Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elisabeth (Isabella), Christian II's Dronning, (1501-1526) - Elisabeth af Valois, sp. Dronning (1545-68) - Elisabeth Augusta, (1623-1677), Datter af Christian IV og Kirstine Munk - Elisabeth Charlotte (»Liselotte«), Hertuginde af Orléans, (1652-1722) - Elisabeth Christine, preussisk Dronning (1715-97) - Elisabeth Farnese, Dronning af Spanien (1692-1766)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvile i Skt Petri Klosterkirke ved Gent; men
1883 førtes paa privat Foranstaltning hendes
og hendes Søn Hans’ Ben til Skt Knuds Kirke
i Odense, hvor Christian II’s Grav nu findes.
(Litt.: Altmeyer, Isabelle d’Autriche et
Christiern II [Bryssel 1842]; Kalkar,
»Livsbilleder af Guds Riges Hist.« [1856, S. 29 ff.];
Allen, De rebus Christ. II exulis; Samme,
»De tre nord. Rigers Hist.« II-V; Sick,
»Bidrag til Christian II’s Hist. i Landflygtigheden«;
Yssel de Schepper, »Lotgevallen van
Christian II en Isabella van Oostenrijk« [Zwolle
1870]; Victor van der Haeghen,
Exhumation des cendres d’Isabelle d’Autriche
[Gand 1886]; G. Jørgensen, »Dronning E.
af Danmark« [Kbhvn 1901]; E. Jørgensen og
J. Skovgaard, »Danske Dronninger« [Kbhvn
1910]).
(A. H-e.). L. K.
Elisabeth af Valois [-va’lwa], sp.
Dronning (1545-68), Datter af Kong Henrik II af
Frankrig og Katharina af Medici; blev i sin spæde
Barndom forlovet med den sp. Kronprins Don
Carlos, men blev 1559 iflg. Overenskomsten i
Cateau-Cambrésis s. A. gift med hans Fader Filip
II, efter at hans anden Hustru Marie den
Blodige var død 1558. E. fødte Kong Filip to Døtre.
Hun døde i Barselseng. Traditionen om, at der
skulde have eksisteret et Kærlighedsforhold
mellem E. og hendes Stedsøn, som det er skildret
af Schiller i »Don Carlos«, savner ethvert hist.
Grundlag; den synes bl. a. at bygge paa Rygter
og Smædeskrifter inspireret af Katharina af
Medici ell. Protestanterne. Filip II viste E.
Hensyn og Venlighed og tillod hende endog at
beskæftige sig med politiske Forhold, saaledes
som det fremgaar af hendes bevarede
Korrespondance, der i øvrigt ogsaa viser, i hvor høj
Grad hun havde ladet sig paavirke af sin Mands
Ufordragelighed. (Litt.: Du Prat, E. de
V. [1859]; de Ruble, Le traité de
Cateau-Cambrésis [1889]).
L. K.
Elisabeth Augusta, f. 28. Decbr 1623, d.
9. Aug. 1677, var Datter af Christian IV og
Kirstine Munk. 1639 ægtede hun Adelsmanden Hans
Lindenov (d. 1659), men dette Ægteskab blev
meget ulykkeligt. De var begge raa og
usympatetiske Personer og slette Husholdere. Efter
Moderens Død 1658 arvede E. A. Herregaardene
Boller og Rosenvold, men maatte snart sælge
dem formedelst Gæld. Fra 1664 gav Kongen
hende en Pension paa 100 Daler om Maaneden,
ligesom hari ogsaa fl. Gange klarede betydelige
Gældsposter for hende, men hun vedblev dog at
være i en permanent Pengeforlegenhed lige til
sin Død.
L. L.
Elisabeth Charlotte (»Liselotte«),
Hertuginde af Orléans, f. i Heidelberg 27. Maj 1652,
d. i St Cloud 8. Decbr 1722, var Datter af
Kurfyrst Karl Ludwig af Pfalz og ægtede 1671
Hertug Philippe af Orléans, Ludvig XIV’s Broder.
De tyske Breve, som hun c. 50 Aar igennem
skrev til Slægt og Venner i Hjemlandet, og hvoraf
i alt Fald henved 3000 er bevarede, har høj
Værdi p. Gr. a. deres fyldige og fængslende
Efterretninger om fr. Hofliv i Storhedstiden og
deres Djærvhed, Lune og subjektive
Sandfærdighed. Brevskriverinden føler sig aldrig ret til
Pas, siden hun er rykket bort fra sit elskede
Tyskland. Hendes Mand forsømte hende;
Kongen, som hun dog agtede højt, bedrøvede hende
ved at lade Pfalz ødelægge og bringe Ægteskab
i Stand mellem sin Siegfreddatter og hendes
eneste Søn, Philippe, og denne (den senere
»Regent«) udviklede sig langtfra, som hun havde
ønsket. Sine Omgivelser, især sin Mands
Yndlinger og Mme de Maintenon, og fr. Levesæt i
stort og smaat kritiserer hun ubarmhjertigt
og ikke sjælden uretfærdigt; tiltalende er
hendes Evne til trods alt at leve sit i mange
Maader forfejlede Liv med Godsindethed og
Værdighed. - »Liselotte«’s Yndest er stadig vokset i
Tyskland i det sidste Aarh., alt som
Nationalfølelsen og Modsætningen til Frankrig
udviklede sig. Hendes Breve til hendes Søskende er
udg. af W. L. Holland (6 Bd, Stuttgart og
Tübingen 1867-81), Brevene til Fasteren,
Hertuginde Sophie af Braunschweig-Lüneburg, af E.
Bodemann (2 Bd, Hannover 1891), andre Breve af
Bodemann (Hannover 1895), Hellmann
(Tübingen 1903) o. fl. Af de mange Udvalg er
Künzel’s (»Die Briefe der Liselotte« [Leipzig 1911])
det lettest tilgængelige. (Litt.: Barine,
Madame, Mère du Régent [Paris 1909]).
P. L. M.
Elisabeth Christine, preussisk Dronning
(1715-97), Datter af Hertug Ferdinand Albrecht
af Braunschweig-Bevern, blev efter Kong
Frederik Vilhelm I’s Ønske 1733 gift med hans
ældste Søn Kronprins Frederik (II). Hun var,
skrev Fred. Vilhelm til sin Søn, »modeste und
eingezogen . . . . . . nit hässlich, auch nit
schön . . Sie ist ein gottesfürchtiges Mensch«.
Da Kronprinsen saa hende, erklærede han: »Jeg
nærer ingen Uvillie mod hende; hun har et
godt Hjerte; jeg ønsker hende intet ondt, men
jeg vil aldrig kunne elske hende«. Han ægtede
hende som Galanthomme og behandlede hende
stedse med største Respekt og Hensyn. Før
Tronbestigelsen boede Parret paa Slottet
Rheimsberg, efter boede hun alene paa Schönhausen
ved Berlin, hvor Frederik II aldrig besøgte
hende; kun ved højtidelige Lejligheder kom
hun til Berlin. Hun var en stille, beskeden og
strengt religiøs Dame og søgte Trøst for sit
ulykkelige Ægteskab i Læsning af
Opbyggelsesskrifter. Hun oversatte desuden nogle af disse
paa Fransk og skrev et selvstændigt Værk:
»Gedanken und Betrachtungen z. neuem Jahre«
(1777), m. m., i alt 14 Arbejder, af hvilke man
senere ikke fandt eet i hendes Mands
Bibliotek. Over for Frederik II nærede hun den
varmeste Hengivenhed og Beundring. (Litt.:
Preuss, »Friedrich der Grosse mit seinen
Verwandten u. Freunden« [Berlin 1838]; von
Hahnke, »E. C. Königin v. Preussen« [Berlin
1848]; Ziethe, »E. C., Gemalin Friedrichs d.
G. Ein christliches Lebensbild« [Berlin 1866]).
L. K.
Elisabeth Farnese, Dronning af Spanien
(1692-1766), Datter af Hertug Odoardo II
af Parma, gift 1714 med Kong Filip V af
Spanien, efter dennes første Hustrus Død, paa
Foranledning af Prinsesse Orsini, hvem
Alberoni havde overbevist om, at hun vilde blive
et Redskab for deres Politik. E. F. fik imidlertid
fuldstændig Kongen i sin Magt, bortviste straks
Prinsessen og regerede derpaa ved Hjælp af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
