Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elton, Saltsø i det sydøstlige Rusland, ligger midt i en øde, mennesketom Steppe, 160 km ØNØ. f. Volga-Knæet ved Zarizyn - Elton, James Frederick, britisk Afrikarejsende (1840-77) - El-Tor-Vibrioner maa betragtes som en Afart af Koleravibrionen - Eltz, Biflod til Mosel, udspringer i Eifel, løber mod SØ. og udmunder ved Moselkern - Elu, det gamle singhalesiske Litteratursprog (kendt fra 12. Aarh. og senere) - Elucidarius, se Lucidarius. - elucidere (lat.), belyse, oplyse, forklare; Elucidation, Belysning, Oplysning, Forklaring. - eludere (lat.), undgaa noget; forpurre, kuldkaste noget, omgaa; narre, skuffe. - Elukhen, Alexander, russ. Komponist, (1876- ) - Elul, i den senere israelitiske, fra Babylonerne optagne, Kalender den 6. Maaned, nærmest svarende til vor September - Elura, se Ellora. - Eluru (Ellore), By i det sydøstlige Forindien, Prov. Madras, Distrikt Kistoa - Elution (lat.), Elustriation, pulverformede Stoffers Rensning ved Udvaskning - Eluvium ell. eluviale Dannelser - Elv er en især i Norge brugelig Benævnelse for en Flod - I nordisk Folketro knyttes to Arter af overnaturlige Væsener til E.: - 1) kvindelige Væsener (i Mytologien nævnte som Jættemøer) - 2) I Modsætning til dem opfattes de mandlige Væsener ikke som selve E., men som havende deres Bolig i E. - Elvan, en i Cornwall og Devonshire i Gange optrædende Bjergart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saltlejer udnyttes dog nu mindre end tidligere,
idet man foretrækker at udnytte den sydlige
Saltsø Baskuntschak (s. d.), som ved en
Jernbane er forbundet med Volga.
G. Ht.
Elton [’e£tən], James Frederick,
britisk Afrikarejsende (1840-77), foretog 1870 en
længere Opdagelsesrejse til Tati Gulddistriktet
i Sydafrika og Limpopo-Flodens nedre Løb. 1873
blev han britisk Konsul i Sansibar, senere i
Mosambik, hvorfra han 1877 tiltraadte en Rejse
til Njassa-Søen, som han besejlede. Under en
besværlig Rejse fra Søens Nordende døde han
af Feber i Ugogo.
C. A.
El-Tor-Vibrioner maa betragtes som en
Afart af Koleravibrionen. Først paavist af F.
Gotschlich som Tarmparasit hos
Mekka-Pilegrimme. Den ligner ganske Koleravibrionen
og viser samme Immunitetsreaktioner, men er
ikke patogen for Mennesker. Paa kunstigt
Næringssubstrat producerer den en blodopløsende
Gift (Hæmolysin), noget, der ogsaa træffes hos
visse Stammer af ægte Koleravibrioner.
O. T.
Eltz [ælts], Biflod til Mosel, udspringer i
Eifel, løber mod SØ. og udmunder ved
Moselkern i Mosels venstre Bred efter et Løb paa
c. 8 km. Paa en 290 m høj Klippe ovf. E.’s
Dal ligger Borgen E., en af de bedst bevarede
tyske middelalderlige Borge; den er Greverne
af E.’s Stamslot.
G. Ht.
Elu, det gamle singhalesiske Litteratursprog
(kendt fra 12. Aarh. og senere), beslægtet med
Sanskrit (og Prakrit), men en Del paavirket
af de dravidiske Sprog. (Litt.: se
Singhalesisk).
(S. S.). D. A.
Elucidarius, se Lucidarius.
elucidere (lat.), belyse, oplyse, forklare;
Elucidation, Belysning, Oplysning,
Forklaring.
eludere (lat.), undgaa noget; forpurre,
kuldkaste noget, omgaa; narre, skuffe.
Elukhen [jæf’£uκjin], Alexander, russ.
Komponist, f. 25. Jan. 1876 i Petrograd,
uddannedes som Militær, men forlod denne Vej og blev
Musiker. Han studerede navnlig under S. Krehl
(Leipzig) og Glière (Moskva) og har levet som
Komponist i Paris, München, Berlin og Kbhvn.
E. har skrevet to Orkestersuiter (»Cyrano de
Bergerac« og »Finlandsk Suite«), en Fantasi
for Orkester med Klaver, der ligesom
Brudstykker af Operaen »Sotra« bl. a. er opført i
Kbhvn; endvidere Sange og Klaverstykker.
W. B.
Elul, i den senere israelitiske, fra
Babylonerne optagne, Kalender den 6. Maaned (babyl.
ululu), nærmest svarende til vor September.
Elura, se Ellora.
Eluru (Ellore), By i det sydøstlige
Forindien, Prov. Madras, Distrikt Kistna, med
(1911) 37891 Indb., Hinduer af teluguisk
Nationalitet, driver Handel med Bomuld, Tæpper
og Salpeter. Forbi E. gaar den 144 km lange
E.-Kanal, som forbinder Floderne Godaweri og
Kistna.
M. V.
Elution (lat.), Elustriation,
pulverformede Stoffers Rensning ved Udvaskning.
Elutionsmetoden, se Sukker.
K. M.
Eluvium ell. eluviale Dannelser. I
Reglen vil de ved Bjergarternes Forvitring
dannede løse Masser (Grus, Sand og Ler) bortføres
af rindende Vand. Undertiden er dette umuligt,
enten fordi Jordoverfladen i vedk. Egn er for
horisontal og Vandløbenes Fald derfor for ringe,
ell. fordi Egnen er for tør og Vandløbene derfor
for smaa og faa. Paa saadanne Steder bliver
Forvitringsprodukterne liggende og danner et
stadig voksende Dække over den faste,
uforvitrede Undergrund. Saadanne løse Jordmasser,
der ofte betegnes som E., kan opnaa en
Mægtighed af fl. Hundrede Meter.
J. P. R.
Elv er en især i Norge brugelig Benævnelse
for en Flod. Oldn. elfr, et større Vandløb, er
opr. en i-Stamme og identisk med Elbens Navn,
som hos lat. og gr. Forf. lyder Albis.
l Sammensætninger lyder Ordet regelret alf-
ell. alfar-; heraf det gl. Navn paa E. mellem
Glommen (Raumelfr) og Götelven (Gautelfr),
Alfheimar, fl. Gaarde Alvum i Norge (af
Alfheimr) samt Alfarheimr, nu »Elverum« (egl.
Egnen ved E., d. e. Glommen).
H. F.
I nordisk Folketro knyttes to Arter af
overnaturlige Væsener til E.: 1) kvindelige
Væsener (i Mytologien nævnte som Jættemøer),
der sikkert fra først af er selve E., opfattet som
levende Væsen (Ordet E. er Hunkøn); de
udtrykker Vældets Livskraft og Strømmens Styrke;
i Mytedigtningen møder vi dem f. Eks. som
Jættedatteren Gjalp, der bragte Vimur-Aaen til
at svulme for Tor; endvidere i en skæmtende
Ytring om »Hyme’s Døtre« i Kvadet
»Lokasenna«; ogsaa Grottesangens Jættemøer, der
tumler med Stenblokke, men til sidst tvinges
til at trælle for Mennesker; fyldigst omtales de
dog i Haarbardskvadet, hvor Odin hentyder til
Elskovseventyr med 7 Søstre, »de raske Møer,
der snoede Reb af Sand (et alm. Naturspil i
rindende Vand; ogsaa i en dansk Folkevise
omtales det som Heksekunst) og gravede den dybe
Grund ud af Dalene«. (Litt.: A. Olrik,
»Danmarks Heltedigtning«, I, § 50). 2) I
Modsætning til dem opfattes de mandlige
Væsener ikke som selve E., men som havende deres
Bolig paa et bestemt Sted i E.: i det
stille Vand, der tilsyneladende er saa fareløst,
i Elvebredningen ell. Smaaindsøer, bor
Nøkken, der ved Svig lokker Mennesker i sin
Vold, ganske som den danske Aamand; jfr
Aa; i Fossen, ell. rettere inde under den, bor
et jætteagtigt Væsen (ell. undertiden en Drage),
hvis Voldsomhed træder stærkest frem i
Islændingen Grette’s Kamp med Jotunen i
Ødalsfossen og skimtes svagere i andre
Oldtidsoverleveringer (jfr Starkad Aaludreng). I nyere
Folketro om den norske Fossegrim og den
sv. Strømkarl, Vatten-E. (jfr
Elverfolk) er Vildheden stærkt afdæmpet;
Strengespillet er overalt et væsentligt Træk i deres
Virksomhed, og det læres efter af jordiske
Spillemænd, der først ofrer til Fossen og dernæst
sidder Natten over og lytter til Fossens Toner.
A. O.
Elvan, en i Cornwall og Devonshire i Gange
optrædende Bjergart, som henhører til
Kvartsporfyrerne og i Reglen er rig paa Turmalin.
E.-Gangene, der gennemsætter siluriske og
devoniske Bjergarter, er meget variable i Retning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
