Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 233 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England. Statsforfatning og -forvaltning - England. Finansvæsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

accession of George III [1760-1871; 7. Udg., 3 Bd,
London 1882, fortsat indtil 1911 af F.
Holland, 3 Bd 1912]; A. Todd, On parliamentary
government in E. [2 Bd, London 1867-69, 2.
Udg 1892]; Th. E. May, A treatise on the law,
privileges, proceedings and usage of the
parliament [11. Udg., London 1906];
Franqueville, Le gouvernement et le parlement
britanniques [3 Bd, Paris 1887]; E. Glasson, Histoire
du droit et des institutions d’Angleterre [6 Bd,
Paris 1882-83]; E. Fischel, »Die Verfassung
E.’s« [Berlin 1862]; Hatscheck, »Das
Staatsrecht d. verein. Königreiche Grossbritanien u.
Irland« [Freib. 1914]; R. Gneist, »E.’s
Verfassungsgeschichte« [Berlin 1882]; Samme, »Das
englische Parlament in tausendjährigen
Wandelungen 9.-19. Jahrh.« [Berlin 1886]; Samme,
»Englische Verwaltungsrecht« [2 Bd, Berlin
1867]; Selfgovernment [3. Oplag, Berlin 1871];
Emil Elberling, »Bestaaende
Forfatningslove, Valglove og Forretningsordener«, 3. Bd
[Kbhvn 1885]; L. Holberg, »Engelsk
Parlamentarisme« [Kbhvn 1884]; B.
Morgenstierne, »Engelsk Parlamentarisme« [Kria 1916]).
E. E.

Finansvæsen.

De eng. Statsregnskaber udviser for de 3
Finansaar 1911/12, 1912/13 og 1913/14 en Indtægt
paa 185090000 £, 188802000 f og 198243000 £.
Indtægten for det sidste Aar fordeler sig paa
flg. Hovedgrupper:

	£
Tolden	35450000
Indenlandske Forbrugsafgifter	39590000
Arveafgifter	27359000
Stempelafgifter	9966000
Grund- og Husskat	2700000
Indkomstskat	47249000
Værdistigningsskat	715000
Tilsammen Skatter	163029000
Postvæsen	21190000
Telegrafvæsen	3080000
Telefoner	6530000
Domæner	530000
Indtægt af Sues-Kanal Aktier	1579972
Andre Indtægter	2303925
	198242897

Indtægtsbudgettets Tyngdepunkt ligger i
Skatterne, særlig i Tolden og de indenlandske
Forbrugsafgifter, Arveskatten, Stempelskatten og
Indkomstskatten, medens Ejendomsskatterne i
Hovedsagen er forbeholdt Kommunerne.

Grundlaget for Tolden i Storbritannien er den
liberale Toldlovgivning, som gennemførtes i
1840’erne, og som brød med tidligere
Beskyttelse. Blandt europæiske Stater har
Storbritannien alene holdt fast ved Frihandelen, og de
imperialistiske Forsøg paa at bringe
Toldlovgivningen tilbage til Beskyttelse er hidtil strandede.
Hvad der i saa Henseende vil ske efter Krigen,
maa Fremtiden vise. I god Overensstemmelse
med den fulgte Handelspolitik er det, at Tallet
paa toldbeskattede Varer er lille; man beskatter
i det væsentlige kun Tobak, Spirituosa, Vin, Te,
Kaffe, Korender, Rosiner og andre tørrede
Frugter, Cikorie, Kakao, Sukker og Motorsprit.
Af de c. 35 1/2 Mill. £, som Tolden indbragte
1913-14, faldt 18 1/4 Mill. £ paa Tobak.

Inden for de indenlandske Forbrugsafgifter
gav Beskatningen af spiritusholdige Drikke, der
i Storbritannien er meget høj, langt den største
Indtægt. Af et samlet Beløb paa c. 39 1/2 Mill. £
faldt 19 1/2 Mill. £ paa Brændevinsafgiften og
13 1/2 Mill. £ paa Ølskatten.

Den engelske Arveskat, der er delt i
forskellige Grupper, hvoraf de vigtigste er Estate Duty
og Legacy and Succession Duty, har under den
demokratiske Udvikling gaaet i Retning af stærk
Progression; den indbragte 1913-14 over 27
Mill. £.

Stempelskatten omfatter bl. a. Anvisninger,
Veksler, Kvitteringer, Kontrakter; Indtægt omkr.
10 Mill. £.

Indkomstskatten (income and property tax)
blev 1798 indført som en midlertidig Krigsskat,
ophævedes efter Napoleonskrigenes Afslutning,
men genindførtes 1843 under Robert Peel’s
Ministerium for finansielt at underbygge en friere
Toldpolitik, der ved Ophævelsen af Beskyttelsen
vilde medføre store Indtægtstab for Statskassen.
Skatten søger at ramme Indtægterne saa nær
ved Kilden som muligt og nærmer sig derved
til Indtægtskildebeskatningen, men har dog
meget over sig af Indkomstskattens
individualiserende Karakter. Med Bevarelse af de gl.
Rammer har den nyere Lovgivning søgt at
afpasse Indkomstskatten efter moderne
Retfærdighedskrav. Saaledes gøres der nu Forskel i
Henseende til Beskatningens Højde mellem Indtægt
af personlig Virksomhed og af Formue, idet den
sidste til Dels beskattes højere, og der er indført
Progression for de store Indtægter paa over
5000 £.

Statserhvervene spiller ikke nogen meget
betydelig Rolle i Storbritannien. Domænerne er
næsten helt og holdent afhændede og
Jernbanerne paa private Selskabers Hænder.
Derimod er Postvæsenet og Telegrafvæsenet
statsmonopoliserede.

De ekstraordinære Indtægter (til
Formueerhvervelser) udgjorde 1913-14 c. 4 3/4 Mill. £.

De ordinære Statsudgifter i de tre Finansaar
1911-12, 1912-13 og 1913-14 udgjorde 178,5,
188,6 og 197,5 Mill. £. For det sidste Aar
fordelte Udgifterne sig paa flg. Hovedgrupper:

Post- og Telegrafvæsen	24607000 £
Skatteopkrævning	4483000 £
Hæren	28346000 £
Flaaden	48833000 £
Civile Formaal	53901000 £
Statsgælds Forrentning og Amortisering	24500000 £
Tilskud til Kommuner	9734000 £
Andre Udgifter	3089000 £
	197493000 £

Ekstraordinære Udgifter 1913-14 udgjorde
5113000 £.

Den eng. Statsgæld var efter
Napoleonskrigenes Afslutning den for Datiden enorme Sum
af 861 Mill. £. Men Storbritannien har fulgt
det fornuftige Princip i rolige Tider at afbetale
ret kraftigt paa Statsgælden og har derved
(indtil den nuv. Verdenskrig) kunnet holde den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>