Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektrografi, en særegen Fremgangsmaade til galvanisk Ætsning af Zinkplader til Bogtryk - Elektrohomøopati er en homøopatisk Behandlingsmaade med Medikamenter, der angives at indeholde »elektrisk« helbredende Kraft - Elektroingeniør, saadanne, som har bestaaet Afgangsprøven ved den polytekniske Læreanstalt - Elektrokardiografi er en moderne Metode til at undersøge Hjertets Virksomhed - Elektrokardiogram, se Elektrokardiografi. - Elektrokemi er den Del af den fys. Kemi, der opstaar ved Kombination af Elektricitetslære og Kemi - elektrokemisk Beskyttelse - elektrokemisk Teori, se Elektrokemi og Kemi. - Elektrokemitypi, en Slags Zinkætsning, ved hvilken den første Ætsning sker i et Bad af Kobbervitriol ved Hjælp af den elektriske Strøm - elektrokinetisk Energi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved hvilken Tegningen overføres paa
den kornede Plade med litografisk Tusk og præpareres
med Gummi, Terpentinolie og Fernis for derpaa
at ætses i et Kobbervitriolbad.
E. S-r.
Elektrohomøopati er en homøopatisk
Behandlingsmaade med Medikamenter, der angives
at indeholde »elektrisk« helbredende Kraft.
Metoden er opfundet af Cesare Mattei, en ital.
Sværmer, f. 1809 i Rochetta ved Bologna. Han
havde deltaget i Opstanden i Kirkestaten og var
af Paven ophøjet i Adelsstanden, men ledtes
af Filosoflen Costa ind paa Studiet af
Naturvidenskaberne og Medicinen. Han sluttede sig
til Homøopatien, men følte sig ikke
tilfredsstillet af den Hahnemann’ske Retning, der kun
behandlede Symptomerne paa Sygdommene og
ikke disses Aarsag. Mattei’s Medikamenter er i
egentligste Forstand Arkana, idet deres
Sammensætning hemmeligholdes. Det angives, at
de fremstilles ved en Gæring af Urter, ved
hvilken der skal udvikles »Elektricitet«, men det
har dog vist sig, at et af dem - Antivenereo -
indeholder Kviksølv. Elektriciteten skal
forekomme som rød, hvid, blaa, gul og grøn. I alt
konstruerede Mattei 36 Medikamenter, men kun
12 af disse var nødvendige til at kurere alle
forekommende Sygdomme. Midlerne betegnes
med Bogstaver, til hvilke der er føjet et Tal,
der angiver Fortyndingsgraden (Dilutionen ell.
Potensen), f. Eks. A3. Den elektro-homøopatiske
Behandlingsmaade nød en Tid stor Tillid blandt
Lægfolk, men den har kun haft yderst faa
Tilhængere bl. Lægestanden, da den ikke kan
begrundes videnskabeligt. (Litt.:
»Elektrohomöopath. Heilmethode« [Genf 1877];
»Elektro-homöopath. Arzneiwissenschaft« [Leipzig 1899]; Graf
C. Mattei, »Elektrohomöopath. Arzneischatz«
[Regensburg 1884]. Desuden Tidsskrifterne
»Blätter für E.« [Nürnberg fra 1881] og
»Annalen für E.« [Genf, fra 1887], der opr. var et
Maanedsskrift).
J. S. J.
Elektroingeniør benævnes saadanne, som
har modtaget videnskabelig Undervisning i
Elektroteknik og derefter bestaaet
Afgangsprøven ved den polytekniske Læreanstalt ell.
dermed ligestillede tekn. Højskoler i Udlandet.
R. J. J.
Elektrokardiografi er en moderne Metode
til at undersøge Hjertets Virksomhed. E. har i
de sidste Aar faaet Bet. i den praktiske
Medicin ved Diagnosen af forskellige
Hjertesygdomme. Metoden beror paa, at man lader de
elektriske Forandringer, som foregaar i de
forskellige, muskuløse Afsnit af Hjertet ved
Kontraktionen, indvirke paa et fintmærkende
elektrisk Maaleapparat (Strenggalvanometer).
Maaleapparatets Udslag fotograferes som en Kurve,
og denne Kurve kaldes Elektrokardiogrammet.
- Under enhver Muskelkontraktion foregaar der
elektriske Forandringer i Musklen, idet denne
gennemløbes af en »negativ« elektrisk
Forandring (Potentialnedsættelse) (opdaget af Galvani
1786, nærmere undersøgt af du Bois-Reymond
[Berlin] 1849). Ogsaa Hjertemusklen
gennemløbes af elektriske Forandringer, som er
samtidige med dens rytmiske Kontraktioner
(sikkert iagttaget først af Kölliker og H. Müller,
1856). Disse elektriske Forandringer meddeles
ved hver Hjertekontraktion fra Hjertemusklen
til hele Legemet ved Ledning og gør sig ogsaa
gældende paa Legemets Overflade, f. Eks. paa
Hænder og Fødder (opdaget af A. D. Waller,
1887). Iagttagelserne over disse Forhold var
meget besværlige, da de omtalte elektriske
Forandringer er meget svage og hurtigt forløbende.
Først efter at den hollandske Fysiolog
Einthoven konstruerede et meget fintmærkende og
hurtigt reagerende Galvanometer
(Strenggalvanometret, 1903), ved Hjælp af hvilket det var
let at iagttage og opskrive
Hjertekontraktionernes elektriske Strømme, kunde saadanne
Undersøgelser anstilles i større Omfang;
Galvanometret forbindes som Regel med Hænderne ell.
Hænder og Fødder paa den Person, der skal
undersøges.
L. F.
Elektrokardiogram, se
Elektrokardiografi.
Elektrokemi er den Del af den fys. Kemi,
der opstaar ved Kombination af Elektricitetslære
og Kemi. Fagets Udvikling kan karakteriseres
ved flg. Data. Som Forklaring paa Faraday’s
Opdagelse 1833, at en bestemt
Elektricitetsmængde ved Elektrolyse transporterer
ækvivalente Stofmængder, opstillede Helmholtz 1881
sin elektrokemiske Teori, hvorefter
Elektriciteten er atomistisk bygget, og Ionerne under
Elektrolyse er forbundne med saa mange
elektriske Enhedsladninger, som Valensen angiver.
Paa Basis af Hittorf’s Arbejder over Ionernes
Overføringstal 1853-59 og Kohlrausch’s Lov
om Ionernes af hinanden uafhængige Vandring
opstillede Arrhenius 1887 sin elektrolytiske
Dissociationsteori. Efter denne er Molekylerne i
en Elektrolyt delvis spaltede i positive og negative
Ioner, og hermed var Vejen banet for en stor
Række vigtige fysiske og kemiske Arbejder.
Allerede 1889 kunde Nernst paa Grundlag af
de nævnte Erfaringer forklare den
elektromotoriske Krafts Opstaaen og beregne dens Størrelse.
E. har stor videnskabelig og praktisk Bet.
og har givet væsentlige Bidrag til den moderne
Opfattelse af Materiens Struktur. (Litt:
Lupke-Bose, »Grundzüge der Elektrochemie«
[Berlin 1907] giver en god Oversigt og henviser
til Hovedværkerne).
K. E.
elektrokemisk Beskyttelse. Forbindes Zink
ell. Jern med Kobber ell. et andet mere
elektronegativt Metal, og udsættes det hele for
Fugtighed, vil Zinken ell. Jernet hurtig opløses,
fordi der dannes et galvanisk Element, hvori
Strømmen gaar fra Zink (Jern) gennem Vand
til Kobber. Kobberet er derimod til Dels
beskyttet mod Iltning. Zink i Berøring med Jern
yder Jernet nogen e. B.
(K. S. K.). K. E.
elektrokemisk Teori, se Elektrokemi
og Kemi.
Elektrokemitypi, en Slags Zinkætsning, ved
hvilken den første Ætsning sker i et Bad af
Kobbervitriol ved Hjælp af den elektriske Strøm;
den anden Ætsning foregaar som sædvanlig.
C. E. A.
elektrokinetisk Energi. Naar en elektrisk
Strøm sluttes, faar den p. Gr. a.
Selvinduktionen ikke straks sin fulde Styrke; teoretisk varer
det endog uendelig længe, men den naar ganske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
