Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Encyklopædi (gr.) Sum af Viden og Kunnen i alle Fag, Videnskaber og Kunster, som enhver maatte tilegne sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved F. A. Rüder hos Brockhaus 1824-28, 4
Bd). Et kortfattet, men endnu værdifuldt Værk
er J. T. Jablonski’s »Allg. Lex. d. Künste u.
Wissenschaften« (Leipzig 1721), der ikke
omfatter Teologi og hist.-geogr. Fag, men som til
Gengæld giver meget gode Kildehenvisninger;
det udkom i ny og forbedret Udg. ved J. J.
Schwabe i 2 Kvartbind (Königsberg og Leipzig
1767). Den første alfabetisk ordnede E.« paa
Engelsk tilvejebragte London-Præsten John
Harris i Lexicon technicum, or An universal
English Dictionary of Arts and Sciences (London
1704 ff.); dette omfatter væsentlig Jurisprudens,
Geografi, Matematik og Naturvidenskab, udkom
1736 i 5 Udg., hvortil et Supplementsbind 1744.
Mere kendt uden for England end dette Værk
var Ephraim Chambers’ Cyclopædia, or An
Universal Dictionary of Art and Sciences (Folio, 2
Bd, London 1728), som forsøgte at forbinde de
spredte Artikler, der omfattede ogsaa teol. og
filos. Fag, men udelod de hist.-geogr., ved et,
rigtignok ufuldstændigt, System af
Henvisninger. Ved sin Død 1740 havde Grundlæggeren
samlet Stof til et Supplement, der udgaves af
Botanikeren Hill 1753 (Folio, 2 Bd). Baade
dette og Hovedværket sammensmeltedes i en ny
forøget Udg. med en Indeks (London 1778-88),
som igen kom ud i ny Udg. (5 Foliobind,
London 1789 ff. og Dublin 1787 ff.). En ital. Overs.
af Chambers (9 Kvartbind, Venedig 1748 ff.) var
den første fuldstændige ital. E. Den største og
mest omfattende E. fra første Halvdel af 18.
Aarh. var det »Grosses vollständiges
Universal-Lexicon aller Wissenschaften u. Künste, etc.«,
som gaar under Leipzig-Boghandleren J. H.
Zedler’s Navn, og som udkom i 64 Foliobind
(64309 Sider) i Halle og Leipzig 1732-50 med
4 Bd »Nöthige Supplemente« 1751-54. Af dets
9 Redaktører maa nævnes J. P. v. Ludewig,
Universitetskansler i Halle, Frankenstein,
Lengolius, C. G. Ludovici, hvilken sidste redigerede
det hele fra Bogstav M, Bd 19 til Slutn., samt
Supplementerne; fra Bd 18 optog det ogsaa
Biografier af levende Personligheder, og i det
hele har Værket for Genealoger, Biografer og
Topografer bevaret sit Værd til i Dag. En
kyndig og rig Købmand i Leipzig, J. H. Wolff, var
Værkets Mæcen og stod i Forskud for de svære
Udgifter.
Den ovf. omtalte Chambers’ Cyclopædia blev
1743-45 overs. til Fransk af den i Frankrig
bosiddende Englænder John Mills med Bistand
af den lærde dengang ogsaa i Paris bosatte
Tysker Gottfr. Sellius. Denne Overs. blev
Grundlaget for et af de mærkeligste litterære
Foretagender i 18. Aarh., nemlig den berømte fr.
Encyclopédie. Mills blev af Boghandler
Lebreton, som skaffede sig et kgl. Privilegium til
Udgivelsen, snydt for sit Arbejdes Ære og
Udbytte, og paa lgn. Vis blev hans Efterfølger
som Redaktør, J. P. de Gua de Malves, Prof.
i Filosofi ved Collège de France, ærgret ud af
sin Stilling. Endelig fik Forlæggerne bevæget
Diderot og denne igen sin Ven d’Alembert til
at overtage Redaktionen sammen med 21 andre
Lærde. 1. Bd af den verdensberømte
Encyclopédie ou Dictionnaire raisonné des sciences, des
arts et des métiers udkom derpaa Juli 1751, 2.
Bd Jan. 1752, men Febr 1752 blev begge Bd
supprimerede af Regeringen som krænkende for
Kongens Autoritet og Religionen. Det nyttede
dog ingen Ting, skønt Forfølgelsen genoptoges
fl. Gange under den fortsatte Udgivelse, og
Trykkeren Lebreton endog i Hemmelighed
under Korrekturen strøg Partier, som han fandt
farlige, i mange af de bedste af Diderot’s
Artikler, hvad denne først opdagede i Bogstavet
S.; paa den anden Side blev Udgivelsen
befordret og støttet af Mme de Pompadour,
Malesherbes og Choiseul. Bl. Medarbejderne var
Voltaire, Euler, Marmontelle, Montesquieu,
Turgot, Condamine, Daubreton. 1765 var Teksten
færdig med det da udkomne 17. Bd; til Værket
hørte 11 Bd Plancher, der kom ud 1762-72; et
Supplément i 5 Bd (Amsterdam 1776-77) og 2
Bd Tables analytiques et raisonnées des
matières (Paris 1780), udarbejdet af Præsten ved
den fr. Kirke i Basel Pierre Mouchon,
afsluttede dette Værk, som gav Forlæggerne et
Overskud af mere end 1 Mill. Livres. Ingen E. har
haft den politiske og litterære Indflydelse i sin
Samtid som denne »Encyklopædisternes«
»Krigsmaskine«, som Desnoiresterres har kaldt den.
En Mængde udenlandske Udg., Bearbejdelser,
Eftertryk, etc. udkom paa forsk. Steder (f. Eks.
i Genève 1777-79, 39 Bd; i Lausanne 1778-81,
36 Bd; i Yverdun 1770-80, 47 Bd Tekst og 10
Bd Plancher, ukorrekt redigeret af en
forhenværende ital. Munk, som var gaaet over til
Protestantismen, Fortuné de Felice; m. m. fl.). Flere
Uddrag og Udvalg af Artiklerne i det store
Værk blev udgivne under Titlen L’esprit de
l’Encyclopédie (senest af Hennequin, Paris 1822
-23, 15 Oktavbind). Hovedmedarbejdernes fleste
Bidrag findes optrykte i senere Udg. af deres
samlede Værker, Diderot’s f. Eks. i deres opr.
Skikkelse i Naigeon’s Udg. af hans Skr (Paris
1821). En ny forøget Udg. af den store E.,
ordnet som et System af særskilte Ordbøger over
de enkelte Videnskaber, var den af
Paris-Forlæggeren Ch. J. Panckoucke og hans Svigersøn
Henri Agasse og dennes Enke besørgede
Encyclopédie méthodique ou par ordre de matières
(166 Bd Tekst og 51 Bd Plancher, Paris 1782
-1832). Et lgn. System af 101 forsk. Ordbøger
er den af Abbé Migne redigerede Encyclopédie
Théologique (168 Kvartbind, Paris 1844-75). En
tysk Efterligning af Panckoucke’s Foretagende
var den af Köster og Roos ledede »Deutsche
E.«, som blev ufuldført, idet den standsede ved
Bogstavet K. i 23. Bd (Frankfurt 1778-1804).
Af langt større videnskabelig Værd og
betydeligere Omfang end sidstnævnte er den af
Forlæggeren J. F. Gleditsch i Leipzig, under
Redaktion af Halle-Professorerne Ersch og Gruber
1818 grundlagte, aldrig fuldførte »Allg. E. der
Wissenschaften u. Künste«, som 1831 gik over
til Brockhaus’ Forlag, og hvoraf er udkommet
1. Sektion, A.-G. med Register, 99 Bd, 1818-
82; 2. Sektion, H.-N., Bd 1-43 (til Bogstav
L.), 1827-89; 3. Sektion, O.-Z., Bd 1-25 (til
Bogstav Ph.), 1830-50. Den 1. Sektion blev
redigeret af Ersch, J. G. Gruber, Hufeland, M.
H. E. Meier og Herm. Brockhaus; den 2.
Sektion af Bibliotekar W. Müller i Dessau, Prof.
A. G. Hoffmann i Jena og Aug. Leskien; den 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
