Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elling, Catharinus, norsk Komponist, (1858- ) - Ellinger, Heinrich Oscar Günther, dansk Fysiker og Politiker, (1857- ) - Ellinggaard i Onsø Herred, Smaalenenes Amt, er en af Norges ældste adelige Sædegaarde - Elliot, Celeste, eng. Danserinde og Skuespillerinde, (1814-1882) - Elliot, Charles Loring, amer. Portrætmaler, (1812-1868) - Elliot, Charles, Sir, eng. Admiral, (1801-1875)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sange har han udg. fl. Sager for Klaver alene
og for Klaver og Violin, Mandskor, Damekor,
Nutidsoratoriet »Den forlorne Søn« samt »Kong
Inge og Gregorius Dagsøn«. Af større Arbejder
foreligger i Manuskript en Trio for Klaver,
Violin og Violoncel, en Sonate for Klaver og Violin
samt en Symfoni for Orkester. E. har desuden
skrevet Operaen »Kosakkerne«, der med smukt
kunstnerisk Resultat opførtes fl. Gange paa
Eldorado-Teatret i Kria. E. har i de senere Aar
med Statsbidrag samlet og bearbejdet en
Mængde norske Folkemelodier, hvoraf en Række af
kirkelig Art, skrevet en Afh. om »Vore
Kjæmpeviser«, optaget i Det norske Videnskapsselskaps
Skrifter, og har desuden været Lærer i Teori
og Komposition ved Lindeman’s
Musikkonservatorium i Kria.
I. H.
Ellinger, Heinrich Oscar Günther,
dansk Fysiker og Politiker, f. i Kbhvn 30. Decbr
1857. E. tog 1879 1. Del af Ingeniøreksamen
og fik 1880 Accessit for Univ.’s Prisopgave i
Fysik. Han blev Student 1881, vandt 1882 Univ.’s
Guldmedaille og tog 1883 Magisterkonferens i
Fysik. 1883-91 var han Lærer ved
Søofficersskolen, 1884-86 ved Metropolitanskolen, og 1886
overtog han en Del af Forelæsningerne i Fysik
ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole,
hvor han blev fast ansat 1887 og 1895 Prof.
Efter sine Kollegers Indstilling blev han 1916
Direktør for Højskolen.
Som Politiker sluttede han sig til Højre,
medvirkede til dets Organisation i Hovedstaden og
deltog i Agitationen omkr. i Landet. 1898 valgtes
han til Folketingsmand i Frederiksberg 1. Kreds
mod Kommandør S. Bojesen, der 3 Aar tidligere
havde fortrængt Bahnson; han maatte dog vige
1901 for Joh. Ottosen, men sejrede paa ny 1903
og ved de senere Valg med stort og stigende
Overtal. I disse Valgkampe og senere paa Tinge
viste han sig som en vittig og slagfærdig Taler
med stor politisk Indsigt. Han vandt hurtig
Indflydelse i sit Parti, blev 1901 Medlem af
Højres Forretningsudvalg og var 1908-15 dette
Udvalgs Formand. E. har gjort et dygtigt
Arbejde ved fl. Loves Behandling, særlig Love af
teknisk Art og Retsreformen. Ogsaa Spørgsmaal
om Arbejdernes Forsikring har han omfattet
med Interesse. 1915, da Forfatningskampen var
tilspidset, men Verdenskrigen samtidig
fremkaldte Ønsker om indre Ro, optog E. sammen
med et Par andre Højremænd de
Forhandlinger med 3 Medlemmer af Zahle’s radikale
Ministerium, der førte til Grundloven af 5. Juni
1915. Ved den med Grundloven forbundne
Valglov blev Systemet med Tillægsmandater -
foruden de ved Kredsvalg valgte Folketingsmænd
- for første Gang indført i et Lands Forfatning,
og man naaede derved frem mod en
forholdsmæssig Repræsentation for de forsk. Partier,
hvilket E. i fl. Aar ihærdig havde arbejdet for.
Foruden nogle Arbejder i forsk. Tidsskrifter
og Blade har E. udg.: »Lærebog i Magnetisme
og Elektricitet« (1887), »Lærebog i Fysik« (1887,
8. Udg. 1913), »Lærebog i Varme« (1888),
»Lærebog i mek. Fysik« (1891), »Lærebog om Lyset«
(1895), »Fysik for Mellemskolen« (1904), »Fysik
for Realklassen« (1907) og »Forelæsninger over
Meteorologi« (1892), der alle er udkomne i 2
ell. fl. Udg. Desuden det populære Skrift
»Naturen og dens Kræfter« (1898). Siden 1897 er E.
Formand for »Arbejderforeningen af 1860« og
siden 1902 for »Cæcilia-Foreningen«.
K. S. K.
Ellinggaard i Onsø Herred, Smaalenenes
Amt, er en af Norges ældste adelige
Sædegaarde, den ligger paa Østsiden af den dybt
ind i Herredet gaaende Ellingkilen.
Gaarden er kendt fra Slutn. af 13. Aarh. som Bolig
for den mægtige Ridder Bjarne Erlingssøn.
Senere ejedes den af Familierne Gyldenhorn,
Brockenhuus, Bjelke og Huitfeldt og i 19. Aarh.
af Baron W. Wedel-Jarlsberg, nu ejes den af
et Aktieselskab. Gaarden, der endnu for
største Delen er samlet, er Herredets største Brug
rned en Skyld af over 152 Mark, dens gamle
Hovedbygning, opført c. 1750, er omgivet med
Levninger af Volde og Vandgrave.
(J. F. W. H.). M. H.
Elliot [’e£iət], Céleste, eng. Danserinde og
Skuespillerinde, f. 1814 i Paris af fr. Forældre,
d. 1882. Hun debuterede 1827 paa Bowery
Theatre i New York og optraadte snart efter med
stort Held i Filadelfia. Efter at være vendt
tilbage til England, vandt hun i Liverpool som
Fenella i »Den stumme i Portici« en stormende
Sejr og forfulgte denne snart efter i London
som Araberdrengen i The french spy. Hun
turnerede nu i Italien, Spanien, Tyskland og
Skotland, for saa at vende tilbage til London,
hvor hun paa Covent Garden og Drury Lane
lagde Verdensbyen for sine Fødder. 1834-37
besøgte hun atter Nordamerika, hvor hun naaede
store Triumfer, fik Borgerbrev i Unionen og
blev forestillet for Ministerraadet. Hun ledede
senere Adelphi-Teatret og Lyceum-Teatret i
London og skabte 1845 paa førstnævnte Scene
sin berømteste Rolle Miami i Green Bushes.
1874 trak E. sig tilbage til Privatlivet.
C. B-s.
Elliot [’e£iət], Charles Loring, amer.
Portrætmaler, f. 1812 i Scipio (New York), d.
1868, var Elev af Trumbull og udfoldede en
imponerende Virksomhed i Portrætfaget. Over
700 Portrætter skal være udgaaede fra hans
Atelier.
A. Hk.
Elliot [’e£iət], Charles, Sir, eng. Admiral,
f. 1801, d. 9. Septbr 1875. E. indtraadte i
Marinen 1815 og deltog Aaret efter i Algers
Bombardement. Efter talrige Togter over hele
Jordkloden blev han Kaptajn 1828 og overgik
derefter til Kolonitjenesten. 1834 gik E. til Kina
som Regeringens Leder af det eng.
Handelsselskab, hvor han snart kom i Strid med
Myndighederne, der forbød Indførsel af Opium: en
Fordring, hvori Englænderne paa ingen Maade
vilde indvillige, p. Gr. a. de store Summer, der
herved var at tjene. E. begyndte dog med at
gøre Kineserne visse Indrømmelser, han lod et
stort Opiumsoplag falde i Modstandernes
Hænder, men kunde dog ikke dæmpe Bevægelsen.
1840 brød Krigen ud; efter at have erobret
Bogus-Forterne ved Kanton sluttede han en
foreløbig Fred, men blev desavoueret hjemmefra.
Krigen maatte følgelig fortsættes, E. bragte
Kanton til Underkastelse, men afløstes kort efter.
1842-46 var han Chargé d’affaires i Tejas, 1846
-54 Guvernør paa Bermuda; i samme
Egenskab virkede han 1854-56 paa Øen Trinidad og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
