Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elsass-Lothringen, tysk Rigsland, omfatter de Omraader, der blev afstaaet af Frankrig til det tyske Rige - Elsdyr (Alces), norsk Elg, se Hjorte. - Elsdyr-Antilope, se Antiloper. - Else, dansk Kvindenavn, opstaaet af det bibelske Elisabeth - Elsehoved, Fyns Østkyst, 13 Sm. S. f. Nyborg - Elsheimer (Elzheimer), Adam, tysk Maler og Raderer, (1578-1610) - Elsholtzia, se Kryddermynte. - Eiskamp, Max, belgisk Digter, (1862- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af E.-L.’s Landdag, kun bliver Love ved
Kejserens Sanktion, er Landets Autonomi kun
nominel. Denne Forfatning bidrog da heller ikke
synderligt til at fremme Forsonings-Værket i
E.-L. Allerede n. A. var Forholdet mellem den
ny elsass-lothringske Landdag og den kejserlige
Regering saa spændt, at Kejseren under et
Besøg i E.-L. over for Strassburgs Borgmester
udtalte en Trusel om at afskaffe Landets
Konstitution og indlemme E.-L. i Preussen. Da det
1913 forlød, at Regeringen vilde indføre særlige
Bestemmelser for E.-L. for at komme de
Fransksindede til Livs, vedtog den elsass-lothringske
Landdags andet Kammer enstemmigt en Protest
mod Regeringens Politik og udtalte Haabet om,
at Rigsdagen vilde forkaste ethvert Forslag om
Undtagelseslove (22. Maj). En lgn. Resolution
vedtoges ogsaa i 1. Kammer, skønt en meget
stor Del af dettes Medlemmer er udnævnt af
Kejseren. I Novbr 1913 gav en ung preuss.
Løjtnant (Forstner) ved anmassende og brutal
Optræden Anledning til en Konflikt mellem
Garnisonen og den civile Befolkning i den lille
By Zabern. Denne Begivenhed foraarsagede en
uhyre Indignation, ikke alene i E.-L., men over
hele Tyskland og fremkaldte i den tyske
Rigsdag stærke Angreb paa Regeringen. Jan. 1914
krævede baade den elsass-lothringske Landdag
og den tyske Rigsdag Garantier imod, at milit.
Overgreb mod de borgerlige Autoriteter gentog
sig. Regeringen svarede afvisende. 29. Jan. 1914
tog Grev Wedel sin Afsked som Statholder i
E.-L. og efterfulgtes 1. Maj af den tidligere
Preuss. Indenrigsminister Dr. von Dallwitz. -
I Beg. af Verdenskrigen gjorde Franskmændene
under General d’Amade gennem den
»burgundiske Port« og Vogesernes Passer Indfald i
Elsass; de havde først Fremgang, erobrede
Altkirch og Mühlhausen, og den fr. Overgeneral,
Joffre, udsendte en Proklamation, hvori han
lovede Elsasserne Genforening med Frankrig.
Tyskerne under General Demling standsede dog
snart den fr. Fremrykning og generobrede
Mühlhausen, af hvis Beboere mange blev skudt, fordi
de havde budt de fr. Tropper Velkommen.
General Pau, som afløste d’Amade, forsøgte atter
en Offensiv og erobrede den sydlige Del af
Rhin-Sletten til henimod Colmar, men maatte
allerede inden Udgangen af Aug. trække sig
tilbage til Vogesernes Passer og det allersydligste
af Ober-Elsass. (Litt.: »Das Reichsland E.-L.,
Landes- und Ortsbeschreibung« [udg. af
Statistisk Bureau for E.-L., Strassburg 1898-1903];
R. Langenbeck, »Landeskunde des
Reichslandes E.-L.« [Samml. Göschen, Leipzig 1904];
A. Wagner, »Elsass und Lothringen und Ihre
Wiedergewinnung für Deutschland« [2. Udg.,
Leipzig 1870]; A. Michiels, Les droits de la
France sur l’Alsace et la Lorraine [Bryssel 1871];
Jean Heimweh, La question d’Alsace
[Paris 1892]; Ardouin-Dumazet, Les
Provinces perdues [48e-50e série du Voyage en
France, Paris 1907]; Delahache, L’exode
[Cahiers de la quinzaine, Paris 1914]; Jules
Claretie, Quarante ans après [Paris 1910];
Lienhard, »Wohin gehört E.-L.?« [Zürich
1915]; »Beiträge zur Landes- und Volkeskunde von
E.-L.« [Bd 1-10, Strassburg 1887-1915]).
G. Ht.
Elsdyr (Alces), norsk Elg, se Hjorte.
Elsdyr-Antilope, se Antiloper.
Else, dansk Kvindenavn, opstaaet af det
bibelske Elisabeth; fra Middelalderen kendes
Overgangsformerne Elsef (jfr norsk Ellisiv,
Harald Haardraade’s Dronning), Elseb, Elsebe (den
sidste Form bevaret i Norge og paa Færøerne).
A. O.
Elsehoved, Fyns Østkyst, 13 Sm. S. f.
Nyborg; lav Pynt, som ender i en lille, 7 m høj
Skrænt, hvorpaa der staar et Fyrtaarn.
G. F. H.
Elsheimer [’ælsh^aimər] (Elzheimer),
Adam, tysk Maler og Raderer, f. i Frankfurt
a. M. 1578, d. i Rom 1610. Han var Elev af Ph.
Uffenbach i Frankfurt, drog tidlig til Italien,
hvor han en Tid synes at have arbejdet under
Rottenhammer i Venedig, og var allerede 1600
i Rom, hans fremtidige Virkeplads, hvor den
unge Kunstner, som Italienerne kaldte Adamo
Tedesco, underholdt nødtørftig af Paven,
uddannede sig efter de store ital. Mestre og tillige
drev et rastløst Naturstudium. Han kunde,
skriver Sandrart, staa halve, ja hele Dage fængslet
foran smukke Træer, indtil han huskede dem
saa vel, at han kunde male dem hjemme helt
naturtro; om E.’s Kærlighed til Naturen vidner
ogsaa hans Skitsebog, henved 200 Tegninger,
senere sammenbundne til en Bog (det
Städelske Institut i Frankfurt besidder den
værdifuldeste Samling af hans Haandtegninger). E.’s
herskende Evne er netop denne Troskab mod
Naturen og en fremmelig malerisk Sans, der
gennem hans talrige Elevkreds (bl. a.
Poelenburg, Tyskeren J. König) virkede befrugtende
paa Fremtidens Kunst, ikke mindst paa den
nederlandske; saaledes har Rembrandt fra E.
paa anden Haand faaet Forkærligheden for
stærke Lysvirkninger. E.’s Malerier er ganske
smaa, fint gennemførte, grundig tegnede og
koloristisk fremragende hist., bibelske og
mytologiske Arbejder, hvor de sirlig udførte Figurer
dog ofte nærmest spiller Staffagens Rolle i
smukke Landskaber, der gerne stemningsfuldt
belyses af Maanen ell. ses i kunstig Belysning
(Fakler og Ild). Den store Bet., nyere
Kunsthistorie tillægger ham, har medført ivrig
Eftersporen af hans Malerier og dermed adskillige
ny Fund. Arbejder af E., oftest paa Kobber,
ses bl. a. i Frankfurt a. M. (»Offeret i Lystra«),
Dresden (»Jupiter og Merkur hos Filemon«,
»Flugten til Ægypten«), München (»Laurentius’
Martyrdød«, »Trojas Brand«, »Flugt til
Ægypten«), Berlin (»Badende Nymfe«, »Den hellige
Martin«, »Arkadisk Landskab«), Braunschweig,
Wien (i Hofmuseet: »Hvile paa Flugten«), Paris
(Louvre: »Flugt til Ægypten«, »Barmhjertig
Samaritan«), Sthlm (»Maaneskinslandskab med
Hyrder«), adskillige i England; i Uffizi i
Firenze ses bl. a. hans Selvportræt. Man
har nogle Raderinger af ham. (Litt.: W. Bode,
»Studien zur Geschichte der holländischen
Malerei« [Braunschweig 1883]).
A. Hk.
Elsholtzia [-’håltsia], se Kryddermynte.
Elskamp [’æls-], Max, belgisk Digter, f. i
Antwerpen 1862, udgav de religiøse
Digtsamlinger Dominical (1892), Salutations, dont
d’angéliques (1893) og En symbole vers l’apostat
(1895), samlede under Titlen Triptyque de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
