Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Embedshemmelighed. Embedsmænds Pligt til at hemmeligholde, hvad de under deres Embedsgerning maatte have erfaret - Embedsjord, se Embedsbolig. - Embedskreds, det stedlige Omraade, inden for hvilket det tilkommer en Embedsmand at udøve sin Embedsmyndighed - Embedslæge. Danmarks E. er dels Amtslæger, dels Kredslæger - Embedsløn, se Lønning. - Embedsmand kaldes den, der beklæder et Embede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hemmeligholde, i hvert Fald ikke i civile Sager.
Dog gælder en Undtagelse, hvor alle
Interesserede samtykker deri.
P. J. J.
Embedsjord, se Embedsbolig.
Embedskreds, det stedlige Omraade, inden
for hvilket det tilkommer en Embedsmand at
udøve sin Embedsmyndighed ell. i øvrigt
udføre sine Embedsforretninger.
P. J. J.
Embedslæge. Danmarks E. er dels
Amtslæger, dels Kredslæger. De staar under
Sundhedsstyrelsen og skal afgive Erklæringer til
denne, naar det ønskes, og de danner Mellemledet
mellem denne og Læger, Tandlæger, Apotekere,
Jordemødre og de til begrænset Lægegerning
bemyndigede Personer (Massører o. l.).
Amtslægen er Amtsraadets sanitære Raadgiver, han
er Medlem af Overepidemikommissionen og er
Mellemled mellem Sundhedsstyrelsen og
Kredslægerne, og arbejder efter en justitsministeriel
Instruks. Kredslægen er Raadgiver for
Kredsens dømmende og administrative Myndigheder
og for dens by- og sognekommunale Raad. Han
fører, ogsaa efter justitsministeriel Instruks.
Tilsyn med Kredsens Sundhedsforhold, ikke mindst
med de hygiejniske Foranstaltninger. Han er
Medlem af Sundhedskommissionen, hvor han
bor, og af alle Kredsens Epidemi- og
Karantænekommissioner. Amts- og
Kredslægeordningen indførtes ved Loven om
Embedslægevæsenets Ordning 1914, til Afløsning af de tidligere
Fysici og Distriktslæger. En Eksamen for E.
anordnedes 1914. (Se ogsaa Amtslæge,
Distriktslæge, Fysikus).
J. S. J.
Embedsløn, se Lønning.
Embedsmand kaldes den, der beklæder et
Embede, og ligesom dette Ord anvendes det i
vekslende Retydninger. Bortset fra den nu
forældede Bet. af Haandværker omfatter det
saaledes snart kun E. i offentlig Tjeneste, snart
tillige visse private Funktionærer, navnlig hos
Stiftelser o. l. større Institutioner. Den første
Bet. er den sædvanlige og den eneste, der
forekommer i Lovsproget, men dettes Begreb
om E. varierer atter, idet det undertiden har
et videre Indhold, omfattende alle Personer i
offentlig Tjeneste, undertiden et snævrere,
hvorefter Ombuds- og Bestillingsmænd holdes
udenfor. Det er denne snævrere Bet., der vil blive
lagt til Grund i det følgende, medens der om
Bestillingsmænd henvises til dette Ord og om
andre offentlige Hverv, der ikke er Embeder,
til Embede og Embedsforbrydelser.
Fremstillingen har i øvrigt foreløbig kun
Statsembedsmænd for Øje. Om kommunale E. vil
til Slut blive tilføjet nogle Bemærkninger.
Medens man i fl. fremmede Lande har en
alm. Lovordning af Statsembedsmændenes
Retsstilling, jfr f. Eks. den tyske
Reichsbeamtengesetz 18. Maj 1907, er det samme ikke Tilfældet
i Danmark, hvor de herhenhørende Forskrifter
er spredte i mange forskellige Love, og flere
Spørgsmaal overhovedet ikke er positivt
afgjorte. Til de vigtigste Lovbestemmelser om E.
hører Grl. § 17, der opstiller visse Grundregler
om de af Kongen besatte Embeder, Strfl. 10.
Febr 1866, Kap. 12 og 13, samt den lange Række
af Lønnings- og Pensionslove.
De alm. Betingelser for at ansættes
som E. er flg.: 1. Indfødsret; 2. Uberygtethed,
hvortil ikke blot maa kræves, at Vedk. ikke
er dømt for en i den offentlige Mening
vanærende Handling, men ogsaa herudover en
uplettet Vandel. Denne Betingelse er i
Lovgivningen særlig fremhævet m. H. t. E. i
Retsplejens Tjeneste, men maa ogsaa gælde uden
for disses Kreds, selv om Fordringerne ved de
forskellige Embeder kan tænkes stillede
forskelligt; 3. Vederhæftighed, hvilken
Retingelse dog i Reglen kun udelukkes ved Konkurs.
Andre for alle Embeder gældende Betingelser
kan ikke opstilles, men i mange Tilfælde vil det
yderligere kræves, at Vedkommende ved
Eksamener eller paa anden Maade har godtgjort en
særlig Duelighed til Embedet, og undertiden er
der ogsaa opstillet en Aldersbetingelse, f. Eks.
m. H. t. Dommere, hvortil kun fuldmyndige
Personer kan udnævnes. Tidligere var det
derhos Reglen, at Kvinder var udelukkede fra
Embeder, men denne Regel er i den nyere
Lovgivning oftere positivt fraveget, og ogsaa
bortset derfra paa mange Omraader opgivet. Dog
maa det stadig anses for tvivlsomt, i hvilket
Omfang Kvinder kan udnævnes til E., og fra
visse Embeder, saaledes navnlig
Dommerembeder, er de i hvert Fald udelukkede. En særlig
Trosbekendelse kan iflg. Grl.’s § 79 (Grl. 1915
§ 77) ikke kræves. Dog maa Folkekirkens E. og
efter den herskende Anskuelse Læreren i
Folkeskolen tilhøre Folkekirken. Er en Person blevet
udnævnt til E., uden at opfylde de lovbefalede
Betingelser, bliver han, dersom Manglen ikke
kan afhjælpes, at afskedige, men de af ham
foretagne Embedshandlinger bevarer trods
Afskedigelsen deres Gyldighed.
Iflg. Grl.’s § 17 besætter Kongen alle
Embeder i samme Omfang som hidtil. Dog kan
Forandringer heri ske ved Lov. Den alm. Regel
er saaledes efter dansk Ret, at E. udnævnes
af Kongen, men det forekommer dog ogsaa, at
Stillinger, der maa betegnes som Embeder,
besættes af en Minister ell. en anden offentlig
Myndighed, f. Eks. af Rigsdagen ell. et af
Rigsdagens Ting. Efter en vis Sprogbrug kaldes dog
kun den, der har kgl. Udnævnelse, for E., men
denne Sprogbrug er ikke alm. En Ret for
Befolkningen til at vælge Statsembedsmænd kendes
ikke i dansk Ret, hvorimod man har
Eksempler paa, at der er tillagt lokale Repræsentationer
f. Eks. Menighedsraad, ell. endog private
Institutioner en vis Indstillingsret ell. Valgret.
Forinden et Embede besættes, opslaas det i Reglen
ledigt, for at alle, der maatte ønske at komme
i Betragtning, kan faa Adgang til at melde sig.
Noget alm. Paabud om saadant Opslag haves
dog ikke, og visse Klasser af Embeder, f. Eks.
de militære, besættes ogsaa altid uden Opslag.
Ang. de Former, hvorunder Udnævnelsen i
øvrigt finder Sted, henvises til Bestalling.
Den, der første Gang udnævnes til kgl. E.,
maa aflægge Ed til Kongen, hvortil efter Grl.’s.
§ 17 tillige kommer en Ed paa Grundloven, og
ogsaa bortset herfra maa der ofte ved
Tiltrædelsen af Embeder aflægges Løfter, der dog nu
ikke mere bekræftes med Ed, se nærmere
under Embedsed. E., der har Oppebørsler, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
