Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 117 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ellipsestyring skal ved et System af Stænger, styre et Punkt saaledes, at det kun kan bevæge sig i en ret Linie - Ellipsograf, et Apparat til kontinuerlig Beskrivelse af en Ellipse - Ellipsoide (mat.) er den af de saakaldte Keglesnitsflader, i hvilken alle plane Snit er Ellipser - elliptiske Funktioner (mat.) - elliptisk Polarisation, se Polarisation. - Ellis, Alexander John, eng. Videnskabsmand, (1814-1890)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forbundne Punkter bevæger sig paa hver sin
rette Linie, saa vil alle andre dermed forbundne
Punkter beskrive Ellipsebuer, og omvendt, naar
to af disse Punkter bringes til at beskrive deres
Ellipsebuer, saa vil hver af de to førstnævnte
Punkter bevæge sig i deres rette Linier. I
Praksis erstattes oftest Ellipsebuerne med
tilstrækkelig Nøjagtighed af Cirkelbuer.
Indretningen kan være højst forsk. Almindeligst er
Evan’s E., hvor det styrede Punkt er det ene
Endepunkt af en Stang, hvis Midtpunkt svinger
i en Cirkelbue om et bestemt fast Punkt, medens
Stangens andet Endepunkt bevæges i en kort
ret Linie, der ofte erstattes af en lille, flad
Cirkelbue. Af andre E. kan nævnes Robert’s
Trekantstyring.
S. C. B.

Ellipsograf, et Apparat til kontinuerlig
Beskrivelse af en Ellipse. Tegnestiften
er anbragt i Endepunktet F af en
Stang FE; to Punkter C og D af FE
tvinges ved Stifter, der bevæger
sig i to paa hinanden vinkelrette
Furer i Skiven A, til at følge Furernes
Midtlinier. Bortset fra Fortegnene er

x	= sin α,	y	= cos α, altså	x2	+	y2	= 1;
FC		DF		CF2		DF2

F beskriver følgelig en Ellipse med Halvakserne
CF og DF liggende paa Midtlinierne. Forskydes
C og D hen ad Stangen, faas Ellipser med andre
Akser.
Chr. C.



Ellipsoide (mat.) er den af de saakaldte
Keglesnitsflader, i hvilken alle plane Snit er
Ellipser. Den har tre paa hverandre vinkelrette
Hovedplaner, ABA₁B₁, BCB₁C₁, CAC₁A₁,
der deler den symmetrisk; de Ellipser, hvori
Hovedplanerne skærer E., kaldes
Hovedsnittene. Hovedplanernes
Skæringspunkt O er Centrum for E.;
deres Skæringslinier AA₁,
BB₁, CC₁
kaldes E.’s Akser. Henført til et
Koordinatsystem, hvori Hovedplanerne er

Koordinatplaner, faar E. Ligningen	x2	+	y2	+	z2	= 1,
	a2		b2		c2

hvor a, b og c er de halve Akser. E.’s Rumfang

er	4	π . abc. Er a=b, bliver E. en
	3

Omdrejningsellipsoide. Den kan da
frembringes af en halv Ellipse CFC₁ ved Drejning om
Aksen CC₁; Snittene vinkelrette paa
Omdrejningsaksen bliver Cirkler med Centrum i denne.
Efter som Omdrejningsaksen er den
frembringende Ellipses store ell. lille Akse, faas en
aflang Omdrejningsellipsoide ell. en
Sfæroide.
Chr. C.

elliptiske Funktioner (mat.). Ved disse
forstodes opr., hvad vi nu kalder elliptiske
Integraler, ɔ: saadanne, hvor Udtrykket, under
Integraltegnet er rationalt m. H. t. den variable
x og Kvadratroden af et Polynomium af 3. ell.
4. Grad i x; Opmærksomheden henlededes paa
disse Integraler i 17. Aarh. ved Behandlingen af
forsk. Problemer, deriblandt Ellipsens
Rektifikation, hvis Afhængighed af Integralerne gav
dem deres Navn. De elliptiske Integraler, der
ikke kunde udtrykkes ved tidligere kendte
Funktioner, undtagen gennem uendelige Rækker, blev
behandlede af Euler og Legendre, hvilken
sidste reducerede dem til tre Hovedformer. Abel
gik over til at undersøge den højere Grænse for
et elliptisk Integral som Funktion af Integralets
Værdi, og Teorien om disse Funktioner, der nu
kaldes de elliptiske, er udviklet af ham og
Jacobi (se Abel og Jacobi). I den moderne
Funktionsteori har Læren om de e. F., støttet paa
Riemann’ske Flader, antaget en simplere Form.
De e. F., der som specielle Tilfælde indbefatter
de trigonometriske og har et med disse analogt
Formelsystem, hvori f. Eks. e. F. af Summer
udtrykkes ved Addendernes e. F.
(Additionsteoremerne), er dobbeltperiodiske. Deres Bet.
for Geometrien, Mekanikken, Talteorien m. m.,
er meget stor, og en Behandling af dem findes i
de fleste Lærebøger i mat. Analyse.
Chr. C.

elliptisk Polarisation, se Polarisation.

Ellis [’e£_is], Alexander John, eng.
Videnskabsmand, f. i Hoxton 14. Juni 1814, d. i
London 28. Oktbr 1890. Han blev opdraget i
Eton Skole og siden ved Cambridge Univ., men
beklagede sig senere bittert over det enorme
Tidsspild ved den alm. Opdragelse, hvor de
klassiske Sprog slugte al Tid og alle Kræfter,
medens det, der senere optog hans Tid og
forekom ham særlig værdifuldt, Naturvidenskaberne,
Musik, de levende Sprog, helt forsømtes. Efter
et Par Aars Ophold i Udlandet, især Dresden,
vendte han tilbage til England, hvor han som
Privatmand helt helligede sig til sine
Yndlingsstudier og til sine Yndlingsteoriers praktiske
Udbredelse. Sammen med I. Pitman aabnede
han i 1840’erne et ivrigt og dygtigt ført Felttog
mod den traditionelle eng. Ortografi; fra hans
eget Trykkeri udgik Bøger og Tidsskrifter om
og paa en reformeret Stavemaade paa fonetisk
Grundlag. E. opgav først Kampen mod den
sejge eng. Konservatisme paa dette Omraade,
efter at han havde ofret ikke ubetydelige
Pengesummer, tilsyneladende blot med det Resultat
at frembringe en ny Skive for Hobens
Lattermildhed. For E. selv fik denne Kampagne
væsentlig Bet. ved at lede ham ind paa et
videnskabeligt Studium af Læren om Sproglyd, det
Omraade, hvor hans betydningsfuldeste
Virksomhed skulde falde. Bl. hans Arbejder fra den
Tid kan nævnes Essentials of Phonetics (1848).
Da Alex. Melville Bell 1867 kom frem
med sin i Fonetikkens Historie epokegørende
Visible Speech, sluttede E. sig i alt væsentligt
til den ny Lære, som han anvendte og udvidede
i sit Livs store Hovedværk On Early English

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>