Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Emanation (egl. Udflyden) i Filosofien om den Proces, hvorved de lavere Former for Væren antages at udgaa fra de højere - Emanation (lat.), Udstrømning. - l)Emanationsteori, d. s. s. Emissionsteori (se Ly s). - 2) E., radioaktive Luftarter, der opstaar ved Omdannelse af Radium, Thorium og Aktinium, se Radioaktivitet. - Emancipation (lat. emancipatio). I Romerretten: den retslige Handling, hvorved et Barn frigjordes fra Fædrenemagten - Emancipationsakten kaldes det eng. Parlaments Akt af 13. Apr. 1829; om Katolikkernes »Emancipation« i det britiske Rige - emancipere (lat.), frigøre; gøre ligeberettiget; e. sig, frigøre sig; afkaste et Afhængighedsforhold - emanere (af lat. emanare), udstrømme, udspringe, udgaa, men ogsaa brugt i aktiv Bet.: lade udgaa, udstede - Emanium, se Aktinium. - Emants, Marcellus, holl. Forf. (1848- ) - Emanuel I (port. Dom Manoel, den Store eller den Lykkelige, Konge af Portugal, (1469-1521)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Modsætningen til Evolution, der betegner de højere
Værensformers Udvikling af de lavere.
W. N.
Emanation (lat.), Udstrømning. 1)
Emanationsteori, d. s. s. Emissionsteori
(se Lys).
2) E., radioaktive Luftarter, der opstaar ved
Omdannelse af Radium, Thorium og Aktinium,
se Radioaktivitet.
H. M. H.
Emancipation (lat. emancipatio). Herved
forstodes efter Romerretten den retslige
Handling, hvorved et Barn frigjordes fra
Fædrenemagten (patria potestas) og opnaaede personlig
Myndighed. Efter Romerretten besad Faderen
(ell. Bedstefaderen, hvis denne var i Live) som
Familiens Overhoved - især i ældre Tid - en
overordentlig Myndighed over Familiens
Medlemmer, opr. endog Ret til at sælge ell. dræbe
Børnene. Ønskedes det da, at et Barn blev
løst fra denne fædrene Magt uden som ved
Adoption ell. Arrogation at komme ind under
en fremmed Persons fædrene Magt, kunde dette
kun ske ved E., hvilken imidlertid havde til
Følge, at han betragtedes som udtraadt af
Agnaternes Kreds og dermed af Familiens (capitis
diminutio minima). E. foregik opr. under
Formen af et Salg (ved mancipatio), idet Faderen
pro forma (dicis causa) solgte Barnet til en
Fremmed, der da atter ved manumissio frigav
det. Ved E. af Sønner var Formen
omstændeligere end ved E. af Døtre. Under Kejser
Anastasius blev E. tilladt ved kejserligt Reskript
(E. Anastasiana). Under Justinian endelig var
alle særlige Former forældede, og der
krævedes blot en Frigivelseserklæring fra Faderens
Side i Overvær af Barnet, uden at dette
protesterede.
E. bruges i øvrigt i forskellige Forbindelser
om Frigørelse fra en tidligere Ufriheds- ell.
Undertrykkelsestilstand. I denne Forstand tales
om Kvindeemancipation, om
Jødernes, om Slavernes E. Ligeledes bruges
ofte Udtrykket Katolikkernes E., hvorved
sigtes til, at disse 1829 i England opnaaede Ret
til lige Stilling med andre eng. Statsborgere i
Henseende til at opnaa Sæde i Parlamentet og
indtræde i Statstjenesten.
K. B.
Emancipationsakten kaldes det eng.
Parlaments Akt af 13. Apr. 1829; som Afslutning
paa en haard og langvarig Kamp gennemførtes
herved Katolikkernes »Emancipation« i det
britiske Rige. Testakten, der allerede et Aar
tidligere var ophævet for de protestantiske
Dissenters Vedkommende, blev nu ogsaa sat ud af
Kraft over for Katolikkerne, saa at disse mod
at aflægge en statsborgerlig Ed fik Adgang til
Parlamentspladser og næsten alle offentlige
Embeder. E. blev Udgangspunkt for Katolicismens
Fremgang i England og i Irland, om end det i
sidstnævnte Land varede 40 Aar, før den
katolske Kirke kom helt til sin Ret.
H. O.
emancipere (lat.), frigøre; gøre
ligeberettiget; e. sig, frigøre sig; afkaste et
Afhængighedsforhold; emanciperet, fri, ubunden,
frigjort.
emanere (af lat. emanare), udstrømme,
udspringe, udgaa, men ogsaa brugt i aktiv Bet.:
lade udgaa, udstede (navnlig Love og sligt).
Emanium, se Aktinium.
Emants [’e.mants], Marcellus, holl. Forf.
f. i Voorburg (ved Haag) 12. Aug. 1848, blev
1868 indskrevet i Leyden som jur. Student og
har derefter levet som Forfatter dels i Haag,
dels paa Rejser i Udlandet. 1875-80 udgav han
sammen med Smit Kleine »De Banier«, der
dengang betragtedes som den litterære Ungdoms
Organ, men som dog ikke fik nogen ret
banebrydende Betydning. Samtidig skrev E.
Skuespil, Noveller og Digte og erhvervede sig en
fast, om end ikke absolut fremskudt Stilling i
Litteraturen. Rækken af hans Værker er lang.
Her skal kun nævnes: »Juliaan de Afvallige«,
Drama (1874), »Op reis door Zweden«, (1877),
»Lilitte«, Gedicht in drie Sangen (1879, 2. Opl.
1885), »Jong Holland«, Roman (2 Bd, 1881),
»Godenschemering« (1883, 2. Opl. 1885),
»Goudakkers illusiën« (1885), »Uit Spanje« (1886).
A. I.
Emanuel I (port. Dom Manoel
[dõ-’mənuæ£], den Store eller den
Lykkelige, Konge af Portugal, f. 3. Maj 1469 i
Alconchete, d. 13. Decbr 1521, var Barnebarn af
Kong Dom Duarte (Edvard), Søn af Fernão,
Hertug af Visëu, Nevø af Dom Affonso V og
Svoger til Dom João II, efter hvis Død (1495)
han besteg Tronen. Han viste sig som en for
sin Tid oplyst og forstandig Regent, holdt
Rigets Cortes i Ære og handlede ikke mod deres
Ønske og Vilje, berejste sit Riges Provinser for
med egne Øjne at lære Landets Tilstand nøje
at kende, sørgede for gode Love, for
Folkeoplysningen, for Kunst og Videnskab og endnu
mere for Handel og Søfart. Det var E., der
udsendte Vasco da Gama, som 1498 fandt
Søvejen til Indien, og Alvares Cabral, som 1500
opdagede Brasilien; det var i E.’s Tjeneste, at
Gaspar Corteral undersøgte en Del af
Nordamerikas Kyst, at Amerigo Vespucci berejste
andre Dele af den 1492 opdagede ny Verden, at
Tristão d’Acunha 1508 kom til Øgruppen, der
bærer hans Navn, at Almeida, Albuquerque o. a.
ved tapre Bedrifter i Indien forøgede Portugals
koloniale Omraade betydeligt og banede Vej for
portugisisk Søfart og Handelsvirksomhed lige
til Java og Molukkerne. Portugiserne afløste nu
for en Stund Venetianerne og Genueserne som
Beherskere af Verdenshandelen, og det er ikke
uden Grund, at man har kaldet E.’s
Regeringsaar for Portugals Guldalder. Hans Regering
viser ikke desto mindre tydelige Forvarsler om
den efterfølgende lange og sørgelige Dekadence:
de barbariske Forfølgelser, han paa en af sine
Dronningers Forlangede satte i Gang mod Jøder
og Maurere, og den af disse Forfølgelser
foranledigede Masseudvandring af disse Portugals
dygtigste og intelligenteste Beboere satte - lige
saa meget som E.’s Efterfølgeres elendige
Regering - Portugal ud af Stand til i Længden at
kunne holde Holland og senere England Stangen
paa Søen og i Havnene, og Riget sank hurtig
ned fra sin gyldne Højde, dybere og dybere ned
ad Skraaplanet. - E. var gift 1) med Isabel,
Datter af Ferdinand den Katolske, 2) med sin
første Dronnings Søster Maria, der blev Moder
til E.’s Efterfølger Dom João III og til Kejser
Karl V’s Ægtefælle Isabel, 3) med nævnte
Kejsers Søster Eleonore af Østerrig.
(F. J. M.). Chr. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
