Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - England. Statsforfatning og -forvaltning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opnaaet i 18. Aarh., men fuld Ligestilling for
alle Trosbekendere vandtes først 1828-58 efter
stærke Kampe. Straffesagers Paakendelse ved
Nævninger blev allerede fastsat 1215 og
stadfæstedes 1689, og siden 1701 er Dommerne
uafsættelige, medmindre begge Parlamentets Huse
kræver deres Fjernelse. Et vigtigt Værn for E.’s
politiske Frihed har den stedlige
Selvstyrelse været, skønt denne lige indtil vore
Dage endog for den overvejende Del varetoges
ikke af folkevalgte Raad, men af dertil
beskikkede, om end ulønnede Personer. Kun de
større Byer, samt de mindre, der havde et særligt
Charter - i alt omtr. 250 i E. og Wales -
havde efter Municipalloven 1835 (gennemset
1882) egl. valgte Kommunalbestyrelser med stor
Selvstændighed: en aarlig valgt Mayor staar i
Spidsen, et snævrere Raad af Aldermen, valgte
paa 6 Aar med Halvdelens Fornyelse hvert 3.
Aar, varetager de løbende Forretninger, og et
større Council, valgt paa 3 Aar med en
Trediedels Fornyelse hvert Aar, samles 4 Gange aarlig
for at afgøre alle vigtige Spørgsmaal og vælger
baade Mayor og Aldermen. En lgn. Ordning
gjaldt siden 1833 ogsaa i Skotland, hvor
Mayor’en kaldes Provost, men hvor ingen
Aldermen findes, og siden 1840 i 10 irske Byer.
Men i det øvrige Land var Forholdene indtil
1888 helt anderledes. I Spidsen for Grevskabet
stod en Lordlieutenant, udnævnt paa Livstid bl.
de største Godsejere, men uden synderlig
Myndighed. Derimod samledes hvert Fjerdingaar
Fredsdommerne som Kommunalbestyrelse for
Grevskabets fælles Anliggender, hvorhos de
enkeltvis havde den største Indflydelse paa
Sognenes og de mindre Byers Forvaltning og
desuden havde mange andre administrative Hverv
ved Siden af deres Politi- og
Dommermyndighed. Endelig var der oprettet en Mængde
særskilte Myndigheder for enkelte Forhold (Sundheds-
og Vejvæsen o. fl.), hvorhos Skolevæsenet siden
1870 er blevet styret af egne, valgte Skoleraad
(der findes nu over 2000 saadanne i E.), og
Fattigvæsenet ligeledes siden 1835 af
Forsamlinger af Guardians (Fattigværger), mindst 1
valgt for hvert Sogn (15000), men samlede for
de 650 Unions, hvori E. er inddelt, og under
stærkt Tilsyn af Ministeriet for den stedlige
Forvaltning.
Man havde længe erkendt, hvor uheldig denne
Udstykning af Myndigheden var, og hvor lidt
tidssvarende det var at udelukke Skatteyderne
fra Styrelsen af deres egne Anliggender.
Dog varede det indtil 1888, førend det første,
men til Gengæld store Skridt gjordes til
Afhjælp af Ulemperne. Der oprettedes nemlig 61
Grevskabsraad, valgte af alle Skatteyderne,
baade mandlige og kvindelige, paa 3 Aar, og
til dem overdroges største Delen af de
administrative Hverv, som hidtil paahvilede
Fredsdommerne. De 6 største Grevskaber deltes i
dette Øjemed i 14 ny »administrative«
Grevskaber, og disse fik ligesom de 34 andre
Grevskaber i E. og de 12 i Wales hver sit Raad;
endelig oprettedes et nyt Grevskab London,
omfattende City og alle de Bydele og Sogne, der
alm. henregnedes til Hovedstaden (Metropolis),
men tidligere hørte til 4 forsk. Grevskaber.
Fremdeles ophøjedes de største Byer i E. til
særskilte Grevskaber, for saa vidt
Forvaltningen vedrører, d. v. s. Byraadene udstyredes
med samme Myndighed som de ny
Grevskabsraad. Disses Ordning er en tro Efterligning af
Byraadenes. Lordløjtnanten beholder vel sin
Ærespost som øverste Embedsmand, men al egl.
Magt tilfalder den af Raadet valgte Formand
(Chairman), der faar samme Stilling som
Mayor’en i Byen og bl. a. udnævner alle
Grevskabets Embedsmænd; han fører ogsaa Forsædet
baade i det egl. County council og i det
snævrere Raad af Aldermen, der vælges paa 6 Aar
med Halvdelens Fornyelse hvert 3. Aar. Mange
Anliggender, som tidligere afgjordes af
Ministeriet for den stedlige Forvaltning, er blevne
overdragne til Grevskabsraadene, og det er
Tanken yderligere at udvide disses Myndighed og
saaledes gennemføre fuld Decentralisation i
Landets Styrelse. Et andet væsentligt Skridt i
samme Retning gjordes 1894, da der oprettedes
ny Kreds- og Sogneraad (District- og
Parish-Council), ligeledes valgte af alle Skatteydere,
og til dem overdroges mange Hverv, som hidtil
hørte under særskilte Bestyrelser ell. enkelte
Fredsdommere. At denne grundige Omdannelse
af den stedlige Forvaltning, hvorved folkevalgte
Raad træder i St f. Myndigheder, der helt ell.
fortrinsvis var beskikkede ovenfra, var et
væsentligt Skridt henimod en demokratisk
Udvikling, følger af sig selv, især da Fredsdommerne
næsten udelukkende udtages bl. Godsejere,
Fabrikanter o. a. Rigmænd. Kredsenes Omfang
falder til Dels sammen med de ovenn.
Fattig-Unions, og Kredsraadenes Medlemmer bliver til
Dels de samme som Fattigværgerne, uden at
nogen Sammenslutning af deres Myndighed
hidtil er blevet gennemført. Sammen med den
sidste Reform indrømmedes der de skatteydende
Kvinder, gifte, saavel som ugifte, ikke alene
Valgret, men ogsaa Valgbarhed til de ny
kommunale Raad, medens Domstolene tidligere
havde nægtet dem Valgbarhed til Grevskabsraadene.
Derimod havde de allerede 1869 faaet Valgret
til Byraadene og 1882 desuden Valgbarhed,
ligesom der 1870 var tilstaaet dem Valgret til
Skoleraadene og senere til Stillingen som
Fattigværger. Endelig har en Lov 1907 givet dem
Valgbarhed til alle kommunale Værdigheder, og
enkelte Kvinder har opnaaet Valg til Mayor.
Til Skotland overførtes Grevskabsraadene 1889,
kun med visse Ændringer af Hensyn til de
særlige skotske Forhold; saaledes bortfaldt det
snævrere Raad af Aldermen. 1894 fulgte Kreds-
og Sogneraad efter, hvorhos der oprettedes en
særlig Tilsynsmyndighed for den stedlige
Forvaltning i Skotland. Her havde Kvinderne 1881
faaet Valgret til Byraadene og senere baade
Valgret og Valgbarhed til de ny kommunale
Raad. Endelig udstraktes 1898 Reformen med
folkevalgte Grevskabs- og Kredsraad ogsaa til
Irland. (Litt.: W. Stubbs, The
constitutional history of E., its origin and its
development [indtil 1485; 6. Udg., Oxford 1906]; H.
Hallam, The constit. hist. of E. from the
accession of Henry VII to the death of George
II [1485-1760; 3 Bd, London 1827]; Th. E.
May, The constit. hist. of E. since the
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
