- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
139

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elzevir (ogsaa stavet Elzevier, Elsevier eller Elsevir), berømt hollandsk Bogtrykker- og Forlæggerfamilie - Elæa, d. s. s. Elaia. - Elæagnus L., Slægt af Sølvbladfam., smaa Træer ell. Buske hyppig med Grentorne. - Elæis Jacq.. Slægt af Palmerne (Kokos-Gruppen), store Træer med tyk, opret ell. nedliggende Stamme - Elæocéccaolie, se Aleuritesolie.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

De leydenske Traditioner fortsattes paa en
smuk Maade af Jan, Søn af Abraham (1622-
61), og Daniel, - denne flyttede imidlertid
1655 til Amsterdam (se ndf.). Jan lærte i Paris,
var Student ved Leyden-Univ. og rejste meget
(han besøgte ogsaa Danmark); i de sidste Aar
af hans korte Liv var det dog kendelig paa
Hældingen med Forretningen, efter at han var
blevet ene om dens Styrelse; han søgte at faa
den solgt, og under hans Enke og Sønnen
Abraham gik Trykkeriet i høj Grad tilbage. 1713
solgtes det for en ringe Betaling. Dog havde det
E.’ske Navn endnu en Gang straalet andetsteds,
nemlig i Amsterdam, hvor Joost E.’s ældste Søn,
Lodewijk (1604-70), grundede en Forretning
1637 efter at have foretaget fl. Rejser (3 Gange var
han i Danmark); han var en meget dannet og
hæderlig Mand, Ven af Tidens ypperste Lærde,
og medens de leydenske E.’s Forlagsvirksomhed
er præget af den mest ortodokse
Protestantisme, viste det amsterdamske Hus E. sig
anderledes liberalt og udgav f. Eks. Skr af Grotius og
Cartesius. Især efter at Daniel E. (1626-80) var
blevet Lodewijk’s Associé, tog Forretningen i
Amsterdam aldeles Luven fra den i Leyden.
Da Lodewijk trak sig tilbage 1664, havde
Daniel det vanskelige Hverv ene at lede Forlaget,
Boghandelen, Trykkeriet og Skriftstøberiet; men
han skilte sig ypperligt derved og hævdede
den vundne Anseelse, fra 1669 støttet af den
dygtige Schweizer Wetstein som Medarbejder.
Han stod i Korrespondance med mange af
Udlandets første Lærde, var intim Ven af Nic.
Heinsius, udgav 1674 en vældig Lager-Katalog
paa omtr. 20000 Numre, og da denne sidste
store E. døde 1680, betragtedes det som en
Landesorg og et næsten uopretteligt Tab for
den europ. Videnskabelighed. Saa var det
ogsaa forbi med E.’ernes Glans: det
verdensberømte amsterdamske Trykkermærke med
Oliventræet, Minerva og Uglen saas snart ikke
mere paa nogen nyudkommen Bog, og 1681
solgtes Forretningen. En Del af Materiellet kom
senere til Huset Enschedé i Haarlem.

I Aarenes Løb forlagde E.’erne omtr. 2000
Bøger og udgav en Række Forlagsfortegnelser
derover. Det er Videnskab og Skønlitteratur fra
ældre og nyere Tid, i alle Formater; men skønt
der bl. Folianterne findes saa prægtige Ting som
Corpus Juris civilis fra 1663 og den fr. Bibel
fra 1669, og ligeledes de andre Formater
frembyder Mesterværker af Bogtrykkerkunst, er
Samlerne enige om at betragte
Duodez-Udgaverne af Oldtidens Klassikere, af de nyere fr.
Forf. (f. Eks. Molière [Amsterdam 1675]) og af
enkelte religiøse Skr (som den meget smukke
Udgave af De imitatione Christi [Leyden 1653])
som de værdifuldeste »Elzevirer«. Det er i
Virkeligheden ogsaa nogle af
Bogtrykkerkunstens allerypperste Frembringelser, uagtet deres
fine Antikva (der skyldes Christoph van Dyck)
allerede i 17. Aarh. vakte en Del Indsigelse,
fordi den var saa lille; og for gode Eksemplarer
af de sjældnere Udgaver gives nutildags høje
Priser. Dog er det ikke den bedst trykte E.’ske
Bog, som er blevet betalt dyrest i den nyere
Tid, men den lille, temmelig tarvelige Pastissier
françois
(Amsterdam 1655), som er umaadelig
sjælden, idet de fleste Eksemplarer er blevne
opslidte i Køkkener og Bagerier; den findes bl. a.
i det kgl. Bibliotek i Kbhvn. 1878 betaltes i
Paris 10000 frc. for et særlig godt Eksemplar.
En meget betydelig Samling Elzevirer findes i
Kungl. Biblioteket i Sthlm
(Berghman-Samlingen). - (Litt.: A. Willems, Les E.
[Bruxelles 1880] [Hovedværk], med Katalog over alle
de ægte Udgaver samt de talrige Eftertryk; af
den øvrige Litt. fortjener kun at nævnes: Ch.
Pieters
, Annales de l’imprimerie elzevirienne
[2. Opl. Gent 1858, Suppl. 1860]; W. J. C.
Rammelman E.
, »Uitkomsten van en onderzoek
omtrent de E.’s« [Utrecht 1845]; G.
Berghman
, Études sur la bibliographie elzevirienne
[Sthlm 1885]; Edm. Goldsmid, A complete
Catalogue of all the publications of the E.
presses
[Edinburgh 1888]).
(E. G.). C. S. P.

illustration placeholder


Elæa, d. s. s. Elaia.

Elæagnus L., Slægt af Sølvbladfam., smaa
Træer ell. Buske hyppig med Grentorne.
Blomsterne er tvekønnede ell. polygame; Bægeret er
indvendig hvidt ell. gult; der findes det samme
Antal Støvdragere som Bægerblade. 12 Arter,
hvoraf fl. er Prydbuske (se ndf.).
A. M.

E. argentea Pursh, Nordamerika, mellemhøj,
smuk Busk med brun Bark paa de unge Skud
og brede, paa begge Sider hvidgraa,
sølvglinsende Blade. Den formeres ved Aflægning og ved
Rodskud. Trives bedst i alm. god sandmuldet
Jord.
L. H.

Elæis Jacq., Slægt af Palmerne
(Kokos-Gruppen), store Træer med tyk, opret ell.
nedliggende Stamme og store, fjerdelte Blade med
længe siddende, tornede Bladstilke. Enbo.
Blomsterkolberne har stærkt sammentrængte
Grene; de hunlige danner ved Frugternes
Modenhed et stort, aflangt ell. kugleformet Hoved.
Stenfrugterne er i Alm. af Størrelse som
Blommer ell. Valnødder; de har et gult ell. rødligt
Kød, der indeholder en rigelig Mængde Olie
og en sort, kantet Sten. 2 Arter. E. guineensis
L. (Oliepalme) bliver 6-9 m høj.
Frugtstandene bliver godt 1/2 m lange og bestaar af
600-800 Frugter, der kan naa et lille Hønseæg
i Størrelse. Palmen vokser i Vestafrika fra
Senegambien til Angola og i Kongo-Staten til
Tanganika-Søen; den danner her og der store
Skove. I visse Egne af det tropiske Amerika og
Asien er den akklimatiseret. For dens
Hjemlandes Befolkning spiller Frugtkødet og de af
det og Kernerne vundne Produkter,
Palmefedt og -olie, en stor Rolle. En meget
betydelig Mængde Olie og Kerner eksporteres (især
efter Slavehandelens Ophør) fra Vestafrika til
Europa, hvor Udnyttelsen af Kernerne kan
gennemføres langt bedre end ved Negrenes
primitive Midler. Endvidere faas Palmevin af
Oliepalmen, som ogsaa paa anden Vis benyttes af
Afrikas Indvaanere. E. melanocca Gärtn.
(Centralamerika og Madeira) har kort og
nedliggende Stamme. Af dens røde Frugter faas
ogsaa Olie.
A. M.

Elæococcaolie, se Aleuritesolie.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free