Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Encyklopædi (gr.) Sum af Viden og Kunnen i alle Fag, Videnskaber og Kunster, som enhver maatte tilegne sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den ældste eksisterende E. er Plinius’
Historia naturalis, som i 37 Bøger og 2493
Kapitler omhandler omkr. 20000 Kendsgerninger
hentede fra c. 2000 forsk. Skrifter. Hans Arbejde
holdt sig som Autoritet gennem hele
Middelalderen og forelaa allerede før 1536 trykt i 43
Udgaver. Ikke mindre Autoritet i Middelalderen
nød den c. 470 skrivende Martianus
Capella’s halvt paa Vers, halvt paa Prosa
udarbejdede, delvis ogsaa i Skolerne brugte,
Satyra ell. mere alm. De Nuptiis Philologiæ et
Mercurii (1.-8. Udg. 1499-1599; Udg. ved
Eyssenhardt, Leipzig 1866). Andre middelalderlige
E. var Isidorus’ (s. d.) Origines og den
herpaa byggede, af Ærkebiskop i Mainz
Hrabanus Maurus Magnentius (d. 856)
udarbejdede De universo i 22 Bøger og 325 Kapitler
(trykt i Strassburg 1472-75). Middelalderens
største E. udarbejdedes af Dominikaneren i
Beauvais Vincentius Belvacensis (d.
1264), hvis Bibliotheca mundi ell. Speculum
majus tryktes i 10 Foliobind i Strassburg 1469-73,
og som bl. a. har bevaret os Levninger af
mange ellers tabte klassiske Forf. Intet af de her
omtalte Værker førte dog Navnet E. Dette
findes første Gang i Titlen af den ung. Greve
Paulus Scalichius de Lika’s
Encyclopædiæ seu Orbis disciplinarum Epistemon
(Basel 1599), hvorefter det igen brugtes af Joh.
Heinr. Alsted’s (f. 1588, d. 1638) lærde
Scientiarum omnium Encyclopædia VII tomis
distincla (Herborn, Nassau 1630), som modtoges
med stort Bifald og skattedes højt af Samtiden.
Ikke længe efter Alsted’s E. begyndte den
hidhørende Litt. at vise to ny Træk: dels blev Latin
ikke længer det eneherskende Sprog, hvori
saadanne Værker offentliggjordes (1663 kom i Paris
Jean de Magnon’s La Science universelle, 1674
i Lyon Louis Moréri’s Le grand dictionnaire
historique og 1697 i Rotterdam Pierre Bayle’s
Dictionnaire historique et critique), dels
begyndte den alfabetiske Ordning af Stoffet at trænge
den metodisk systematiske mere tilbage,
hvorved Real-Ordbøgerne ell.
Real-Encyklopædier fremstod.
Førend disse blev alm., havde imidlertid E.
i den ældre Skikkelse, hvori Udgiverne gav en
Fremstilling af alle Grene af den menneskelige
Viden i deres indre Sammenhæng,
efterhaanden opnaaet en betydelig Udvikling. Efter
Forbilledet i J. M. Gesner’s Primæ lineæ isagoges
in eruditionem universalem (3. Opl., Göttingen
1786) fulgte i Tyskland J. G. Sulzer’s »Kurzer
Begrifl aller Wissenschaften« (Eisenach 1788,
omarbejdet Udg. ved E. H. Koch 1793) og
derefter lgn. E. af Reimarus (Hamburg 1775), af
Adelung (Leipzig 1778), af Klügel (Berlin 1788),
m. fl. Paa Grundlag af den kantiske Filosofi
byggede Eschenburg i sin »Lehrbuch der
Wissenschaftskunde« (Berlin 1808) en ny
Videnskabernes E., hvis Ideer igen bearbejdedes i andre
Arbejder af Habel, Rüf, Strasz, o. fl., medens
Heffter’s »Darstellung eines Systems aller
Wissenschaften« (Leipzig 1806), Burdach’s »Organismus
der menschlichen Wissenschaft und Kunst«
(Leipzig 1809) og Kraus’ »Encydopädische
Ansichten« (Königsberg 1809) prægedes af større
filos. Selvstændighed. Som en streng
klassificerende Kantianer viste Erh. Schmidt sig i sin
»Allg. E. u. Methodologie der Wissensch.« [Jena
1811), hvis Stof igen bearbejdedes af Scheller i
hans nærmest for de Studerende bestemte »E.
und Methodologie der Wissenschaften«
(Magdeburg 1812). Et anerkendelsesværdigt og særdeles
nyttigt Arbejde ogsaa for en senere Tid er A. A.
E. Schleiermacher’s »Bibliographisches System
der gesammten Wissenschaftskunde« (2 Dele,
Braunschweig 1852).
De tidligste af de ovf. nævnte Real-E. fra
Slutn. af 17. og 18. Aarh. omhandler for største
Delen blot Historie, Genealogi, Biografi og
Jordbeskrivelse. Hid hører bl. a. de alt nævnte
Værker af Moréri (1674, 20. Udg. i 10 Bd, Paris
1759) og af P. Bayle (1697, 4. Udg. i 4
Foliobind 1720, 9. Udg. i 10 Foliobind 1741, med et
Suppl. af J. G. de Chaufepié, Nouveau
Dictionnaire hist., 4 Bd i Folio, Amsterdam 1750-56);
Bayle’s Leksikon, som fremdeles er et Værk af
Bet. og Værd, blev oversat baade til Engelsk af
Birch og Lockman (5 Foliobind, London 1734
-40) og til Tysk med en Fortale af Gottsched
(4 Foliobind, Leipzig 1741-44). I Italien
begyndte Franciskaneren Vincenzo Coronelli 1701
Udgivelsen af Bibl. univ. sacroprofana i det
ital. Sprog, Udbyttet af 30 Aars forberedende
Arbejde og beregnet paa at blive 45 Foliobind
med 300000 Artikler; blot 7 Bd udkom (Venedig
1701-06). I Tyskland udgav Basel-Professoren
J. J. Hofman et Lexicon Universale i 2 Bd
(1677, 2. Udg. i 4 Bd, Lugd. Bat. 1698); 1704
udkom i Leipzig 1. Udg. af et Værk, som gaar
under Rektor Joh. Hübner’s Navn, da han skrev
Fortalen, nemlig »Reales Staats-Zeitungs- und
Conversations-Lexicon« (15. Udg. 1735, 31. Udg.
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
