Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektromagnetisme - Elektrometeor (gr.) bruges som et Fællesnavn om de Fænomener i Atmosfæren, hvorved Elektriciteten antages at spille en Rolle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
danne et kraftigt magnetisk Felt i dette Rum.
Feltet her er desuden temmelig ensartet, kun
lidt stærkere nær ved Traadvindingerne end i
Rullens Akse, og Magnetkraftlinierne er alle
næsten parallelle med denne. Et Stykke Jern,
der lægges ind i Rullen, bliver til en
Elektromagnet (s. d.), og Rullen selv forholder sig
aldeles som en Magnet. Hænger man den op
(Fig. 3), saa den frit kan dreje sig i en vandret
Plan, vil dens Akse indstille sig i magnetisk
N. og S.; dens Ende a af Rullen, der da vender
mod N., vil frastødes af en Magnets Nordende
og tiltrækkes af dens Sydende o. s. v. To
saadanne Strømspiraler ell. »Solenoïder« virker
paa hinanden som to Magneter. Ogsaa det
magnetiske Felt, saaledes som det afbildes ved
Jernfilspaansfiguren, ligner ganske det, der
frembringes af en cylindrisk Staalmagnet, der har
samme Form og Størrelse som Strømspiralen.
Kun i den Omstændighed, at Feltet kan
forfølges gennem Spiralens Hulrum, viser der sig
en Forskel. - Ophænger man en lille Stang af
blødt Jern under den ene Skaal af en alm.
Vægt, bringer Ligevægt til Veje og fører en
lodret stillet Traadrulle ind under Stangen, saa
dennes nederste Ende hænger lidt ned i Rullen,
vil man se, at Skaalen, der bærer Stangen,
synker, saa snart en elektrisk Strøm ledes
gennem Rullen, og der maa lægges en vis Vægt
paa den modsatte Skaal, for at der atter kan
blive Ligevægt. Strømmen magnetiserer altsaa
Jernet og søger derpaa at trække det ind i
Rullen. Da dette sker med desto større Kraft,
jo stærkere Strømmen er, kan man grunde en
praktisk Maaling af Strømstyrken paa dette
Forhold. En Strøms Virkning paa en Magnetpol
kan findes ved Hjælp af den saakaldte
Biot-Savart’ske Lov, der siger, at et
Strømelement (et meget kort, retlinet Stykke af
Strømlederen) virker paa en Magnetpol med en Kraft,
der forholder sig ligefrem som Strømelementets
Længde, ligefrem som Strømstyrken og
omvendt som Kvadratet paa Afstanden mellem
Strømelementet og Magnetpolen. Staar
Forbindelseslinien ikke vinkelret paa Strømelementet,
maa man desuden multiplicere med Sinus af
Vinklen mellem disse to Linier; der er altsaa
ingen Virkning, naar Strømmen løber lige hen
imod Magnetpolen ell. bort fra den. Kraften
staar vinkelret paa den Plan, der gaar gennem
Magnetpolen og Strømelementet, og dens
Retning findes ved Holten’s Regel. Den samme
Regel finder Anvendelse paa Elektromagneten;
kredser Strømmene om dens Polflader, sete
ovenfra, som Fig. 4 viser, angiver denne Regel
Polernes Art. Lægger man en Jernstang ind i
Magnetiseringsspiralen (Fig. 2), og gaar
Strømmen i den forreste Del af Vindingerne nedenfra
opad, faar Stangen Nordpol til venstre, Sydpol
til højre. Ampère viste, at en Magnets
Virkninger alle kan beregnes ud fra den Antagelse,
at Jernets Molekyler indeholder smaa elektriske
Strømkredse, der ordnes ved Magnetiseringen.
Omvendt kan man ogsaa finde alle de
magnetiske Virkninger af en sluttet elektrisk Strøm
ved at tænke sig denne erstattet med en tynd
magnetisk Plade, hvis Rand falder sammen
med Strømlederen, og som har
Nordmagnetisme paa sin ene Flade, Sydmagnetisme paa
den anden.
K. S. K.
 |
| Fig. 1. |
|
| Fig. 2. Magnetiseringsspiral. |
|
| Fig. 3. |
|
| Fig. 4. Strømretning om Polerne. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
