Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Embedsmand kaldes den, der beklæder et Embede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke er helt ubetydelige, maa derhos som Regel
inden Tiltrædelsen af Embedet stille
Sikkerhed (Kasseforordning 8. Juli 1840).
Sikkerheden, hvis Størrelse skal staa i Forhold til
de Oppebørsler, Vedk. paa een Gang kan have
i sit Værge, fastsættes paa ny, hver Gang
Embedet besættes, og kan nu ikke blot stilles i
kontante Beløb ell. i visse Værdipapirer, men
ogsaa i Forsikringsbreve fra Selskaber, hvis
Formaal er at stille Sikkerhed for Oppebørsler,
naar Selskabet har opnaaet Finansministerens
Anerkendelse. Til yderligere Sikkerhed for de
Oppebørselsbetjente betroede Oppebørsler og
Midler har Staten derhos i Alm. stiltiende
Panteret i samtlige deres Ejendele, hvilken Panteret
stiftes ved, at deres Bestallinger eller
Beskikkelser tinglæses ved deres personlige Værneting
samt, hvis de ejer faste Ejendomme under
andre Jurisdiktioner, tillige ved disse. Saadan
Tinglæsning skal derfor foregaa forinden
Tiltrædelsen af Embedet. Panteretten medfører en
betydelig Indskrænkning i E.’s Raadighed over
sin Formue, idet han ikke uden særlig
Tilladelse maa afhænde ell. pantsætte noget af sit
urørlige Gods ell. give sit Løsøre til Underpant.
For Statsbanernes og Postvæsenets E. er de
nævnte Regler om Sikkerhedsstillelse og
stiltiende Panteret i den nyeste Tid ophævede, men
vedk. Minister er bemyndiget til at træffe ny
Bestemmelser, der maaske ogsaa kan komme til
at berøre disse Forhold.
Naar en E. rent midlertidigt ansættes i et
Embede, enten fordi Embedet er ledigt, og der
endnu ikke har kunnet træffes endelig
Bestemmelse om Besættelsen, ell. fordi den, der
beklæder Embedet, for Tiden er forhindret fra
at fuijgere, siges han at blive konstitueret
i Embedet. Undertiden forekommer det ogsaa,
at Embeder af en ell. anden Grund i længere
Tid holdes besatte ved Konstitution, hvilket dog
af Hensyn til den Forskel, der er imellem
konstituerede og fast ansatte E.’s Retsstilling (de
førstes er mindre betrygget end de sidstes) ikke
i Alm. kan anses for korrekt. Ved Retsplejelov
11. Apr. 1916 er der ogsaa gjort
Indskrænkninger i Adgangen til at holde Dommerembeder
besatte paa den nævnte Maade. Betingelserne
for at konstitueres i et Embede er ikke sjældent
ringere end for fast Ansættelse, og Retten til at
foretage Konstitutionen tilkommer ogsaa ofte en
lavere stillet Myndighed end den, der har den
egl. Udnævnelsesret, f. Eks. en Minister, hvor
Udnævnelsen foretages af Kongen. Enhver E. er
pligtig til uden anden særlig Godtgørelse end
efter Omstændighederne Diæter og Vederlag for
Rejseomkostninger at lade sig konstituere i en
Stilling, der er over hans egen i samme
Forvaltningsgren. Varer Konstitutionen over 6
Uger, kan der dog tillægges ham et særligt
Vederlag.
Af Embedsforholdet udspringer en Række
Rettigheder og Pligter for E. Hvad
Rettighederne angaar, erindres først, at selve
Udøvelsen af Embedsmyndigheden og i det hele
Besørgelsen af Embedsforretningerne ikke er
nogen saadan Ret, men derimod en Pligt, og at
en E. føgelig ikke kan protestere imod, at hans
Myndighed ell. Forretninger indskrænkes. Det
er heller ikke for hans egen, men for det
Offentliges Skyld, at der ydes ham Beskyttelse
mod, at andre uberettiget tilegner sig hans
Myndighed (Strfl. § 107), og at der er fastsat streng
Straf for den, der overfalder ham med Vold ell.
Trusel om Vold ell. med Skældsord under ell.
i Anledning af hans Embedsgerning, ell. som
øver voldelig Tvang imod ham ell. i øvrigt
lægger ham Hindringer i Vejen under hans
Forretninger (Strfl. §§ 98-102). Endelig er det
ogsaa en offentlig og ikke E.’s private Interesse,
der motiverer den særlige Troværdighed, som i
Reglen tilkommer Embedserklæringer (se
nærmere under Dokument). Som virkelige
Rettigheder kan derimod nævnes hans Ret til
Erstatning for i Embedet hafte Udgifter samt hans
Ret til Løn og Pension.
Ret til Erstatning for Udgifter i
Embedet tilkommer i Reglen enhver E., hvad
enten han er lønnet ell. ikke. Hvor det drejer
sig om ubetydelige Udgifter, kan det dog være
forudsat, at de skal afholdes af Lønnen uden
Erstatning, og visse Udgifter, navnlig Udgifter
til Repræsentation, kan kun fordres erstattede,
hvor der er særlig Hjemmel derfor. I øvrigt
ydes Erstatningen efter meget forskellige Regler,
undertiden, hvor Udgifterne er af nogenlunde
konstant Størrelse, med et fast aarligt Beløb,
f. Eks. Kontorholdsgodtgørelse.
Hesteholdsgodtgørelse, Taffelpenge o. a. lgn. Summer til
Repræsentation, i andre Tilfælde, hvor Udgifterne
svinger stærkere, med vekslende Beløb, der dog
beregnes efter faste Takster, f. Eks.
Befordringsgodtgørelse og Diæter paa Rejser, undertiden
endelig, uden at der eksisterer nogen bestemt
Norm, efter Regning.
Ret til Løn ell. andet Vederlag for Arbejde
vil som Regel tilkomme E., men ulønnede
Embeder er dog ikke ukendte, og for at Løn skal
kunne kræves, maa der derfor altid kunne
paavises en særlig Hjemmel derfor, enten i en
Lønningslov, i Finansloven eller en anden
retsgyldig Norm ell. i et af en dertil kompetent
Myndighed afgivet særligt Tilsagn. Ang. de
mange forsk. Former, hvorunder Vederlaget
udredes, henvises til de vedk. specielle Artikler,
se navnlig Alderstillæg,
Dyrtidstillæg, Embedsbolig og Lønning, - Om
Pensionsretten vil der blive handlet nærmere
nedenfor.
Til en E.’s Pligter hører selvfølgelig i
første Linie Pligten til at udføre de
med Embedet forbundne
Forretninger. Hvilke disse er, maa, bortset fra
mulige Lovbestemmelser, afgøres efter Indholdet
af Bestallingen ell. Beskikkelsen ell., hvor denne
ikke er oplysende, efter Sædvane og Praksis.
Forandringer i Forretningernes Art og Forøgelse
af deres Omfang maa E. i Alm. finde sig i,
for saa vidt Embedet ikke derved i væsentlig
Grad skifter Karakter, og han har ikke i
Anledning af saadan Forøgelse noget Retskrav paa
Lønforhøjelse. Som Regel vil det være en Pligt
for ham at udføre Forretningerne personligt.
Dog vil der ofte være tildelt ham
Bestillingsmænd som Medhjælpere, hvis Bistand han
da er berettiget til at benytte i det i Lov ell.
anden Norm forudsatte Omfang, og hvor dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
