Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 105 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elisabeth, Philippine Marie Helene af Frankrig, (1764-1794) - Elisabeth, Kejserinde af Østerrig, Dronning af Ungarn, (1837-1898) - Elisabeth, Kurfyrstinde af Brandenburg, (1485-1555) - Elisabeth (Isabella), Christian II's Dronning, (1501-1526)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det henrettede Kongepars Datter. En Tid lang
syntes det, at Terroristerne havde glemt hende;
men Maj 1794 blev hun paa Rekvisition af den
offentlige Anklager, Fouquier-Tinville,
fremstillet for Revolutionstribunalet, dømt til Døden og
næste Dag guillotineret sammen med 24 andre.
(Litt.: d’Armaillé, Mme. E. [Paris 1886];
Maxwell-Scott, Madame E. de France
[London 1908]).
(F. J. M.). P. L. M.

Elisabeth, Kejserinde af Østerrig, Dronning
af Ungarn, f. 24. Decbr 1837, myrdet 10. Septbr
1898, Datter af Hertug Maximilian Josef af
Bayern. 1854 blev E. gift med Kejser Frants
Josef I af Østerrig, med hvem hun fik
to Døtre, Gisela, gift med Prins Leopold
af Bayern, og Marie Valeria, gift med
Ærkehertug Frants Salvator, og en Søn, Rudolf. E.,
der udmærkede sig ved Skønhed og Aand, var livlig
interesseret for Naturvidenskab og Litteratur; hendes
Yndlingsdigter var Heine (et Mindesmærke for
Heine af den danske Billedhugger Hasselriis findes
paa hendes Slot paa Korfu). For Ungarn og
Ungarerne nærede hun den største Kærlighed, og
hun har uden Tvivl bidraget til Oprettelsen og
Vedligeholdelsen af et venligt Forhold mellem
dette Land og Østerrig. Paa talrige
Udenlandsrejser søgte hun Hjælp mod en dyb Melankoli,
der særlig havde grebet hende efter Sønnens,
Kronprins Rudolf’s tragiske Død (1889). Hun
blev myrdet i Genève af den ital. Anarkist
Luccheni. En E.-Orden for Kvinder blev
oprettet til hendes Minde 17. Septbr 1898. (Litt.:
E. Friedmann u. Paves, »Kaiserin E.«
[Berlin 1898]; Clara Tschudi, »Keiserinde
E.« [Kbhvn 1900]).
L. K.

Kejserinde Elisabeth.

Elisabeth, Kurfyrstinde af Brandenburg,
Datter af Kong Hans og Christine af Sachsen, f. i
Nyborg 1485, d. 11. Juni 1555. E. blev 5. Febr
1500 tilsagt den da 16-aarige Joachim I af
Brandenburg. Brylluppet fandt dog først Sted 10. Apr.
1506 i Stendal i Brandenburg, hvortil Bruden
førtes af sin Farbroder, Hertug Frederik af
Gottorp (senere Frederik I), der samme Dag
ægtede Kurfyrstens Søster Anna. I Beg. synes
det ægteskabelige Samliv at have været
lykkeligt; Kurfyrsten var en begavet, for sin Tid i fl.
Retninger oplyst og lærd Fyrste og dygtig
Regent, men heftig og stivsindet. Forholdet til
Familien i Danmark var i en lang Aarrække
meget venskabeligt; men da Christian II, for
hvem Søsteren altid viste en rørende
Hengivenhed, var fordrevet, begyndte Sorgerne. Da hun
i Følge med sin Broder 1523 i Sachsen hørte en
Prædiken af Luther, blev hun saa stærkt grebet
heraf, at hun med Liv og Sjæl sluttede sig til
dennes Lære. Herved fremkaldtes et Brud med
hendes ivrig kat. Ægtefælle, der desuden
frastødte hende ved sit Levned med Friller og ved
sin Hengivenhed for Astrologi, som hun
betragtede som Trolddom. Imod sin Mands Villie solgte
hun sine Klenodier for at kunne hjælpe den
landflygtige Broder, og da Kurfyrsten i sin heftige
Vrede endogsaa fl. Gange truede hende med
Død ell. Indemuring, hvis hun nød Nadveren
paa luthersk Vis, flygtede hun Marts 1528 med
Broderen Christian’s Hjælp fra Mand og Børn,
hvorpaa der af hendes Morbroder, Kurfyrst
Johan af Sachsen, blev anvist hende Ophold paa
Slottet Lichtenberg ved Wittenberg. Alle
Forsøg paa Udsoning strandede paa hendes
Standhaftighed i Trossagen. Selv efter hendes Mands
Død (1535) forblev hun boende paa Lichtenberg,
i Nærheden af Luther. Først 1545 tog hun
Ophold paa sit Enkesæde i Spandau, og her døde
den haardt prøvede Kvinde i sit 70. Aar. (Litt.:
Allen, »E., Prinsesse af Danmark« i »Dansk
Maanedsskrift« III [1856]; »Allgemeine deutsche
Biographie« VI]).
(A. H-e.). L. K.

Elisabeth (Isabella), Christian II’s
Dronning, Datter af Kejser Maximilian’s Søn,
Ærkehertug Filip af Østerrig, Konge af Kastilien, og
Ferdinand den Katolske’s Datter Johanne, f. i
Bryssel 18. Juli 1501, d. 19. Jan. 1526. Efter
Faderens tidlige Død (1506) og under Moderens
Vanvid blev E. opdraget af sin Faster,
Regentinde Margrete i Nederlandene. 11. Juni 1514
blev hun i Bryssel ved Prokuration viet til Hr.
Mogens Gjøe paa Christian II’s Vegne, men først Aaret
efter af en dansk Flaade hentet til Danmark,
hvor hendes Bryllup og Kroning 12. August
1515 fejredes med en næsten uhørt Pragt, som
det passede sig for en Prinsesse af Europas
mægtigste og rigeste Fyrstehus. At Kongen ikke
afbrød sin Forbindelse med Dyveke, medførte
forsk. Bryderier, men for øvrigt vandt den unge
Dronning snart sin Ægtefælles Tillid og Agtelse
og sit Folks Kærlighed. Stor Troskab og rørende
Opofrelse viste hun sin strenge Ægtefælle under
dennes Landflygtighed. Ligesom Kongen
sluttede hun sig under et Ophold i Tyskland til
Luther’s Lære, hvorved hun fremkaldte stor
Forbitrelse hos en Del af sin Slægt. Senere
anvistes der hende ligesom Kongen Ophold i Lier
i Brabant, hvor hun med ham delte alle
Landflygtighedens Trængsler; men hendes svage
Konstitution var nedbrudt, og allerede 1526 endte
den fromme 25-aarige Kvinde sine Lidelser paa
Slottet Zwijnaerde ved Gent. Hun stedtes til

Dronning Elisabeth.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>