Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elsass-Lothringen, tysk Rigsland, omfatter de Omraader, der blev afstaaet af Frankrig til det tyske Rige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Residens i Strassburg; under ham staar et
Ministerium med fire Medlemmer, ledet af en
Statssekretær. 31. Maj 1911 afskaffedes
»Landsudvalget« og erstattedes af en Landdag, som omfatter
2 Kamre. Første Kammer bestaar af paa 5 Aar
valgte og udnævnte Medlemmer; hertil hører de
kat. Biskopper af Strassburg og Metz,
Præsidenterne for de to evangeliske Konfessioners
Forvaltningsraad, Præsidenten for
Overlandsretten i Colmar, 1 Repræsentant for Univ. i
Strassburg, 1 Repræsentant for det israelitiske
Konsistorium, 1 Repræsentant for hver af de fire
største Stæder samt for disse Byers
Handelskamre, 2 for Landbrugsraadet i hver af Landets
3 Distrikter, 2 for Haandværkskamret i
Strassburg samt indtil 23 af Kejseren udnævnte
Medlemmer. Andet Kammer vælges paa 5 Aar ved
alm., direkte og hemmelige Valg, og bestaar
af 60 Medlemmer; Valgret har Mænd over 25
Aar, som har tysk Borgerret og har boet 3 Aar
i E.-L. Forretningssproget er Tysk. Til det tyske
Forbundsraad sender E.-L. 3 Medlemmer, som
udnævnes af Statholderen; deres Stemmer
tælles dog ikke med, dersom Preussen kun ved
deres Hjælp kan faa Flertal. Til den tyske
Rigsdag sender E.-L. 15 Medlemmer. De 3 Distrikter
styres af Præsidenter med Sæde i Colmar,
Strassburg og Metz. Under Overlandsretten i
Colmar staar 6 Landsretter. E.-L.’s
Troppekontingent fordeles mellem Rigets Armékorpser.
15. og 16. samt Dele af 14. og 21. Armékorps
og 2. bayerske Korps har Garnison i E.-L., som
er forsynet med de stærke Fæstninger
Strassburg, Metz, Diedenhofen, Neu-Breisach og
Bitsch. Da Tyskland overtog E.-L. uden Andel
i den fr. Statsgæld, er den finansielle Stilling
forholdsvis god; E.-L. har siden faaet en lille
Statsgæld, som (1913) forrentedes (3 %) med
1336400 Rm. Budgettet for 1914 balancerede med
henved 82 Mill. Rm.
Historie. Efter Erobringen var
Stemningen, særlig i Elsass, meget fjendtlig mod
Tyskland. Næsten ingen Indfødte traadte i tysk
Statstjeneste, og de indvandrede tyske
Embedsmænd mødtes med Kulde, især fra
Mellemstanden og den kat. Gejstlighed. I Overensstemmelse
med en Paragraf i Frankfurt-Freden valgte
160000 Indb. at forblive fr. Borgere; af disse
udvandrede dog kun 50000, og de Tilbageblevne
gjorde forgæves Krav paa at blive fritagne for
den tyske Militærtjeneste. 1873 blev
Kommunalbestyrelserne i Strassburg, Metz og Colmar
opløste p. Gr. a. Opposition mod Regeringen, og
kun 14 af de 22 Kredsdage og 1 af de 3
Distriktsdage var beslutningsdygtige, da mange af
de valgte Medlemmer nægtede at aflægge
Troskabsed til Kejseren. Ved de første
Rigsdagsvalg (1874) valgte E.-L. lutter Oppositionsmænd
(»Protestler«), som ved deres Indtræden i
Rigsdagen nedlagde Protest mod Anneksionen. Dog
blev Stemningen efterhaanden noget
forsonligere, og der dannedes det saakaldte
Autonomist-Parti, som ikke tilstræbte Løsrivelse, men hvis
Maal var at faa Landet gjort til en selvstyrende
Forbundsstat; 1877 erobrede dette Parti 5
Rigsdagsvalgkredse, men tabte dem atter 1881. I
1880’erne blev den fransksindedé Opposition
stadig stærkere, trods strenge Forholdsregler fra
Regeringens Side (særlig under Statholderen Fyrst
Hohenlohe, 1885-94), saasom Udvisning af
Optanterne, Indførelse af Pastvang ved Grænsen,
Opløsning af fr. Foreninger o. l. Ved
Rigsdagsvalgene 1884 og 1887 valgtes kun Protestmænd.
Valgene 1890, 1893 og 1898 gik dog til Dels
Protestpartiet imod, saa at dette af 15 Pladser
kun beholdt de 8. Under Statholderen Fyrst
Hohenlohe-Langenberg (1894-1907) forsøgte
Regeringen en mildere Politik, og Fortyskningen
af Landet skred fremad. 1900 traadte den tyske
»Bürgerliches Gesetzbuch« i Stedet for den hidtil
gældende, af Napoleon indførte Code civil, og,
1902 ophævedes den saakaldte
»Diktaturparagraf«, iflg. hvilken Statholderen havde Ret til at
træffe særlige, eventuelt milit. Forholdsregler,
naar der efter hans Skøn var Fare for den
offentlige Sikkerhed. Den uforsonligste
Modstand mødte Regeringen hos den kat.
Gejstlighed; for at paavirke de unge Gejstlige i tysk
Retning, oprettedes 1903 et kat.-teol. Fakultet
ved Univ. i Strassburg. Ved Rigsdagsvalgene
1903 spillede Protest-Partiet ingen Rolle, idet
Vælgerne delte sig efter de samme Partilinier
som i det øvrige Tyskland. Det 1903 grundede
klerikale elsass-lothringske Parti, der staar det
tyske Centrum nær, arbejdede for alm. og
direkte Valg til »Landsudvalget« og for E.-L.’s,
Ophøjelse til Forbundsstat. Disse Bestræbelser
mødte dog stærk Modstand hos det tyske
Forbundsraad. Under Grev von Wedel’s
Statholderskab (1907-14) skærpedes atter de nationale
Modsætninger. De fr. Elementer, der for en stor
Del tilhører de velhavende Klasser, og hvis
Indflydelse derfor er langt større, end deres
talmæssige Styrke lader formode, udfoldede
en ikke ringe Virksomhed for Hævdelsen af fr.
Kultur og Sprog i E.-L. Foreningen
Souvenir-français fik Medlemmer overalt i Landet og lod
oprejse fr. Krigermonumenter, bl. a. ved
Weissenburg (1909). - Tidsskriftet Revue
alsacienne illustrée organiserede regelmæssige Foredrag af
fr. Politikere og Forf., og der stiftedes fl. fr.
Foreninger. Regeringen og den tysksindede
Forening »Elsass-lothringische Vereinigung«,
der særlig støttedes af indvandrede Tyskere,
søgte paa forsk. Maader at modarbejde
Franskheden. »Landsudvalget« krævede, at det fr.
Sprog skulde indføres som Undervisningsfag i
alle Folkeskoler, men Regeringen nægtede sin
Tilladelse hertil. Under disse Forhold afbrødes
den paabegyndte Omdannelse af de politiske
Partier efter tysk Mønster derved, at
fransksindede Elementer af de forskelligste politiske
Anskuelser sluttede sig sammen i et
Nationalist-Parti (1910). De tysksindede Elementer delte
sig derimod mellem de forsk. tyske politiske
Partier. Kravet om en Forfatning for E.-L. og
Ophøjelse til Forbundsstat støttedes af
Socialdemokraterne, Centrum og de Radikale i den
tyske Rigsdag, og 1910 lovede Rigskansleren et
Lovforslag herom. Den 31. Maj 1911
offentliggjorte Rigslov om E.-L.’s Forfatning (se ovf.
Afsnittet »Statsforfatning«) gjorde dog langtfra
E.-L. til et ligeberettiget Medlem af det tyske
Forbund; da Statholderen ikke beklæder sit
Embede paa Livstid, men saa længe det behager
Kejseren, og da de Lovforslag, som vedtages
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
