Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Encyklopædi (gr.) Sum af Viden og Kunnen i alle Fag, Videnskaber og Kunster, som enhver maatte tilegne sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sektion af Meier. Alle Værkets Artikler er
signerede med Forfatternes Navne, og bl. disse
findes saa godt som alle Samtidens lærdeste
Tyskere. Mange af Værkets Artikler hører til
de grundlæggende og for alle Tider autoritative
hver i sine Fag, og Litteraturhenvisningerne
maa betegnes som ypperlige og paalidelige. -
Et andet stort Værk af tysk Lærdom og Flid
er den af Krünitz begyndte, senere af F. J.
Flörke og H. G. Flörke, til sidst af Korth og
C. O. Hoffmann fortsatte
»Ökonomisch-technologische E.« (242 Bd, Berlin 1773-1858), som i
Tidens Løb udvidedes fra en blot
økonomisk-teknisk til en alm. E.
De ældste eng. E. er nævnte ovf. Til dem er
senere kommet mange Værker af baade alm.
og særlig Karakter, betydelige i Omfang og
ypperlige ikke mindst i tekn. og
naturvidenskabelige Brancher. Højt anset var allerede ved sin
første Fremkomst Encyclopædia Britannica, der
udk. i 3 Kvartbind i Edinburgh 1771, planlagt af
Bogtrykkeren Colin Macfarquhar med økonomisk
Bistand af Kobberstikkeren Andrew Bell og
redaktionel Hjælp af Bogtrykker Wm. Smellie og
(for de nærmest flg. Udg.) af James Tytler.
Udviklingen førte stadig til ny og udvidede Udg.
(3. Udg. 1788-97, 18 Bd i Kvart; 8. Udg. 1853
-60, 21 Bd, og Indeks, redigeret af Prof. i
Retsmedicin T. S. Traill; den nyeste Udg. kom
1911 i Cambridge). Dette Værk behandler i store
Hovedartikler, grundige ved deres Lærdom og
klassiske i Fremstillingen, det foreliggende Stof,
saaledes at Værket mere er en alfabetisk ordnet
Samling af første Rangs Monografier end en
Udstykning af Stoffet i en stor Mængde
Enkeltartikler. Ogsaa til den sidste Udg. har
Samtidens mest fremragende Videnskabsmænd
(ogsaa uden for England) leveret Bidrag. Af andre
berømte E. i det eng. Sprog fra nyere Tid maa
nævnes Encyclopædia Metropolitana (28
Kvartbind, London 1817-45) med mange ypperlige
Artikler, men upraktisk i sin af Digteren
Coleridge udkastede Plan; videre: Penny Cyclopædia
(29 Kvartbind, London 1833-46) og den derpaa
byggede af Charles Knight ledede English
Cyclopædia (23 Kvartbind. London 1854-62), med
4 Bd Supplements (1869-73); »Chambers’
Encyclopædia« (10 Bd i Oktav, Edinburgh 1860-
68, bygget paa Brockhaus’ 10. Udg., ny revideret
Udg. 1888 ff.), udmærket særlig ved sine Artikler
om jød. Litt. (af E. Deutsch), Folklore, m. m.
Nyttige, men mindre omfangsrige Arbejder er
Chambers’ Information for the people (5. Opl.,
2 Bd, 1874-75), Hunter’s Encyclopædic
Dictionary (7 Bd, 1881-83), Beeton’s E. of
universal information (2 Bd, 1881), The Harmsworth
Encyclopædia (8 Bd, 1905), m. fl. Selvfølgelig
findes ogsaa i Amerikas eng. Litt. mange
større og mindre E. af Værd, udmærkede som
Kilder for Oplysning om særlig transatlantiske
Forhold og ikke sjælden rigt udstyrede med
Kobber- og Staalstik, geogr. Kort o. l. Nævnes
maa saaledes den af Fr. Lieber redigerede E.
Americana (14 Bd, Philadelphia 1839-47); den
ypperlige i sidste Udg. af Ripley og Ch. Dana
ledede New American Cyclopædia (16 Bd, New
York 1873-76); L. Calange, The National
Cyclopædia (New York 1872 ff.); Stoddarts E.
Americana (Philadelphia 1883 ff.), New
international Cyclopædia ved Gilman o. fl. (17 Bd,
1902 ff.), m. fl.
Et nyt Opsving gav F. A. Brockhaus den
encyklopædiske Ordbogslitteratur, med bestemt
Sigte paa Udbredelse af Kundskaber i Folkets
bredere Lag, da han 1812 begyndte Udgivelsen
af det opr. 1796 af Dr. Löbel og Advokat Franke
begyndte, men i Bogstavet S. standsede
»Konversations-Leksikon« (fuldført af Brockhaus
1809-11, med Tilføjelse af 2 Supplementsbind),
som nu er afsluttet i sit 14. fuldstændig
omarbejdede Oplag (siden 1892), og som senere
fremkaldte Efterligninger, Overs. ell.
Bearbejdelser baade i og uden for Tyskland. De fleste
af disse har Navn efter Forlæggerne, saaledes
Pierer’s »Universallexikon« (26 Bd, Altenburg
1824-36, 4. Opl., 19 Bd, 1857-65), hvortil Suppl.
med Titlen »Jahrbücher« (3 Bd, 1865-73; 7.
Opl., 12 Bd, 1888 ff.); Meyer’s
»Konversations-Lexikon« (37 Bd, Hildburghausen 1839-52, 6.
fuldstændig omarbejdede Opl. Leipzig 1902 ff.),
»Konversations-Lexikon f. d. kath. Deutschland«
(12 Bd, Regensburg 1845-51, 4. Opl., 13 Bd,
1880-90]; Rotteck og Welcker’s
»Staats-Lexikon« (3. Opl., 14 Bd, Leipzig 1856-66), der
fremstillede det tyske gammelliberale Partis
Grundsætninger, hvortil som Modstykke svarer
det af Wagener ledede »Neues
Konversations-Lexikon, Staats- u. Gesellschafts-Lexikon«
(23 Bd, Berlin 1859-68), der repræsenterer de
Preuss. Gammelkonservatives Standpunkt,
medens Bluntschli’s og Brater’s »Deutsches
Staats-Wörterbuch« (11 Bd, 1857-70) skulde
være mere videnskabelig objektivt. Ved Siden af
disse større, kostbarere og af en stor Kreds af
Fagmænd udarbejdede Værker, der i de nyere
Udgaver fremtræder med et rigt
Illustrationsstof, opstod efterhaanden Bearbejdelser enten
for bestemt afgrænsede Kredse (for Kvinder, for
Ungdom) ell. i mere kompendiøs Form som
Opslagsbøger for de endnu bredere Lag af Folket,
saasom »Brockhaus’ kleineres
Konversations-Lexikon« (5. Udg. 1905-06) og »Meyer’s
Handlexikon d. allg. Wissens« (Hildburgh. 1870-72,
7. Udg., med Titlen »Meyer’s kleines
Konversations-Lexikon«, 1907 ff.); ja i Aarenes Løb
overførtes Navnet »Konversationsleksikon«
endog paa leksikalsk ordnede Arbejder af saa
speciel Art som »Konv.-Lex. f. Weintrinker«,
»Konv.-Lex. f. Witz u. Humor«, m. m. I
Nederlandene fik man bl. a. den af Winkler Prins udg.
»Geillusstreerde Encyclopedie« (3. Udg. ved H.
Zondervan, Amsterdam 1905 ff.); i Frankrig
Dictionnaire de la conversation et de la lecture
(2. omarb. Udg., 1851-58 med Supplément 1865
-82); Encyclopédie du XIX. siècle (2. Udg., 28
Dele i 55 Bd, Paris 1858-64); Larousse’s Grand
dictionnaire universel du XIX. siècle (16 Bd,
Paris 1864-78 med Index des additions 1890
ff.), og samme Udgivers Dictionnaire complet
illustré (52. Udg., Paris 1890); C. Augé’s
Nouveau Larousse illustré (7 Bd, 1897-1904) og
Petit Larousse illustré (14. Udg. 1906);
Bouillet’s Dictionnaire universel des sciences etc. (14.
Udg., Paris 1884), Berthelot’s og A. Waltz’ La
grande E. (Paris 1886-1903, 31 Bd); i
Italien den af Pomba forlagte Nuova Enciclopedia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
