Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elisabeth, den hellige, Landgrevinde af Thüringen, (1207-1231) - Elisabeth, Grevinde af Holsten, 1361 af Brødre trolovet med Magnus Smek's Søn Haakon - Elisabeth, Hertuginde af Slesvig, (o.1400) - Elisabeth, Dronning af England (1558-1603), (1533-1603)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Elisabeth, den hellige, Landgrevinde
af Thüringen, f. 1207 i Pressburg, d. 1231 i
Marburg. E. var Datter af Korsfareren Kong
Andreas II af Ungarn og hans Dronning Gertrud,
som tilhørte det grevelige Hus Andechs-Meran,
bl. hvis Medlemmer der fandtes Helgene. I sit
4. Aar blev hun trolovet med en Søn af
Landgrev Hermann I af Thüringen og bragt til
Wartburg ved Eisenach for at opdrages. E. kunde
ikke føle sig hjemme ved Hoffet paa Wartburg,
hvor Datidens Skønaander samledes, og Sang og
Spil og skønne Kvinder stod højest i Kurs; de
hellige Kvinder i hendes Slægt var hendes
Idealer, og skønt hun var i Besiddelse af en god
Del Livslyst, var Grunddraget i hendes Natur
den dybeste og inderligste Alvor, som
udvikledes end mere, efter at hendes Moder var
blevet myrdet 1213. Hendes Trolovede, Hermann,
døde, men hans yngre Broder, Ludvig, traadte
ind i hans Rettigheder, og han forstod hende.
Da han blev Landgreve 1217, ændredes Livet ved
Hoffet; Messer i St f. Minnesang,
Passionsskuespil for Turneringer; Walther von der
Vogelweide spottede, men E. glædede sig, og efter at
Ægteskabet var blevet fuldbyrdet 1221, hvilede
Klosterstilhed over Wartburg. Ægtefællerne
elskede hinanden inderlig, og E. søgte i alt at
være en udmærket Hustru, samtidig med at hun
tog sig af alle, der led Nød, men tit droges hun
af Længsel mod den absolutte Forsagelse,
tigget Brød syntes hende en Lækkerbisken og at
udsuge Bylder det mest tiltrækkende Arbejde.
Denne Længsel fik mere og mere Overhaand;
hun hørte om Frants fra Assisi, og han blev
hendes Helt. Hendes Mand var hyppig
fraværende, og hun trængte til en, der helt kunde
lede hende, saa hun i alt kunde øve sig i
Lydighed; hun fandt en saadan i Conrad fra
Marburg, den senere Storinkvisitor i Tyskland.
Efter at hendes Mand var død 1227 paa Vejen til
det hellige Land, fødte hun, endnu ikke 20 Aar
gl, sit 3. Barn, og nu besluttede hun at hengive
sig til absolut Forsagelse. Med sine 3 Børn
flakkede hun om fra Sted til Sted, indtil hun 1229
slog sig ned i Marburg som Tertiar i
Franciskanerordenen. Hun lod sig nu helt lede af
Conrad, som sang Miserere, medens en Munk
piskede hendes Ryg til Blods. Alt, hvortil
hendes Hjerte var knyttet, rev hun ud, sine Børn
sendte hun bort og bad Gud om at udrive
hendes Kærlighed til dem. 1235, 4 Aar efter hendes
Død, blev hun helligdømt og Grundstenen lagt
til den herlige E.-Kirke i Marburg, der
omsluttede hendes Ben lige til Reformationen.
Hendes Liv er smykket med de yndefuldeste
Legender. (Litt.: Sybel, »Historische
Zeitschrift« 1861 og 1892, hvor øvrige
Litteraturangivelser findes).
L. M.
Elisabeth, Grevinde af Holsten, en Datter af
Grev Gerhard den Store, blev 1361 af sine
Brødre trolovet med Magnus Smek’s Søn
Haakon, efter at denne havde brudt sin tidligere
Trolovelse med Valdemar Atterdag’s Datter
Margrete p. Gr. a. Valdemar’s Erobring af Visby.
Aaret efter fejredes Brylluppet paa Slottet i Plöen,
hvorved en tysk Ridder repræsenterede
Haakon, og derefter gav E. sig paa Vej til Sverige.
Det Skib, der overførte hende, strandede
imidlertid paa dansk Grund, og her holdtes hun
tilbage som Fange, medens Valdemar ved
skyndsomme Underhandlinger fik den tidligere
Forbindelse mellem sin Datter og Haakon knyttet
igen. Først efter at Brylluppet mellem disse var
sluttet Apr. 1363, løslodes E., endda mod høje
Løsepenge, og trak sig tilbage i et Kloster.
Kr. E.
Elisabeth, Hertuginde af Slesvig, var en
Datter af Hertug Magnus af Braunschweig-Lüneburg
og ægtede Grev Gerhard VI af Holsten, som
siden 1386 tillige var dansk Hertug i
Sønderjylland. Da denne faldt paa et Tog mod
Ditmarskerne (1404), kom E. i en yderst vanskelig
Stilling midt mellem sin Svoger, Biskop Henrik,
der fortrængte hende fra Formynderstyrelsen i
Holsten, og Dronning Margrete, der støttede
hende mod Henrik, men nyttede Lejligheden til
at skaffe sig stedse fl. af de slesvigske Borge i
Hænde. Til sidst maatte E. bryde med Margrete,
medens hun udsonede sig med Henrik, der nu
blev den ivrigste Forsvarer for sine
Brodersønners Rettigheder til Hertugdømmet. E.’s
Dødsaar vides ikke.
Kr. E.
Elisabeth, Dronning af England (1558-1603),
Datter af Henrik VIII og Anna Boleyn, f. 7.
Septbr 1533, d. 24. Marts 1603. Moderen
henrettedes, da E. næppe var 3 Aar gl, og først
efter at Henrik havde ægtet Katharina
Parr forbedredes hendes ublide Kaar,
og hun fik en standsmæssig Opdragelse hos
Stifmoderen, der nærede megen Ømhed
for hende. Tidlig viste hun sig som sin
Faders og sin Tids ægte Barn,
idet hun 14 Aar gl indlod sig i en
Kærlighedsforbindelse med Thomas Seymour, der efter
Kongens Død havde ægtet Katharine Parr. Hans
egen Broder, Protektoren Lord Somerset, lod
ham imidlertid henrette (1549), og E. tilbragte
nu Resten af Edvard VI’s Regering med litterære
Sysler. Under Marie den Blodige (1553-58) var
hendes Stilling meget pinlig, thi Søsteren saa i
hende en farlig Rival, da hun var anerkendt
som arveberettiget. Allerede Jan. 1554 rejste
Thomas Wyatt en Opstand til Gunst for hende,
og da hun vægrede sig ved at forlade sit
befæstede Landsted Hatfield, kastedes hun i
Tower, hvor hendes Liv svævede i alvorlig Fare.
Marie lod sig dog nøje med at forvise hende til
Slottet Woodstock, hvor hun levede et Aars Tid,
indtil Filip II skaffede hende Tilgivelse. Flere
Gange senere blev hun imidlertid paa ny forvist
ell. fængslet, og Dronningen søgte at forandre
Arvefølgen, hvad der dog strandede paa
Parlamentets Vægring. Da Marie døde 17. Novbr
1558, besteg E. Tronen uden Modstand, tilmed
 |
| Dronning Elisabeth. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
