Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 116 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elliott, Ebenezer, engelsk Digter (1781-1849) - Ellipse (mat.), en af de under Navnet Keglesnit kendte Kurver - Ellipse (gr.) betegner i Sprogvidenskaben Udeladelse af et tilsyneladende uundværligt Element - Ellipsestyring skal ved et System af Stænger, styre et Punkt saaledes, at det kun kan bevæge sig i en ret Linie

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

først hans 1828 udgivne Corn-law Rhymes, der
skabte ham Ry og i bogstavelig Forstand
skaffede ham Navn The Corn-law Rhymer. Disse
kraftige og for det brede Lag let forstaaelige
Vers blev en ikke ubetydelig Indsats i Kampen
mod Korntolden. Hvor populære de var, saa
man, da de atter benyttedes i Kampen mod de
Chamberlain’ske Tarifplaner. I Miscellanies har
Carlyle skrevet et Essay om The Corn-law
Rhymes. 1850 udgav hans Svigersøn John Watkins:
Life, Poetry and Letters of E. E.
I. O.

Ellipse (mat.), en af de under Navnet
Keglesnit kendte Kurver, der allerede blev
grundig undersøgte af den gr. Oldtids
Matematikere. E. er mest kendt som Kurven,
dannet af de Punkter, hvis Afstande fra to faste
Punkter, Brændpunkterne (F og F₁ paa
Fig.), har en konstant Sum. FP og F₁P kaldes
Punktet P’s Brændstraaler.
Brændpunkternes Midtpunkt O er Centrum for E., og E.
er symmetrisk med Hensyn til hver af de to
paa hinanden vinkelrette Linier AB og CD, hvis
Længder alm. betegnes ved 2a og 2b. 2a er =
Brændstraalernes konstante Sum, thi AB = AF₁
+ F₁B = FB + F₁B; a er større end b, thi i
den retvinklede Trekant OCF er den ene Katete
OC = b og Hypotenusen FC = F₁C = 1/2 FC +
F₁C) = a. AB og CD kaldes E.’s store og
lille Akse, A. B. C og D dens

Toppunkter. Forholdet	OF	kaldes E.’s
	OB

Ekscentricitet og betegnes alm. ved e; da F₁F =
2ae er mindre end Summen F₁P + FP =
2a af de to andre Sider i Δ F₁FP₁, er e en
ægte Brøk. Korden GH gennem et Brændpunkt
vinkelret paa Storaksen kaldes
Parametren. En Tangent TP til E. danner lige store
Vinkler med Brændstraalerne til
Røringspunktet P; derfor vil en Lysstraale ell. Lydbølge, der
udgaar fra det ene Brændpunkt, efter at være
kastet tilbage fra E. gaa gennem det andet.
Naar Cirklen over AB som Diameter drejes om
AB, indtil dens Plan danner en Vinkel v med

E.’s bestemt ved cos v =	b	, vil E. være dens
	a

retvinklede Projektion; iflg. en Sætning i
Stereometrien kan man da finde Arealer ved E.
ved at multiplicere de Arealer ved Cirklen, hvis

Projektioner de er, med	b	. Hele E.’s Areal
	a

er saaledes = πa2 .	b	= πab. Henføres E. til
	a

et retvinklet Koordinatssystem med X-Aksen
gennem Brændpunkterne og Begyndelsespunktet

i O, faar den Ligningen	x2	+	y2	= 1.
	a2		b2

Chr. C.



Ellipse (gr.) betegner i Sprogvidenskaben
Udeladelse af et ell. andet tilsyneladende
uundværligt Element. Et elliptisk Udtryk er
altsaa for saa vidt et ufuldstændigt Udtryk, som
man ved nærmere logisk Analyse savner en
Bestemmelse i det; da imidlertid Sprogets Opgave
ikke er at give alt det Udtryk, som en minutiøs
logisk Undersøgelse kan eftervise i vore Tanker,
men at tjene det praktiske Livs Behov til et
hurtigt og bekvemt Meddelelsesmiddel, og da
Menneskene i Reglen kan forstaa halvkvædede
Viser, især naar de har hørt dem ofte, kommer
Sproget til at vrimle af E. af forsk. Slags. Livet
er for kort til hvert Øjeblik at sige »Jeg ønsker
Dem en god Dag« ell. »De skal selv have Tak«;
derfor nøjes vi med »God Dag« (ell. Gda’) og
»Selv Tak«. Paa lgn. Maade drikker vi
Bordeaux (ɔ: Vin fra Bordeaux); beder om to
anden Lyngby (to Billetter til Lyngby, anden
Klasse) og betaler for dem en Krone og
halvtreds (= halvtredsindstyve Øre); »saa Gud
hjælpe mig« bliver til s’gu; en Hvede = en
Hvedetvebak o. s. v. I mange Tilfælde er E. i
den Grad fastslaaet, at ingen længere tænker
paa den; man ved nok, at Piano siges for det
fuldstændige Pianoforte ell. Fortepiano, men kun
faa aner, at dette er kort for den opr.
Benævnelse clavecin à forte et piano. Naar Per Gynt
udbryder »Den, som havde sig en ramsaltet
Sild!«, saa tænker han næppe paa, at han
mangler Hovedsætningen (»han kunde være
glad« e. l.); disse Udtryk ligesom de paa Dansk
hyppigere med »Hvem der . . .« har egl. helt
skiftet Karakter og er ikke længere noget, der
udsiges abstrakt om enhver, der er i det
angivne lykkelige Tilfælde; de betyder nu ikke
andet end et Ønske i første Person (»Gid jeg
. . .«). En ejendommelig Art E. vises ved
Eksempler som Rundekirke og
Frederiksborgkvarteret for »Kirken ved Runde-taarn« og
»Kvarteret om Frederiksborg-gade« (begge i Kbhvn).
En præcis Afgrænsning af Begrebet E.
frembyder store Vanskeligheder, idet man vil
komme til helt forsk. Resultater, efter som man
anlægger rent logiske eller genetiske
(sproghistoriske) Synspunkter; i gængse Fremstillinger af
Grammatik blandes tit de to Synsmaader
sammen, saa der navnlig drives Misbrug med Ordet
»Underforstaaelse«. En saa vidt muligt
gennemført Sondring mellem Udfald, Udeladelse og
Underforstaaelse maatte kunne skabe større
Klarhed, end man nu i Reglen træffer hos de
fleste Sprogforskere. (Litt.: Wegener,
»Grundfragen des Sprachlebens« [Halle 1885];
E. Tegnér, »Andet nordiske Filologmøde«
[Kria 1883, S. 46 ff.]; Karl Sundén,
Contributions to the Study of Elliptical Words
[Upsala 1904]; Ch. Bally, Traité de stylistique
française [Heidelberg 1909]).
O. Jsp.

Ellipsestyring skal ved et System af
Stænger, forbundne ved Led, styre et Punkt
saaledes, at det kun kan bevæge sig i en ret Linie.
Navnet E. hentyder til, at Virkningen grunder
sig paa den Sætning: naar to med hinanden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>