Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 168 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Emmerich, By i Kongeriget Preussen, Rhinprov., ligger paa højre Bred af Rhinen, kun 3,5 km fra den holl. Grænse - Emmerich, Anna Katharina, den stigmatiserede Nonne fra Dulmen, (1774-1824) - Emmert (Søv.) et ældre Udtryk for den Bøsning, der anbringes i et Pumperør som Leje for Pumpeventilen - Emmetropi (gr.) kaldes Brydningstilstanden hos et Øje, naar dets Fjernpunkt ligger uendelig langt fra Øjet - Emmet'sk Ruptur kaldes en Udrivning af den ydre Modermund (til den ene ell. begge Sider) - Emmich, Albert Theodor Otto v., tysk General, (1848-1915) - Emminghaus, Hermann, tysk Sindssygelæge, (1845-1904) - Emmonit er en kalkholdig Strontianit, se Aragonit. - Emmonsit, Mineral, en Tellurforbindelse af Jern - Emodin, Frangulinsyre, en Metyltrioxyanthrachinon - E-mol, den Mol-Tonart, der har E. til Grundtone; har et # for f. - Emolet, en tidligere, vistnok især i det norske Bysprog alm. Betegnelse for den lille Multiplikationstabel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kat. Det er en af de ældste Byer i det
nordvestlige Tyskland og spillede navnlig en betydelig
Rolle under Hanseforbundet, som den sluttede sig
til 1407. Nu har den sin største Bet. som Grænseby
mod Holland og ved sin Toldrevisions- og
Sikkerhedshavn, der er af stor Vigtighed for den
stærke Trafik paa Rhinen; dog er ogsaa
Industrien (Tobak, Maskiner, Chokolade, Eddike) og
Handelen med Kaffe og Ost af Bet.
G. Ht.

Emmerich [’æm_əriκ], Anna Katharina,
den stigmatiserede Nonne fra Dülmen, f. 1774
i Flamske ved Coesfeld, d. 1824 i Dülmen. E.
var en Bondedatter, som 1802 blev Nonne i
Klarisse-Klostret Agnetenberg ved Dülmen i
Westfalen, efter Klostrets Ophævelse 1811
levede hun i Dülmen. 1812 blev hun stigmatiseret
ɔ: hun fik Kristi Saarmærker paa sit Legeme,
og de blødte hver Fredag, mest Langfredag.
Naar hun var i Ekstase, gav hun Aabenbaringer
om de mindste Enkeltheder i Kristi og hans
Moders Liv. Mænd som Grev F. L. Stolberg,
Sailer og Overberg valfartede til hende, og
Digteren Clemens Brentano levede fra 1819 til
hendes Død i hendes umiddelbare Nærhed og
nedskrev hendes Aabenbaringer, som han udgav
med Titel: »Das bittere Leiden unsers Herrn
Jesu Christi« (Sulzbach 1833, sidste Opl.
Stuttgart 1896), og i hans efterladte Papirer fandtes
fl. Ting om hende, som senere blev
offentliggjorte (»Das Leben der hl. Jungfrau Maria nach
den Betrachtungen der gottseligen A. K. E.«
[München 1852, Stuttgart 1893}, »Das Leben
unsers Herrn und Heilands Jesu Christi« [I-III,
Regensburg 1858-60, ny Udg. 1897]). (Litt:
Wegener, »A. K. E. und Klemens Brentano«
[Dülmen 1900]).
L. M.

Emmert [’æm’_ərt] (Søv.) et ældre Udtryk
for den Bøsning, der anbringes i et Pumperør
som Leje for Pumpeventilen. E. i Forbindelse
med Pumpeventilen ell. Pumpeklappen kaldes
Hjertet i Pumpen.
H. P. C.

Emmetropi (gr.) kaldes Brydningstilstanden
hos et Øje, naar dets Fjernpunkt ligger
uendelig langt fra Øjet, ell., hvad der er det samme,
naar Lysstraaler fra et fjernt Punkt samles i
et Punkt paa Nethinden. Saadanne Lysstraaler
er parallelle, men p. Gr. a. Nethindebilledets
Lidenhed kan Lysstraaler, der kommer fra et
Punkt, der er mindst 6 m fjernet fra Øjet, i
Praksis betragtes som parallelle. Udtrykket E.
er moderne og skyldes Donders, der gav en let
Inddeling af Øjets Brydningsforhold, idet han
opstillede E. som det normale i Modsætning til
Ametropi, hvor Øjet enten er indstillet for
divergente Lysstraaler (Nærsynethed = Myopi)
ell. for konvergente (Hypermetropi) ell. er
astigmatisk (se Astigmatisme). E. er medfødt
ell. opstaar i den yngre Alder hos Mennesker
med Hypermetropi, idet denne Brydningsfejl
ofte forandres under Opvæksten til E. ell. endog
til Myopi.
G. N.

Emmet’sk Ruptur [’em_itsk-] kaldes en
Udrivning af den ydre Modermund (til den ene
ell. begge Sider) med Udadvæltning af de
herved dannede to Læber. Riften opstaar ved
Fosterets Passage. Lidelsen kan give Anledning
til vedholdende Irritation, Udflaad o. s. v. Den
helbredes let ved Sammensyning af de
overrevne Dele. Den er opkaldt efter den ansete
New-York Kvindelæge Thomas Addis
Emmet, der er den første, der udførligere har
beskrevet den (1875).
Lp. M.

Emmich [’æmiκ], Albert Theodor Otto v.,
tysk General, f. 4. Aug. 1848 i Westfalen, d.
22. Decbr 1915 i Hannover. 1866 traadte han
ind i Hæren Dagen før Slaget ved Königgrätz
og udnævntes 1868 til Sekondløjtnant i
Fodfolket. I Felttoget 1870-71 udmærkede han sig
i Kampene ved Spichern, Colombey-Nouilly og
St Privat og tildeltes Jernkorset af 2. Klasse.
1880 udnævntes han til Kaptajn, gjorde
udelukkende Geledtjeneste, indtil han 1889 blev Major
og Bataillonskommandør og 1895 Oberstløjtnant.
Ved sin Udnævnelse til Oberst 1897 blev han
Chef for Infanteriregimentet 114 og
forfremmedes 4 Aar senere til Generalmajor og
Chef for 31. Brigade. 1905 overtog han som
Generalløjtnant Kommandoen over 10. Division,
og 1909 sattes han i Spidsen for X. Armékorps.
Uden at have gennemgaaet Krigsakademiet og
uden nogensinde at have gjort Tjeneste i
Generalstaben naaede han saaledes til de højeste
Grader. 1912 viste Kejseren ham sin
Paaskønnelse ved at ophøje ham i den arvelige Adel.
I Spidsen for sit Korps drog E. i Felten 1914,
og allerede 7. Aug. faldt Liège i hans Hænder.
Kejseren belønnede ham herfor med
Udmærkelsen Pour le mérite. Han førte sit Korps
under Resten af Felttoget 1914 paa Vestfronten,
gik derefter med det til Galizien og kæmpede
under Mackensen. I Foraaret 1915 maatte han
p. Gr. a. Sygdom nedlægge Kommandoen.
B. P. B.

Emminghaus [’æmeŋha^us], Hermann,
tysk Sindssygelæge, f. i Weimar 20. Maj 1845,
d. 17. Febr 1904 i Freiburg im Br., studerede
i Göttingen, Jena, Wien og Leipzig og
promoveredes 1870. Han virkede som Prof. i Psykiatri
og Direktør for den psykiatriske Klinik i
Dorpat 1880-86 og overtog derefter en lgn. Stilling
i Freiburg im Br., hvor han tillige var
Sagkyndig i Sindssyge ved Domstolen. Betydelig
litterær Virksomhed (»Allgem. Psychopathologie zur
Einführung in das Studium der
Geistesstörungen«, 1876. »Über Kinder und Unmündige,
Schwachsinn und Blödsinn in forensischer
Hinsicht«, 1882. »Behandlung des Irrsinns im
Allgemeinen«, 2. Udg. 1898).
J. S. J.

Emmonit er en kalkholdig Strontianit, se
Aragonit.

Emmonsit, Mineral, en Tellurforbindelse af
Jern (tilnærmelsesvis Fe₄Te₇, men ufuldstændig
kendt), er fundet i gulgrønne bladede Masser
i Arizona, Nord-Amerika.
(N. V. U.). O. B. B.

Emodin, Frangulinsyre, en
Metyltrioxyanthrachinon, C₁₄H₄(OH)₃(CH₃)
O₂, findes i Rabarberrod, Aloë, Frangula og i
Sennesblade og danner orangegule Naale, der
smelter ved c. 245° og er nogenlunde opløselige
i Benzol, lettere opløselige i Alkohol. I
Ammoniak opløses E. med kirsebærrød Farve. Ved
Glødning med Zinkstøv giver det
Metylanthracin.
(O. C.). R. K.

E-mol, den Mol-Tonart, der har E. til
Grundtone; har et ♯ for f.
S. L.

Emolet, en tidligere, vistnok især i det
norske Bysprog alm. Betegnelse for den lille

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>