Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Embryologi (gr.), den Gren af den zool.-anatom. Videnskab, som behandler Organismens Udformning - Embryonalhinder, d. s. s. Fosterhinder. - embryonalt Væv (bot.) er ungt, «endnu delingsdygtigt Parenkym - embryonisk (embryonal), uudviklet. - Embryosæk d. s. s. Kimsæk, se Foster. - Embryotomi (gr.), Sønderdeling af Fosteret, en Fødselsoperation, der anvendes, hvor Fosteret ikke kan bringes til Verden - embuscade (fr.), Baghold. - Emde, se Karpefisk. - Emden, tidligere Embden, By i Kongeriget Preussen, Prov. Hannover, Ostfriesland, ikke langt fra Mundingen af Ems - Emelé, Wilhelm, tysk Slagmaler, (1830-1905)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Æggets Dannelse og morfologiske Værdi, lige saa
vel som af Befrugtningens hele Væsen, har
ligeledes et indgaaende Kendskab til Cellen i
Forbindelse med de i Tidens Løb stærkt forbedrede
Mikroskoper og mikroskopiske
Undersøgelsesmetoder været en nødvendig Forudsætning.
Mærkes maa dernæst, at det, navnlig ved
Darwin’s Fremtræden, skabte Syn paa hele
Dyreriget, den saakaldte Udviklings- ell.
Afstamningslære, kritisk anvendt har vist sig særdeles egnet
til paa mange Punkter at kaste Lys over de
under Udviklingen foregaaende Processer (se
biogenetisk Grundlov). Fra den
nyeste Tid bør endelig nævnes en Række Forskere,
saasom W. Roux, C. Herbst, Spemann
og R. G. Harrison, som repræsenterer den
saakaldte »Udviklingsmekanik«, hvis Formaal
er, navnlig ad Eksperimentets Vej at trænge
frem til en dybere Forstaaelse af, hvorfor de
enkelte Udviklingsprocesser netop foregaar hver
paa sin bestemte Maade.
R. H. S.
Embryonalhinder [’æm-], d. s. s.
Fosterhinder.
embryonalt Væv [’æm-] (bot.) er ungt,
endnu delingsdygtigt Parenkym. Forekommer
i Stængel- og Rodspidser og i unge Kim.
V. A. P.
embryonisk (embryonal), uudviklet.
Embryosæk [’æm’-] d. s. s. Kimsæk, se
Foster.
Embryotomi [’æm-] (gr.), Sønderdeling af
Fosteret, en Fødselsoperation, der anvendes,
hvor Fosteret ikke kan bringes til Verden uden
at være formindsket. E. deles i Kefalotomi,
hvorved der opereres paa Fosterets Hoved, og
E. i snævrere Bet., der omfatter
Dekapitation og Eksenterese eller
Evisceration. Ogsaa andre Operationer paa
Fosteret, hvorved Dele af dette borttages, og
som kan komme til Anvendelse under
særlige Forhold, maa henregnes til E.
Lp. M.
embuscade [aby’skad] (fr.), Baghold.
Emde, se Karpefisk.
Emden [’æmdən], tidligere Embden, By i
Kongeriget Preussen, Prov. Hannover, ligger
i det frugtbare Marsklandskab Ostfriesland, ikke
langt fra Mundingen af Ems, der tidligere løb
umiddelbart forbi Byen, og med hvilken den
nu er forbundet ved en 1400 m lang,
120 m bred og 11 1/2 m dyb Kanal, der
tjener som Yderhavn (Frihavn) og fører ind til
en indre Havn (Dokhavnen). E.’s Kajer er
saaledes tilgængelige for de største søgaaende
Skibe. Mod Ø. fører Ems-Jade-Kanalen fra E.
tværs igennem Ostfriesland til Wilhelmshafen, og
E. er det nordligste Endepunkt for
Dortmund-Ems-Kanalen. Byen er gennemskaaret af
Kanaler, som sætter den i Forbindelse med de
fleste af Ostfrieslands Byer. Af søgaaende Skibe
ankom 1913 til E. 2577 med 1287091 t og afgik
2705 med 1341933 t. I E. havde 1. Jan. 1914 en
betydelig Flaade af søgaaende Skibe hjemme,
nemlig 97 Sejlskibe (9438 t) og 24 Dampskibe
(12268 t). Af Flodskibe ankom og afgik 1913
i alt 9601, som ladede og lossede i alt 2851680 t.
E. har 3 Skibsværfter, 5 Sildefiskeri-Selskaber og
har en blomstrende Handel og Industri. E. er
Station for Torpedobaade. Den ældre Del af
Byen har et holl. Udseende, idet Husene vender
Gavlene ud til Gaderne og Kanalerne; den er
endnu delvis omgivet med Volde, som bærer fl.
Vindmøller og er beplantede med Træer. Bl. de
offentlige Bygninger bør nævnes det prægtige
Raadhus, opført 1574-76, som rummer en
middelalderlig Vaabensamling. E. har et Museum,
der indeholder holl. Malerkunst og frisiske
Oldsager. Af Byens 9 Kirker er den vigtigste den
gotiske Grosse Kirche. E. har et Gymnasium,
en Handels- og en Navigationsskole. - E.
nævnes allerede som Stad i Beg. af 14. Aarh. Byen
tog et rask Opsving gennem Handel med de
fra Østersøen fordrevne Fetaljebrødre, der her
kunde afsætte deres Bytte. Efter at
Fetaljebrødrene 1401 var slaaede af Hamburgs Flaade
ved Helgoland, forsøgte Hamburg at erobre E.,
hvilket dog først lykkedes 1431. 1453 solgte
Hamburg E. til Ulrik Cirksena, der Aaret efter
blev Greve af Ostfriesland. Reformationen
indførtes 1544, og i de flg. Aar blev E. et
Tilflugtssted for mange protestantiske Flygtninge
fra Nederlandene. E. var i 15. og 16. Aarh. en
overmaade blomstrende Handels- og Havneby;
den drev Klædehandel paa England og
Sildefiskeri og Hvalfangst i de nordlige Have, og dens
Handels- og Fiskerflaade talte over 600 store
Skibe. 1595 blev E. en fri Rigsstad under
Hollands Beskyttelse og havde holl. Garnison
indtil 1744, da E. tillige med Ostfriesland blev
afstaaet til Preussen. 1810 blev E. Hovedstad i det
fr. Dept Ems Oriental, men blev 1815 givet til
Hannover og kom atter under Preussen 1866.
I Beg. af 17. Aarh. begyndte den forbi E.
flydende Arm af Ems at tilsande, idet Floden søgte
en nærmere Vej til Dollart-Bugten, og E. kom
saaledes til at ligge 4 km fra Ems. Herved
sank E. ned til at blive en ubetydelig By. 1846
skabtes ved store Ofre fra Borgernes Side en
Kanal ud til Ems; men først mod Slutn. af 19.
Aarh. blomstrede E.’s Søfart ag Handel atter
op som Følge af de betydelige Havneudvidelser,
den preuss. Stat lod foretage i Tilslutning til
Ems-Jade- og Dortmund-Ems-Kanalen. (Litt:
Fürbringer, »Die Stadt E. in Gegenwart
und Vergangenheit« [E. 1892]).
G. Ht.
Emelé, Wilhelm, tysk Slagmaler, f. 20.
Maj 1830 i Buchen i Baden, d. 13. Novbr 1905
i Freiburg in Br. Han forlod den milit.
Løbebane for i Kunsten at dyrke Krigerlivet;
uddannedes fra 1851 i München under F. Dietz, 1853
-54 i Paris og Antwerpen. Maleriet »Slaget ved
Stockach« (Mus. i Donaueschingen) var hans
første kunstneriske Bedrift, der efterfulgtes af en
Række Krigsbilleder fra den første fr. Republiks
og Napoleonstidens Felttog. 1860 nedsatte han
sig i Wien, hvor han malede et af sine
Hovedværker »Slaget ved Würzburg 1796«. Den
fransk-tyske Krig, som han deltog i, gav ham
nyt Stof, »Slaget ved Wörth«, »Slaget ved
Dijon« etc. Efter at han 1876 havde taget Bopæl
i München o. a. St., fortsatte han med de
Soldater- og Kostumebilleder fra 17. og 18. Aarh.,
han under hele sit Kunstnerliv med
Forkærlighed har syslet med. Hans Kunst med den
praktiske Militærs Korrekthed over for
Kostumer og det hele milit. Apparat, og dens
detaillerende Finhed i Behandlingen, har sin
Styrke i den dygtige Fremstilling af Hesten.
A. Hk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
