Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 179 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Encke, Johann Franz, tysk Astronom, (1791-1865) - Enckell, Magnus, finsk Maler, (1870- ) - Encke's Komet, se Kometer. - Encounterbay, stor aaben Bugt paa Kysten af Sydaustralien med Havnen Port Elliot - encouragere, indgyde Mod, tilskynde, opmuntre. - Encrinus, en Slægt af Sølillier, der findes navnlig i den mellemste af Tysklands 3 Triasafdelinger - Encrinuskalk, se Muslingekalk. - Encyklika (gr.), en Rundskrivelse - encyklisk (gr.), gennemløbende en Kreds; e. Brev d. s. s. Rundskrivelse, Encyklika. - Encyklopædi (gr.) Sum af Viden og Kunnen i alle Fag, Videnskaber og Kunster, som enhver maatte tilegne sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

denne Stilling stod han til 1863. 1819
paaviste E., at Kometen fra 1818 var en periodisk
Komet, som senere fik Navnet »E.’s Komet«, af
E. selv altid benævnt efter Opdageren »Pons’
Komet« (se Kometer). Fra Gotha sender han
ud sin Bearbejdelse af Observationerne af
Venus-Passagerne 1761 og 1769 (»Die Entfernung
der Sonne«, og som Fortsættelse »Der
Venusdurchgang von 1769« [1822, 1824]); den af E.
udledede Værdi for Solparallaksen blev
benyttet helt ned til 1870’erne. I Berlin havde E. at
udgive »Berliner astronomisches Jahrbuch«,
hvilket han besørgede 1830-66, og som ved
hans Ledelse hævede sig til at blive en af
de mest benyttede astronomiske Aarbøger.
Især gjorde han sig fortjent ved stadig at
levere Efemeride for de smaa Planeter, og
derved blev Berlins Observatorium paa
en vis Maade Centret for »de smaa
Planeters Astronomi«. Som
Akademiets Astronom har E. Fortjeneste af at have
bragt Bessel’s Plan om Udgivelse af de
akademiske Stjernekort til Fuldførelse 1859, og for
Akademiet har han forelagt sine Beregninger
over Kometbaner og da specielt E.’s Komet (i
alt 8 Afhandlinger) og sin 1851 givne Metode
til Beregning af specielle Perturbationer
(Metoden var før E. udarbejdet af Bond). Efter E.’s
Død udkom samlet hans i »Jahrbuch 1830-62«
offentliggjorte Afhandlinger i 3 Bd (1866);
senere er udgivet af Gravelius »Gesammelte
mathematische und astronomische Abhandlungen«
(3 Bd, 1888-89). (Litt: Bruhns, »Johan
Franz E. Sein Leben und Wirken« [Leipzig
1869]).
J. Fr. S.

J. F. Encke.

Enckell, Magnus, finsk Maler, f. 9. Novbr
1870 i Fredrikshamn. E., der drev sine Studier
i Helsingfors og udenlands, var fra første Færd
radikal Fløjmand i finsk Kunst. Imod den
herskende Naturalisme satte han Symbolismens
Værdier (Akvarellen-»Fantasi« i Helsingfors Gal.),
dyrkede derefter Malerkunstens lineære og
plastiske Retning og skabte paa dette Omraade
med fin dekorativ Sans og skøn Følelse et
Hovedværk som Vægmalerierne: »De Dødes
Opstandelse« (1906-07) i Johannes-Kirken i
Tammersfors, endvidere de dekorative Billeder
til den finske Pavillon i Paris 1900, det
ejendommelige »Kristus i Gethsemane« (1902,
Helsingfors’ Gal.) m. m. Ved Siden heraf malede
han betydelige Portrætter, Landskaber og
Lunettemaleriet »Guldalderen« (1904, Helsingfors’
Bibliotek). Senere gav han sig Kolorismen i
Vold. Hans mange Værker fra denne Tid, snart
i broget Farvepragt, snart i fint stemte
Harmonier, omfatter Figurbilleder (Pastellen
»Nøgen Kvinde«, 1909, Helsingfors’ Gal., m. v.),
Landskaber og karakteristiske Portrætter. For
det »Nyländska Nationshuset« skabte han 1913
store dekorative Vægmalerier (udstillede paa
den baltiske Udstilling i Malmø 1914).
Helsingfors’ Gal. ejer adskillige andre end fornævnte
Arbejder af E., Alexander III-Mus. i Petrograd:
»Lotse« (1897).
A. Hk.

Encke’s Komet [’æŋk_əs-] se Kometer.

Encounterbay [_in’ka^untəbe_i], stor aaben Bugt
paa Kysten af Sydaustralien med Havnen Port
Elliot og den p. Gr. a. Sandbarrer usejlbare
Murray-Munding.
M. V.

encouragere [aŋkura’sje’r_ə] (af fr.
encourager), indgyde Mod, tilskynde, opmuntre.

Encrinus, en Slægt af Sølillier, der findes
navnlig i den mellemste af Tysklands 3
Triasafdelinger, Muslingekalken, en Formation, der
er fattig paa Arter, men meget rig paa
Individer. E. liliiformis er saaledes i visse Lag saa
hyppig, at dens Stilkled kan være bjergartdannende.

Encrinuskalk, se Muslingekalk.

Encyklika (gr.), en Rundskrivelse. Allerede
i Oldkirkens ældste Aarhundreder sendte
Apostlene ell. Bisperne Rundskrivelser til deres
Menigheder for at belære og formane. Paulus’
Brev til Efesierne synes at være Rundskrivelse
til en Kreds af Menigheder. Senere har Paverne
fortsat med at udstede E. til alle Troende. I
nyeste Tid har Paverne gjort udstrakt Brug
af E. Mest kendt er Pius IX’s E. af 8. Decbr
1864, der fordømmer den moderne
Samvittighedsfrihed, Kultusfrihed og Pressefrihed lige
saa vel som Kommunisme og Socialisme; hertil
føjedes en Syllabus ell. Fortegnelse over
Nutidens typiske Vranglærdomme. Ved E. af 5. Febr
1875 frakendte Pius IX de ny preussiske
Kirkelove al Gyldighed og bidrog derved til at give
»Kulturkampen« dens Skarphed. Pave Leo XIII
har udstedt betydningsfulde E. om Løsningen
af det sociale Spørgsmaal.
H. O.

encyklisk (gr.), gennemløbende en Kreds;
e. Brev d. s. s. Rundskrivelse, Encyklika.

Encyklopædi [’æn-] (gr.) (hos Englænderne
ogsaa Cyclopædia) var hos de gl. Grækere
Betegnelse for den Sum af Viden og Kunnen i
alle Fag, Videnskaber og Kunster, som enhver
fribaaren Græker (og senere Romer) maatte
have tilegnet sig, før han begyndte paa sin
særlige Livsgerning. Denne Dannelseskreds
(ἐγκυκλιος; παιδεία) omfattede i Oldtiden
saavel som i Middelalderen, hvad der kaldes de
syv frie Kunster, ɔ: Grammatik, Retorik, Filosofi,
Aritmetik, Geometri, Astronomi og Musik. I
Nutiden forstaas ved E. Læren om
Menneskeslægtens samlede Kunst og Videnskab,
fremstillet i systematisk Sammenhæng, ell. Læren om
en begrænset Del af denne Viden fremstillet
paa samme Maade; i snævrere Forstand er i
nyere Tid E. blevet alm. Navn paa Værker,
som giver en samlet Fremstilling af alle de
forsk. Fags ell. af et enkelt Fags hele Stof; og
i 19. Aarh. er Navnet ofte blevet yderligere
begrænset til Betegnelse for en saadan
Fremstilling, ordnet alfabetisk efter Emner, hvilken
ogsaa hyppig, men mindre korrekt fører Titlen
»Konversationsleksikon«.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>