gnist
fra det, medens en lige saa stor negativ
Ladning frigøres paa Formen, hvilket man let kan
iagttage, naar Formen er stillet paa et
isolerende Underlag. Kagen, der er Isolator,
beholder sin elektriske Polarisation væsentlig
uforandret. Er Formen afledet til Jorden, kan
man ved at sætte Skjoldet paa Kagen, løfte det,
trække en Gnist fra det, løfte det o. s. v. faa
en næsten ubegrænset Mængde Gnister fra E.,
uden at man har behøvet at gnide det mere
end een Gang. Ved at løfte Skjoldet udfører
man et Arbejde imod de elektriske Kræfter, der
søger at drage Skjoldets positive Ladning ned
mod Kagens negative, og det er dette Arbejde,
der giver Ladningen paa Skjoldet Spænding.
Ofte udelades Metalstiften; man kan da med to
Fingre bringe Skjoldet og Formen i ledende
Forbindelse med hinanden. Bringes denne
Forbindelse ikke i Stand, vil man finde Skjoldet
uelektrisk, efter at det er løftet op fra Kagen.
Der sker altsaa ingen Overgang af Elektricitet
mellem Kagen og Skjoldet. Naar man lader den
elektriserede Kage staa paa et tørt Sted, dækket
af Skjoldet, kan den holde sin Ladning i lang
Tid. Heraf Navnet E.
K. S. K.

Elektrofor.

Elektroformaskine, se
Influensmaskine.

Elektrografi, en særegen Fremgangsmaade
til galvanisk Ætsning af Zinkplader til Bogtryk,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>