Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Embaterion (gr.), Krigs- ell. Marchsang. - Embede, Tjeneste ell. overdraget Hverv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Embaterion (gr.), Krigs- ell. Marchsang.
Embede er afledet af et fra Keltisk i de
germanske Sprog indkommet Ord med
Betydningen Tjener og betyder altsaa egl. Tjeneste
ell. overdraget Hverv. I Slutn. af Middelalderen
og Beg. af den nyere Tid brugtes det især om
Haandværkernes Gerning, vistnok fordi
Udøvelsen af denne i Lavstiden hvilede paa en Ret,
der var overdraget Lavet af det Offentlige, og
hvortil som Modstykke svarede en vis
Arbejdspligt. I denne Bet. har Ordet nu længe været
ude af Brug, idet det efterhaanden næsten
alene er blevet Betegnelsen for Hverv, udførte
i det Offentliges Tjeneste, d. v. s. for Stat,
Kommune ell. andre offentligretlige Samfund ell. for
offentlige Stiftelser, til hvilke sidste dog kun
kan henregnes Stiftelser, der virker med
offentlige Midler og er indordnede i
Forvaltningsorganisationen. Det omfatter imidlertid ikke alle
saadanne Hverv, og den nærmere Afgrænsning
volder i fl. Henseender Tvivl. Bl. Virksomheder,
der drives som privat Erhverv, er der saaledes
flere, der kan siges at udføres for et offentligt
Formaals Skyld, og som herigennem minder
noget om E. Det afgørende kan her ikke være
den Form, hvorunder Virksomheden honoreres
(Embedsmænd lønnes jo undertiden med Sportler),
men Skelnemærket maa søges i, om det er det
Offentlige selv, der har oprettet Stillingerne,
ell. Oprettelsen alene skyldes privat Initiativ.
At i sidste Tilfælde Staten beskikker ell.
autoriserer Udøveren og i det hele kontrolerer den
private Virksomhed er ikke tilstrækkeligt til
at gøre denne til et E., og uden for Begrebet
falder derfor Virksomhed som praktiserende
Læge, Apoteker, Jordemoder o. l. Heller ikke
Sagførere og Landinspektører opfylder de
naturlige Betingelser for at anses som
Embedsmænd, men af historiske Grunde henregnes de
dog til disse. Dog er det kun paa et begrænset
Omraade, særlig m. H. t. Ansvaret, at
Ligestillingen er gennemført. Ogsaa til en anden Side
tiltrænges en Afgrænsning. Til et E. maa
kræves, at det ved Overtagelse af Virksomheden
stiftede Retsforhold er et offentligretligt
Tjenesteforhold, ikke et privat Kontraktsforhold. Der
er i og for sig intet til Hinder for, at det
Offentlige gør sig til Part i et saadant, og dette
forekommer ogsaa paa det heromhandlede Omraade,
f. Eks. naar Staten engagerer en privat Arkitekt
til at lede et Byggeforetagende, ell. naar den
antager Daglejere til at besørge Snekastning
paa en Banelinie. Det afgørende for Forholdets
Karakter maa i Tvivlstilfælde være, om det
skal være den offentlige ell. den private Rets
Regler underkastede, hvilket atter vil sige, om
den, der indtræder i det, derved underordner sig
Statsmagten, ell. om begge Parter som ellers i
private Forhold er principielt ligestillede. Hvor
Forholdet er bestemt til at have en mere
vedvarende Karakter, er Formodningen i Reglen
for, at der foreligger et E., men altid vil dette
dog ikke være Tilfældet, og endnu mindre kan
man deraf, at det er af forbigaaende Natur,
drage en modsat Slutn. Ikke sjældent vil de
ved Indgaaelsen benyttede Former være
oplysende. - Endnu en tredie Begrænsning er det
nødvendigt at opstille. Et E. er som nævnt en
Tjeneste, men der gives Hverv for det
Offentlige, der er af offentligretlig Karakter, men
ikke kan betegnes saaledes, fordi Udøvelsen ikke
er forbundet med noget retligt Ansvar og ikke
forudsætter Indtrædelsen i noget
Underordnelsesforhold. Hertil hører Hvervene som Konge
og som Medlem af Rigsdagen, hvilke begge
bestaar i uansvarlig Tilkendegivelse af den
øverste Samfundsvillie. For Kongens Vedk. er
Ansvarsfriheden absolut, for Rigsdagsmændenes
begrænset til det særlig embedsmæssige Ansvar,
hvorimod det Ansvar til Straf og Erstatning, som
følger af alm. Regler og paahviler alle, ogsaa
kan ramme dem. Med den samme Begrænsning
er fremdeles Medlemmerne af de kommunale
Raad efter dansk Ret ansvarsfri og kan ikke
siges at staa i noget Tjenesteforhold til det
Offentlige, og heller ikke deres Hverv kan
derfor regnes for E. Noget lgn. gælder vistnok
om Menighedsraadene og muligvis om andre
af de i nyere Tid oprettede Raad, der bestaar
af Repræsentanter for Befolkningen ell. enkelte
Klasser af denne. At de nævnte Hverv ikke
begrunder noget Tjenesteforhold, er dog ikke
givet a priori. Deres Organisation kunde meget vel
være en saadan, at det vilde være berettiget
at anse dem for E., og i ganske enkelte
Retninger, f. Eks. m. H. t. Beskyttelse under
Hvervets Udførelse, er de ogsaa i det væsentlige
ligestillede med disse.
De offentlige Hverv, der opfylder Ovenstaaende
Betingelser, er E. i dette Ords videste
Forstand, men som oftest har E. dog i Lovsproget
et meget snævrere Indhold. Uden for Begrebet
falder saaledes i Reglen de tvungne Hverv, der
kan paalægges Personer imod deres Villie, de
saakaldte Ombud, hvilke derimod hyppig
indbefattes under det med E. analoge Bestilling.
Til et E. hører altsaa sprogligt, at Hvervet er
frivillig overtaget, men reelt er dette Moment i
mange Henseender betydningsløst, idet tvungne
og frivillige Hverv behandles ganske ens. Dette
gælder saaledes om Ansvaret for Udøvelsen, om
den forhøjede Retsbeskyttelse, om den offentlige
Troværdighed m. m. Fremdeles kræves det
efter almindelig Sprogbrug til et E., at Hvervet
efter sin Natur er bestemt til mere vedvarende
Udøvelse. At den, der er beskikket til det,
kun har faaet det overdraget rent midlertidigt,
f. Eks. ved Konstitution under en Vakance,
udelukker ham vel ikke fra at anses for
Embedsmand, men hvis selve Hvervet er udtømt i en
enkelt ell. nogle enkelte Handlinger, vil man
som Regel ikke betegne det som et E. Hverv
af denne Art vil i øvrigt meget ofte være
Ombud og allerede af denne Grund falde uden for
Begrebet. Reelt er de ligestillede med E. i
samme Udstrækning som de tvungne Hverv.
Maaden, hvorpaa et Hverv overdrages, er i Alm.
ligegyldig. Et E. foreligger ikke blot, hvor
Vedk. er udnævnt af Kongen, men ogsaa Hverv,
der besættes paa anden Maade, er ofte at anse
som E. End ikke Valg umiddelbart af Folket
udelukker Begrebet, og det er saaledes ikke,
fordi de er valgte, at Rigsdagsmænd og
Kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke er
Embedsmænd. Efter en vis Sprogbrug (se ndf.) forstaas
dog ved E. kun de Hverv, hvortil Kongen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
