- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
113

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ellery, Robert Lewis John, eng. Astronom, (1827-1908) - elleskudt, ellevild, se Elverfolk. - Ellesmere, By i det vestlige England, Shropshire, ligger smukt ved den lille Sø E. og ved E.-Kanalen - Ellesmere, Francis Egerton, Jarl (1800-57) - Ellesmereland, hele den store Polarø, der ligger NV. f. Grønland, hvorfra den er skilt ved Smith's Sound - Elleveprøve tjener til at undersøge, om en Multiplikation af to Tal er udført rigtig - Elleøre, lille Ø i Roskilde Fjord 2 Sm. N. f. Roskilde. - Ellice, Edward, eng. Politiker (1781-1863) - Ellice-Øerne ell. Lagune-Øerne, en Gruppe af Koraløer i det store Ocean N. f. Fidji-Øerne - Ellichpur, By i de indobritiske Centralprovinser, ligger ved Parna, et af Tapti-Flodens Tilløb - Ellide, Frithiofs Skib og allerede tidligere kendt som digterisk ell. sagnhistorisk Skibsnavn. - Elling, Catharinus, norsk Komponist, (1858- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som Direktør og Government astronomer to the
colony of Victoria
til 1895, og det blev udstyret
med fl. moderne Instrumenter. Resultaterne af
sin astronomiske Virksomhed har E. nedlagt i
Astronomical observations made at Melbourne
Observators 1861-84
, I-VII (1866-88). De
meteor. og magnetiske Iagttagelser har E.
samlet i Results of observations in meteorology,
terrestrial magnetism
etc. Foruden disse
Publikationer har E. offentliggjort talrige Afh. i R.
Society of Victoria
og R. Astr. Society of
London
. 1857-70 ledede E. de geodætiske Arbejder
i Victoria og bestemte telegrafisk
Længdeforskellen mellem Adelaide og Melbourne samt
Melbourne og Sidney.
J. Fr. S.

elleskudt, ellevild, se Elverfolk.

Ellesmere [’e£zmiə], By i det vestlige
England, Shropshire, ligger smukt ved den lille
Sø E. og ved E.-Kanalen, der, 97 km lang,
forbinder Severn med Mersey, har (1911) 1946
Indb. og driver Handel med
Agerbrugsprodukter.
G. Ht.

Ellesmere [’e£zmiə], Francis Egerton,
Jarl
(1800-57), var anden Søn af Hertugen af
Sutherland og hed opr. Lord Leweson Gower.
Han blev 1822 valgt til Underhuset, blev 1827
Skatkammerlord under Canning, derefter
Understatssekretær for Kolonierne. 1828-30
Oversekretær for Irland og endelig i 3 Maaneder
Statssekretær for Krigsvæsenet indtil det
konservative Ministeriums Afgang Novbr 1830. P.
Gr. a. sin Modstand imod Valgreformen blev
han fortrængt fra Underhuset 1831; men
valgtes paa ny 1835 og fjernede sig efterhaanden
fra den strengt konservative Retning, idet han
særlig understøttede R. Peel’s
Frihandelsreformer. 1833 arvede han Stamhuset Bridgewater
og antog herefter Navnet Egerton, indtil han
1846 ophøjedes til Peer som Jarl E. Han gjorde
omfattende geogr. Forskninger og var 1834-54
en flittig Medarbejder af Quarterly Review samt
skrev 1848 en Guide to northern archæology og
1852 Wellington’s Levned. Endvidere overs. han
fl. Digterværker: Goethe’s »Faust«, Schiller’s
»Wallensteins Lager«, V. Hugo’s »Hernani«, o.
a., samt skrev selv et Par Digtsamlinger.
1847-50 lod han opføre det prægtige Bridgewater
House
i London, hvor hans ypperlige, for
største Delen arvede, Malerisamling findes.
E. E.

Ellesmereland [’e£zmiəländ] bruges nu alm.
som Betegnelse for hele den store Polarø, der
ligger NV. f. Grønland, hvorfra den er skilt ved
Smith’s Sound og dettes nordlige Fortsættelse.
Opr. gjaldt Navnet E. kun en Del af Østkysten.
H. P. S.

Elleveprøve tjener til at undersøge, om en
Multiplikation af to Tal er udført rigtig. Er
Tallene f. Eks. 55819 og 79236, giver de ved
Division med 11 Resterne 5 og 3, idet 55819 =
11 . 5074 + 5 og 79236 = 11 . 7203 + 3. Deres
Produkt er (11 . 5074 + 5) (11 . 7203 + 3) =
112 . 5074 . 7203 + 11 . 5074 . 3 + 11 . 7203 . 5 +
3 . 5; da de tre første Addender er delelige med
11, maa Produktet ved Division med 11 give
samme Rest som den sidste Addend, altsaa som
Produktet af Faktorernes Rester. E. bestaar i,
at man prøver, om det fundne Produkt
opfylder denne Betingelse; er det Tilfældet, er der
i alt Fald en stor Sandsynlighed for, at
Regningen er udført rigtig. E. lettes betydelig ved
den Sætning, at et Tal giver samme Rest ved
Division med 11, som det Tal, der faas ved fra
Summen af Enernes, Hundredernes,
Titusindernes . . . Cifre at trække Summen af Tiernes,
Tusindernes . . . Cifre. F. Eks. giver 55819 og
79236 samme Rester ved Division med 11 som
9 + 8 + 5 - 1 - 5 = 16 og 6 + 2 + 7 - 3
- 9 = 3 ɔ: Resterne 5 og 3, og Produktet skal
da give samme Rest som 3. 5, altsaa 4.
Chr. C.

Elleøre, lille Ø i Roskilde Fjord 2 Sm. N. f.
Roskilde.
G. F. H.

Ellice [’e£is], Edward, eng. Politiker (1781
-1863), blev 1800 ligesom sin Fader Købmand i
London og drev store Forretninger paa
Kanada og Nordamerika, samt medvirkede
væsentlig til, at de forsk. kanadiske Handelsselskaber
1821 sammenknyttedes i det ny
Hudson-Bugt-Selskab. E. havde 1809 ægtet en Søster til Jarl
Charles Grey og valgtes 1818-26 samt paa ny
1830 til Underhuset, hvor han beholdt sit Sæde
indtil sin Død. Han blev Novbr 1830
Skatkammersekretær i sin Svogers Ministerium og
dermed det liberale Partis »Indpisker« i
Underhuset indtil Aug. 1832 og senere Statssekretær
for Krigsvæsenet Apr. 1833-Decbr 1834. E.
ledede med stor Dygtighed Partiets Valgkamp
1831 (opkøbte bl. a. fl. rotten boroughs) og tog
n. A. vigtig Del i Valgreformens Gennemførelse.
Han var 1836 Stifter af Reformklubben og blev
dens første Formand, og skønt han ikke senere
indtog nogen Ministerpost, øvede han dog stor
Indflydelse i sit Parti. Endnu 1855 fik han Sæde
i den af Rocbuck fremkaldte Kommission til
at undersøge Krigsførelsen paa Krim.
E. E.

Ellice-Øerne [’e£is] ell. Lagune-Øerne,
en Gruppe af Koraløer i det store Ocean N. f.
Fidji-Øerne, under hvis Guvernør de staar. 37
km2 med c. 2000 kristne, polynesiske Indb.
Øgruppen opdagedes 1819 af Amerikaneren
Peyster.
M. V.

Ellichpur [e£it∫’pu.ə], By i de indobritiske
Centralprovinser, ligger ved Parna, et af
Tapti-Flodens Tilløb, ved Sydfoden af
Gavalgarh-Bjergene, har c. 25000 Indb. og vigtig
Bomuldshandel og et mægtigt, 400 Aar gammelt Gravmæle
for Dalla Rahman. I Nærheden Byen
Adschanta med berømte Klippebygninger.
M. V.

Ellide, Frithjof’s Skib og allerede tidligere
kendt som digterisk ell. sagnhistorisk
Skibsnavn.
A. O.

Elling, Catharinus, norsk Komponist, f.
i Kria 13. Septbr 1858. Efter at han 1874 var
blevet Student, begyndte han for Alvor at
beskæftige sig med Musikken og besøgte i dette
Øjemed Leipzig 1877. Af Trang til en rigere
almen Uddannelse studerede han saa Filologi, tog
Embedseksamen 1883 og var nogen Tid Lærer.
Under alt dette var han ivrig beskæftiget med
musikalske Studier, komponerede flittig, var
Musikkritiker i »Ny ill. Tidende« et Par Aar
(1880 ff.), fik endelig 1886 Statens store
Stipendium og rejste til Berlin, hvor han var bosat i
fl. Aar. - E. er særlig Lyriker, og i hans henved
200 Sange, hvoraf omtr. Trediedelen er trykt,
findes fortræffelige Ting; hans Kunst er altid
nobel, naturlig og fri for Effektjageri. Foruden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free